¹Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.

¹A keď sa už doplňoval päťdesiaty deň po Veľkej noci, totiž deň Letníc, boli všetci jednomyseľne spolu.

²Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.

²A zrazu povstal z neba zvuk ako zvuk nesúceho sa silného vánku a naplnil celý dom, kde sedeli.

³Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

³A ukázaly sa im rozdeľujúce sa jazyky jako čo by jazyky ohňa, a sadol na jedného každého z nich.

⁴Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.

⁴A zrazu boli všetci naplnení Svätým Duchom a začali hovoriť inými jazyky, tak ako im dával Duch vysloviť sa.

⁵Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.

⁵A bývali v Jeruzaleme Židia, nábožní mužovia, zo všetkých národov, ktoré sú pod nebom.

⁶Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.

⁶A keď povstal ten hlas, sišlo sa množstvo, a boli celí zmätení, lebo ich počuli hovoriť jeden každý svojím vlastným jazykom.

⁷Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?

⁷A žasli všetci, divili sa a hovorili jeden druhému: Či hľa, nie sú všetci títo, ktorí to hovoria, Galileania?

⁸Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,

⁸Ako tedy my, jeden každý, počujeme hovoriť svojím vlastným jazykom, v ktorom sme sa zrodili?

⁹Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,

⁹Partovia a Médovia a Elamiti a ktorí bývame v Mezopotámii, v Judsku a v Kapadocii, v Ponte a v Ázii,

¹⁰i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,

¹⁰vo Frygii a v Pamfýlii, v Egypte a v krajoch Libye, pri Cyréne a na tento čas tu sa zdržujúci Rimania, Židia a prozelyti,

¹¹Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?"

¹¹Kréťania a Arabi čujeme ich hovoriť našskými jazyky veliké veci Božie.

¹²Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"

¹²A žasli všetci a súc bezradní od údivu hovorili jeden druhému: Čo to chce byť?

¹³Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."

¹³Ale zase iní sa posmievali a hovorili: Naplnení sú sladkým vínom.

¹⁴Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!

¹⁴Ale Peter zastanúc si s jedonástimi povýšil svoj hlas a povedal im: Mužovia Židia, aj vy, ktorí bývate v Jeruzaleme, všetci, nech vám je toto známe, a počujte moje slová!

¹⁵Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;

¹⁵Lebo títo nie sú spilí, jako sa vy domnievate, lebo veď je ešte len tretia hodina dňa.

¹⁶men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:

¹⁶Ale toto je to, čo je povedané skrze proroka Joela:

¹⁷"Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.

¹⁷A bude v posledných dňoch, hovorí Bôh, že vylejem zo svojho Ducha na každé telo, a vaši synovia budú prorokovať i vaše dcéry, a vaši mládenci budú vídať videnia, a vašim starcom sa budú snívať sny.

¹⁸Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.

¹⁸Áno i na svojich sluhov a na svoje dievky vylejem zo svojho Ducha v tých dňoch, a budú prorokovať.

¹⁹Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.

¹⁹A dám vidieť zázraky hore na nebi a znamenia dole na zemi, krv a oheň a dymovú paru.

²⁰Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.

²⁰Slnce sa obráti na tmu a mesiac na krv, prv ako prijde deň Pánov, veľký a slávny.

²¹Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."

²¹A bude, že každý, ktokoľvek bude vzývať meno Pánovo, bude spasený.

²²I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,

²²Mužovia Izraeliti, počujte tieto slová: Ježiša Nazarejského, muža, od Boha pred vami presláveného mocami a zázraky a znameniami, ktoré skrze neho činil Bôh medzi vami, jako aj sami viete -

²³ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.

²³toho určenou radou a predzvedením Božím vydaného ste vzali a rukou bezbožných pripäli na kríž a zavraždili,

²⁴Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.

²⁴ktorého Bôh vzkriesil oprostiac bolestí smrti, jako aj nebolo možné, aby bol ňou držaný.

²⁵Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,

²⁵Lebo Dávid hovorí vzťahom na neho: Vždycky som videl pred sebou Pána, lebo mi je po pravici, aby som sa nepohnul.

²⁶Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;

²⁶Preto sa rozveselilo moje srdce, a môj jazyk splesal, áno i moje telo bude stániť na nádeji,

²⁷thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse,

²⁷lebo nezanecháš mojej duše v ríši smrti ani nedáš svojmu Svätému vidieť porušenie.

²⁸Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn."

²⁸Dal si mi poznať cesty života a naplníš ma veselosťou so svojou tvárou!

²⁹I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

²⁹Mužovia bratia! Patrí sa povedať vám prosto a smele o patriarchovi Dávidovi, že i zomrel, i pochovali ho, a jeho hrob je u nás až do dnešného dňa.

³⁰Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,

³⁰A teda súc prorokom a vediac, že sa mu Bôh zaviazal prísahou, že z plodu jeho bedier, podľa tela, vzbudí Krista a dosadí na jeho trón,

³¹talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse.

³¹a vidiac to vopred hovoril o zmŕtvychvstaní Kristovom, že ani nebola zanechaná jeho duša v ríši smrti, ani jeho telo že nevidelo porušenia.

³²Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.

³²Toho istého Ježiša vzkriesil Bôh, čoho sme my všetci svedkami.

³³Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.

³³Vyvýšený súc tedy pravicou Božou a dostanúc zasľúbenie Svätého Ducha od Otca vylial toto, čo vy teraz vidíte a čujete.

³⁴Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

³⁴Lebo Dávid nevstúpil na nebesia, ale on hovorí: Riekol Pán môjmu Pánovi: Seď po mojej pravici,

³⁵indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder."

³⁵dokiaľ nepoložím tvojich nepriateľov za podnož tvojich nôh.

³⁶Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"

³⁶Nech teda vie istotne celý dom Izraelov, že i Pánom i Kristom ho učinil Bôh, toho Ježiša, ktorého ste vy ukrižovali!

³⁷Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?"

³⁷A keď to počuli, boli hlboko dojatí, až do srdca, a povedali Petrovi a ostatným apoštolom: Čo máme robiť, mužovia bratia?

³⁸Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.

³⁸A Peter im povedal: Čiňte pokánie, a nech sa pokrstí jeden každý z vás na meno Ježiša Krista na odpustenie svojich hriechov, a dostanete dar Svätého Ducha.

³⁹Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."

³⁹Lebo vám patrí to zasľúbenie a vašim deťom a všetkým na široko-ďaleko, ktorých- a koľkýchkoľvek si povolá Pán, náš Bôh.

⁴⁰Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"

⁴⁰A tiež aj inými viacerými slovami dôrazne svedčil a napomínal ich a hovoril: Zachráňte sa od tohoto pokolenia krivoľakého.

⁴¹De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.

⁴¹A tak tí, ktorí ochotne prijali jeho slovo, dali sa pokrstiť, a pripojilo sa toho dňa okolo troch tisícov duší.

⁴²Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

⁴²A zotrvávali v učení apoštolov a v spoločnom bratskom obcovaní a pri lámaní chleba a na modlitbách.

⁴³Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.

⁴³A prišla bázeň na každú dušu, a dialo sa mnoho zázrakov a divov skrze apoštolov.

⁴⁴Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.

⁴⁴A všetci veriaci boli spolu a mali všetko spoločné.

⁴⁵Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.

⁴⁵Aj statky a majetky predávali a delili ich všetkým, ako komu bolo treba.

⁴⁶Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,

⁴⁶A každodenne zotrvávajúc jednomyseľne v chráme a lámuc chlieb po domoch brali pokrm v plesaní a v prostote srdca,

⁴⁷idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.

⁴⁷chválili Boha a mali milosť u všetkého ľudu. A Pán pridával cirkvi zachránených každý deň.