¹Når man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt på Marken, uden at det vides, hvem der har slået ham ihjel,

¹Keby sa našiel zabitý v zemi, ktorú ti dá Hospodin, tvoj Bôh, aby si ju zaujal do dedičstva, ležiaci na poli, a nevedelo by sa, kto ho zabil,

²da skal dine Ældste og Dommere gå ud og måle Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.

²vtedy vyjdú tvoji starší a tvoji sudcovia a odmerajú vzdialenosť k mestám, ktoré sú vôkol zabitého,

³Derpå skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller båret Åg,

³a keď sa zistí mesto, ktoré je najbližšie zabitému, vezmú starší toho mesta jalovicu, na ktorej sa ešte nerobilo, ktorá ešte neťahala v jarme.

⁴og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken på Kvien.

⁴A starší toho mesta zavedú jalovicu dolu do doliny trvale tečúcej vody, do doliny, ktorá sa neobrába ani neposieva, a tam v doline zotnú jalovici šiju.

⁵Så skal Præsterne, Levis Sønner, træde til thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres

⁵Potom pristúpia kňazi, synovia Léviho, lebo ich si vyvolil Hospodin, tvoj Bôh, aby mu svätoslúžili a aby dávali požehnanie v mene Hospodinovom, a na ich výroku bude stáť každý spor a každá rana.

⁶og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,

⁶A všetci starší toho mesta, najbližší zabitému, umyjú svoje ruky nad jalovicou, sťatou v doline.

⁷og bekende: "Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!

⁷A osvedčia a povedia: Naše ruky nevylialy tejto krvi, ani naše oči nevidely vraha.

⁸Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!" Så skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.

⁸Pokry hriech svojho ľudu Izraela, ktorý si vykúpil, Hospodine, a nedaj nevinnej krvi doprostred svojho ľudu Izraela, a bude im prikrytá a tak odpustená tá krv.

⁹Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gå dig vel, når du gør, hvad der er ret i HERRENs Øjne.

⁹A ty odpraceš nevinnú krv zo svojho stredu, keď budeš činiť to, čo je spravedlivé v očiach Hospodinových.

¹⁰Når du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Hånd, og du tager Fanger iblandt dem

¹⁰Keď vyjdeš do vojny proti svojim nepriateľom, a Hospodin, tvoj Bôh, ho dá do tvojej ruky, a zajmeš z nich do zajatia,

¹¹og blandt Fangerne får Øje på en Kvinde, som ser godt ud, og får Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,

¹¹a keď by si videl medzi zajatými ženu pekného vzozrenia a zamiloval by si si ju a vzal by si si ju za ženu,

¹²da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hår af, skære sine Negle,

¹²vtedy ju dovedieš do stredu svojho domu, kde oholí svoju hlavu a obreže svoje nehty.

¹³aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Månedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Så kan du gå ind til hende og ægte hende, så hun bliver din Hustru.

¹³A složiac so seba rúcho, v ktorom bola zajatá, bude bývať v tvojom dome a bude oplakávať svojho otca a svoju matku za celý mesiac, a potom vojdeš k nej, a vezmeš si ju za manželku, a bude ti ženou.

¹⁴Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du må ikke sælge hende for Penge; du må ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.

¹⁴Ale keby sa ti potom zneľúbila, prepustíš ju, aby išla, kam chce; ale predať jej nepredáš za peniaze ani s ňou nebudeš zaobchodiť krute, za to, že si ju ponížil.

¹⁵Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,

¹⁵Keby mal niektorý muž dve ženy, z ktorých by jednu miloval a druhú nenávidel a keby mu porodily synov, obe, milovaná i nenávidená, a keby bol prvorodený syn synom nenávidenej,

¹⁶så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.

¹⁶stane sa v deň, v ktorý bude do dedičstva dávať svojim synom to, čo má, že nebude môcť dať práva prvorodenstva synovi milovanej pred prvorodeným synom nenávidenej.

¹⁷Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.

¹⁷Ale vyznačí prvorodeného, syna nenávidenej, tým, že mu dá po dve čiastky zo všetkého, čo sa najde u neho, pretože on je prvotinou jeho sily, jeho je právo prvorodenstva.

¹⁸Når nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder dem,

¹⁸Keby mal niekto nezdarného syna spúrneho a nepoddajného, ktorý by nepočúval na hlas svojho otca a na hlas svojej matere, a hoci by ho káznili, predsa by ich len neposlúchal,

¹⁹så skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der

¹⁹vtedy ho pochytia jeho otec a jeho mať a vyvedú ho von ku starším jeho mesta a ku bráne jeho miesta

²⁰og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt."

²⁰a povedia starším jeho mesta: Tento náš syn je spúrny a nepoddajný, nepočúva na náš hlas, je žráč a pijan.

²¹Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.

²¹Vtedy ho ukameňujú všetci mužovia jeho mesta, a zomrie. A odpraceš také zlo zo svojho stredu. A počujú to, celý Izrael, a budú sa báť.

²²Når en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,

²²A keby bol na niekom hriech, pre ktorý by bol hoden súdu smrti, a súc popravený zomrel by, a povesil by si ho na drevo,

²³så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du må ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.

²³nezostane jeho mŕtve telo cez noc na dreve, ale ho doista pochováš toho istého dňa, lebo povesený je zlorečenstvom od Boha. A preto nezanečistíš svojej zeme, ktorú ti dá Hospodin, tvoj Bôh, do dedičstva.