¹Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, så at han æggede David mod dem og sagde: "Gå hen og hold Mandtal over Israel og Juda!"

¹A opät zahorel hnev Hospodinov na Izraela. Lebo satan naviedol Dávida na nich povediac: Idi, spočítaj Izraela i Júdu!

²Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: "Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan få Tallet på det at vide!"

²Preto povedal kráľ Joábovi, veliteľovi vojska, ktorý bol u neho: Nože pochoď po všetkých pokoleniach Izraelových od Dána až po Béršebu a spočítajte ľud, aby som vedel počet ľudu.

³Men Joab svarede Kongen: "Måtte HERREN din Gud forøge Folket hundredfold, og måtte min Herre Kongen selv opleve det - men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?"

³A Joáb povedal kráľovi: Ale nech pridá Hospodin, tvoj Bôh, k ľudu sto ráz toľko, koľko len koľvek ho je, a oči môjho pána kráľa nech to vidia. Ale prečo má môj pán kráľ záľubu v tejto veci?

⁴Men Joab og Hærførerne måtte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk.

⁴Avšak slovo kráľovo bolo pevné voči Joábovi i proti iným veliteľom vojska. A tak vyšiel Joáb i velitelia vojska zpred kráľa, aby spočítali ľud, Izraela.

⁵De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;

⁵A prepraviac sa cez Jordán položili sa táborom v Aroere po pravej strane mesta, ktoré leží prostred doliny potoka Gádovho a pri Jazere.

⁶så kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;

⁶Potom prišli do Gileáda a do zeme Tachtím-chodší, odkiaľ prišli do Dánjaana a naokolo k Sidonu.

⁷så kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland.

⁷A prišli k pevnosti Týru a do všetkých miest Hevejov a Kananejov a odtiaľ vyšli na juh do zeme Júdovej, do Bér-šeby.

⁸Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Måneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.

⁸A tak pochodili celú zem a prišli po deviatich mesiacoch a po dvadsiatich dňoch do Jeruzalema.

⁹Joab opgav derpå Kongen Tallet, der var fundet ved Folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre Mænd, Juda 500000 Mænd.

⁹A Joáb oddal počet sčítania ľudu kráľovi. A bolo Izraela osemsto tisíc silných mužov, súcich tasiť mečom, a mužov Júdových bolo päťsto tisíc mužov.

¹⁰Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!"

¹⁰Ale potom, keď už bol spočítal ľud, bilo srdce Dávidovo jeho, Dávida. A Dávid povedal Hospodinovi: Zhrešil som veľmi, že som to urobil. A tak teraz, ó, Hospodine, prosím, odním neprávosť svojho služobníka, lebo som urobil veľmi bláznivo.

¹¹Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad, Davids Seer, således:

¹¹A keď vstal Dávid ráno, stalo sa slovo Hospodinovo k prorokovi Gádovi, vidiacemu Dávidovmu, povediac:

¹²"Gå hen og sig til David: Så siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"

¹²Iď a budeš hovoriť Dávidovi: Takto hovorí Hospodin: Troje ukladám na teba. Vyvoľ si jedno z nich, aby som ti ho učinil.

¹³Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Skal der komme tre Hungersnødsår over dig i dit Land, eller vil du i tre Måneder jages på Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!"

¹³A tak prišiel Gád ku Dávidovi a oznámil mu a riekol mu: Či ti má prijsť sedem rokov hladu vo tvojej zemi, alebo či chceš za tri mesiace utekať pred svojimi protivníkmi, a on, protivník, aby ťa honil, a či aby bol za tri dni mor v tvojej zemi? Teraz si rozmysli a vidz, čo mám odpovedať tomu, ktorý ma poslal.

¹⁴David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad os så falde i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"

¹⁴A Dávid povedal Gádovi: Úzko mi je veľmi. Nech upadneme, prosím, do ruky Hospodinovej, lebo jeho milosrdenstvo je mnohé a veľké, ale nech neupadnem do ruky človeka.

¹⁵Så valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.

¹⁵A tak dal Hospodin mor na Izraela od rána až do uloženého času. A zomrelo z ľudu od Dána až po Bér-šebu sedemdesiat tisíc mužov.

¹⁶Da Engelen udrakte sin Hånd mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads.

¹⁶A keď vystrel anjel svoju ruku na Jeruzalem, aby ho hubil, ľutoval Hospodin toho zlého a riekol anjelovi, ktorý hubil medzi ľudom: Dosť je! Teraz už spusti svoju ruku. A anjel Hospodinov bol pri humne Aravnu Jebuzejského.

¹⁷Men da David så Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: "Det er mig, der har syndet, mig, der har begået Brøden; men Fårene der, hvad har de gjort? Lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus!"

¹⁷A Dávid povedal Hospodinovi, keď uvidel anjela, ktorý bil medzi ľudom, a riekol: Hľa, ja som zhrešil a ja som sa dopustil neprávosti, ale tieto ovce, čo že tie urobily?! Nech je, prosím, tvoja ruka proti mne a proti domu môjho otca.

¹⁸Samme Dag kom Gad til David og sagde: "Gå op og rejs HERREN et Alter på Jebusiten Aravnas Tærskeplads!"

¹⁸A Gád prišiel k Dávidovi toho dňa a riekol mu: Iď hore a postav Hospodinovi oltár na humne Aravnu Jebuzejského.

¹⁹Og David gik derop efter Gads Ord, således som HERREN havde påbudt.

¹⁹A tak odišiel Dávid hore podľa slova Gádovho, tak, ako prikázal Hospodin.

²⁰Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, så ned og fik Øje på Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham;

²⁰A Aravna hľadiac z domu videl kráľa a jeho služobníkov, že idú k nemu, a preto vyšiel Aravna a poklonil sa kráľovi svojou tvárou k zemi.

²¹og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?" David svarede: "For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket må blive friet fra Plagen!"

²¹Aravna povedal: Prečo prišiel môj pán kráľ k svojmu služobníkovi? A Dávid riekol: Kúpiť od teba humno a postaviť na ňom Hospodinovi oltár, aby bola zastavená rana a sňatá s ľudu.

²²Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel!

²²A Aravna povedal Dávidovi: Nech vezme a nech obetuje môj pán kráľ to, čo sa mu vidí za dobré. Vidz, tu voly na zápalnú obeť a mlatidlá a správa pre voly na drevo.

²³Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!" Og Aravna sagde til Kongen: "Måtte HERREN din Gud have Behag i dig!"

²³To všetko dával kráľ Aravna kráľovi. A Aravna povedal kráľovi: Hospodin, tvoj Bôh, nech si ťa obľúbi!

²⁴Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre, som intet koster mig!" Så købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel;

²⁴Ale kráľ riekol Aravnovi: Nie, ale iba kúpim od teba a zaplatím a nebudem obetovať Hospodinovi, svojmu Bohu, zápalných obetí, daných darom. A tak kúpil Dávid humno i voly za päťdesiat šeklov striebra.

²⁵og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

²⁵A Dávid tam postavil Hospodinovi oltár a obetoval zápalné obeti i pokojné obeti. A Hospodin sa dal uprosiť zemi, a zastavená bola rana a sňatá s Izraela.