¹Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

¹A prišiel aj dolu do Derby a do Lystry. A hľa, bol tam nejaký učeník, menom Timoteus, syn nejakej veriacej ženy Židovky a otca Gréka,

²Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

²ktorému dávali bratia, ktorí boli v Lystre a v Ikoniu, dobré svedoctvo.

³Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

³Toho chcel Pavel, aby išiel s ním na cesty, a pojmúc ho obrezal ho pre Židov, ktorí boli po tých miestach, lebo všetci vedeli o jeho otcovi, že bol Grék.

⁴Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

⁴A jako chodili po tých mestách, vydávali im zachovávať ustanovenia, usúdené od apoštolov a od starších, ktorí boli v Jeruzaleme.

⁵Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

⁵A tak pevnely sbory vo viere a množily sa hojne počtom čo deň.

⁶Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

⁶A keď prešli Frýgiu a Galatskú krajinu, pretože im Svätý Duch zabránil hovoriť slovo v Ázii,

⁷Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

⁷prišli k Mýzii a pokúšali sa ísť do Bitýnie, ale im nedal Duch Ježišov.

⁸De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

⁸A obíduc Mýziu, sišli dolu do Troady.

⁹Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"

⁹A tam sa ukázalo Pavlovi cez noc videnie: Akýsi muž, Macedonec, stál, prosil ho a hovoril: Prejdi do Macedonie a pomôž nám!

¹⁰Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

¹⁰A jako videl videnie, hneď sme hľadali možnosť odísť do Macedonie vyrozumievajúc, že nás ta povolal Pán, aby sme im zvestovali evanjelium.

¹¹Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

¹¹A tedy odplavili sme sa z Troady a doplavili sme sa rovným behom do Samotrákie a druhého dňa do Neapolis

¹²og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

¹²a odtiaľ do Filíp, ktoré sú prvým mestom osadným tej časti Macedonie. A boli sme v tomto meste niekoľko dní.

¹³Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

¹³A v sobotný deň sme vyšli za bránu mesta k rieke, kde obyčajne bývala modlitba. A sadnúc si hovorili sme so ženami, ktoré sa boly sišly.

¹⁴Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

¹⁴A počúvala nejaká žena, menom Lydia, ktorá predávala purpur, z mesta Tyatír, bojaca sa Boha, ktorej Pán otvoril srdce, aby pozorovala na to, čo hovoril Pavel.

¹⁵Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.

¹⁵A keď bola pokrstená i jej dom, prosila a hovorila: Ak ste súdili o mne, že som verná Pánovi, tak vojdite do môjho domu a zostaňte. A prinútila nás.

¹⁶Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

¹⁶A stalo sa, keď sme išli na modlitbu, že sa stretla s nami jakási dievčina, ktorá mala vešteckého ducha a ktorá veštením poskytovala svojim pánom veľký zárobok.

¹⁷Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."

¹⁷Tá chodila za Pavlom a za nami, kričala a hovorila: Títo ľudia sú sluhami najvyššieho Boha, ktorí vám zvestujú cestu spasenia.

¹⁸Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.

¹⁸A to robila za mnoho dní. Ale Pavel s nevôľou to nesúc obrátil sa a povedal duchu: Rozkazujem ti v mene Ježiša Krista, aby si vyšiel z nej! A vyšiel v tú istú hodinu.

¹⁹Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

¹⁹Ale keď videli jej páni, že vyšla nádej ich zárobku, pochytili Pavla a Sílasa a vliekli ich na tržište pred náčelníkov mesta

²⁰Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

²⁰a dovedúc ich pred veliteľov povedali: Títo ľudia súc Židia búria naše mesto

²¹og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."

²¹a zvestujú obyčaje, ktoré sa nám nesluší prijať ani podľa nich robiť, Rimanom.

²²Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

²²Tu povstal spolu proti nim aj zástup, a velitelia strhajúc s nich rúcho veleli palicovať.

²³Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

²³A keď im už boli zadali mnoho rán, vsadili ich do väzenia a strážnemu väzenia prikázali, aby ich dobre strážil.

²⁴Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

²⁴A on dostanúc taký príkaz, vsadil ich do vnútorného väzenia a pre bezpečnosť nohy im sovrel do klady.

²⁵Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

²⁵Ale o polnoci Pavel a Sílas modliac sa spievali Bohu chvály, a väzni ich počúvali.

²⁶Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

²⁶A zrazu povstalo veľké zemetrasenie, takže sa pohly základy žalára, a naskutku sa otvorily všetky dvere, a všetkých putá sa uvoľnily.

²⁷Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

²⁷A keď sa prebudil strážny žalára a videl dvere žalára pootvárané, vytiahol meč a chcel sa zabiť domnievajúc sa, že väzni ušli.

²⁸Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."

²⁸Ale Pavel zavolal veľkým hlasom a povedal: Neurob si ničoho zlého, lebo sme všetci tu!

²⁹Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

²⁹A keď si vypýtal svetlo, skočil do vnútra a trasúc sa padol pred Pavla a Sílasa

³⁰Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"

³⁰a vyvedúc ich von povedal: Pánovia, čo mám činiť, aby som bol spasený?

³¹Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."

³¹A oni povedali: Uver v Pána Ježiša Krista a budeš spasený ty aj tvoj dom.

³²Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

³²A hovorili mu slovo Pánovo i všetkým, ktorí boli v jeho dome.

³³Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

³³A pojal ich v tú hodinu nočnú, umyl ich od rán a bol naskutku pokrstený on i všetci jeho domáci.

³⁴Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

³⁴A vyviedol ich hore do svojho domu a predložil im stôl a plesal s celým domom uveriac Bohu.

³⁵Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"

³⁵A keď bol deň, poslali velitelia hajdúchov s odkazom: Prepusti tých ľudí!

³⁶Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"

³⁶A strážny žalára oznámil slová Pavlovi. Velitelia vraj poslali hajdúchov, aby som vás prepustil. Tak teraz vyjdite a iďte v pokoji.

³⁷Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"

³⁷Ale Pavel im povedal: Najprv nás, Rimanov, verejne, a neodsúdených nabili a vrhli do väzenia a teraz nás tajne vyháňajú? Nie, ale nech sami prijdú a vyvedú nás.

³⁸Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

³⁸A hajdúsi oznámili tie slová veliteľom. A báli sa, keď počuli, že sú Rimania.

³⁹Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

³⁹A prišli a prosili ich a vyvedúc žiadali, žeby vyšli z mesta.

⁴⁰Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.

⁴⁰A keď vyšli z väzenia, vošli k Lydii a vidiac bratov potešili ich a vyšli.