¹I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.

¹V treťom roku Cýra, perzského kráľa, bolo zjavené slovo Danielovi, ktorý bol pomenovaný menom Baltazár, a to slovo bolo pravdou a znamenalo veľkú borbu, a porozumel slovu, a mal porozumenie vo videní.

²På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.

²V tých dňoch som ja Daniel smútil za celé tri týždne.

³Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.

³Žiadostného chleba chutného som nejedol, a mäso a víno nevošlo do mojich úst, ani masťou pomazať som sa nepomazal, dokiaľ sa nevyplnily dni troch týždňov.

⁴Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.

⁴A dvadsiateho štvrtého dňa, prvého mesiaca som bol na brehu veľkej rieky, Hiddekela.

⁵Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.

⁵A pozdvihol so svoje oči a videl som a hľa, nejaký muž sa ukázal, oblečený v ľanovom rúchu, a na svojich bedrách bol prepásaný čistým zlatom z Úfaza.

⁶Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Røst som en larmende Hob.

⁶Jeho driek bol ako drahokam taršíš, a jeho tvár bola na pohľad ako blesk, jeho oči jako horiace fakle, jeho ramená a jeho nohy boly podobné lesklej medi, a zvuk jeho slov zvučal ako zvuk množstva ľudu.

⁷Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,

⁷A ja Daniel som samotný videl videnie; mužovia, ktorí boli so mnou, nevideli videnia, ale padla na nich veľká hrôza, a utekali, aby sa skryli.

⁸så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.

⁸Ja som zostal samotný a videl som to veľké videnie, ale nezostalo ani vo mne sily, a moja krása zmenila sa pri mne a porušila, a nezadržal som v sebe sily.

⁹Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.

⁹A počul som hlas jeho slov. A jako som počul hlas jeho slov, hneď som tvrde usnul na svojej tvári, a ležal som tvárou k zemi.

¹⁰Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.

¹⁰A hľa, dotkla sa ma nejaká ruka a pozdvihla ma na moje kolená a na dlane mojich rúk.

¹¹Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.

¹¹A povedal mi: Danielu, ľúby mužu, pozoruj na slová, ktoré ti budem hovoriť, a stoj na svojom mieste, lebo som teraz poslaný k tebe. - A v tom, čo hovoril so mnou to slovo, stál som a triasol som sa.

¹²Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.

¹²A riekol mi: Neboj sa, Danielu, lebo od prvého dňa, ako si priložil svoje srdce, aby si rozumel a ponižoval sa pred svojím Bohom, uslyšané sú tvoje slová, a ja som prišiel príčinou tvojich slov.

¹³Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;

¹³Ale knieža perzského kráľovstva stálo oproti mne dvadsaťjeden dní. A hľa, Michael, jedno z prvých kniežat, mi prišiel na pomoc, a ja som pozostal tam, pri perzských kráľoch.

¹⁴og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."

¹⁴A prišiel som, aby som ti dal rozumieť tomu, čo zajde tvoj ľud v potomných dňoch, lebo ešte bude videnie tým dňom.

¹⁵Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.

¹⁵A v tom, čo hovoril so mnou asi tieto slová, sklonil som svoju tvár k zemi a zanemel som.

¹⁶Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.

¹⁶A hľa, niekto podobný synom človeka dotkol sa mojich rtov, a tak som otvoril svoje ústa, vravel a riekol som tomu, ktorý to stál naproti mne: Pane, od toho videnia obrátily sa moje bolesti na mňa, ani som nezadržal v sebe sily.

¹⁷Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"

¹⁷A jako tedy bude môcť takýto služobník môjho Pána hovoriť s takýmto mojím Pánom, keď odteraz neobstojí vo mne sila, ani nezostane vo mne dychu?

¹⁸Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;

¹⁸A znova sa ma dotkol ten ktosi na pohľad ako človek a posilnil ma.

¹⁹og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"

¹⁹A riekol: Neboj sa, ľúby mužu, pokoj ti! Buď silný a len buď silný! A v tom, čo hovoril so mnou, bol som posilnený a povedal som: Nech hovorí môj Pán, lebo si ma posilnil!

²⁰Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.

²⁰A riekol: Či vieš, prečo som prišiel k tebe? Ale teraz už sa zase navrátim, aby som bojoval s perzským kniežaťom. A keď ja budem odchádzať, hľa, prijde grécke knieža.

²¹Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

²¹Ale oznámim ti to, čo je zaznačené v písme, ktoré je pravdou. A niet ani jedného, ktorý by sa vzmužil so mnou proti týmto krome Michaela, vášho kniežaťa.