1Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
1A Mojžiš svolal všetok izraelský ľud a povedal im: Čuj, Izraelu, ustanovenia a súdy, ktoré ja dnes hovorím vo vaše uši, naučíte sa im a budete ostríhať, aby ste ich činili.
2HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
2Hospodin, náš Bôh, učinil s nami smluvu na Horebe.
3Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
3Nie s našimi otcami učinil Hospodin tú smluvu, ale s nami, s nami samými, ktorí tu dnes všetci žijeme.
4Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fra Ilden.
4Tvárou v tvár hovoril Hospodin s vami na vrchu zprostred ohňa.
5Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.
5Ja som stál medzi Hospodinom a medzi vami toho času, aby som vám oznámil slovo Hospodinovo, lebo ste sa báli ohňa a nevyšli ste na vrch. A Hospodin povedal:
6Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
6Ja som Hospodin, tvoj Bôh, ktorý som ťa vyviedol z Egyptskej zeme, z domu sluhov.
7Du må ikke have andre Guder end mig.
7Nebudeš mať iných bohov predo mnou.
8Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
8Neučiníš si rytiny nijakej podoby vecí, ktoré sú na nebi hore ani tých, ktoré sú na zemi dole, ani tých, ktoré sú vo vodách pod zemou.
9du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
9Nebudeš sa im klaňať ani im nebudeš slúžiť, lebo ja Hospodin, tvoj Bôh, som silný Bôh revnivý, ktorý navštevujem neprávosť otcov na synoch ešte i na treťom i na štvrtom pokolení tých, ktorí ma nenávidia,
10men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
10a činím milosť tisícim, tým, ktorí ma milujú a ktorí ostríhajú moje prikázania.
11Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
11Nevezmeš mena Hospodina, svojho Boha, nadarmo, lebo Hospodin nenechá bez pomsty toho, kto by vzal jeho meno nadarmo.
12Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som HERREN din Gud har pålagt dig!
12Ostríhať budeš deň soboty, aby si ho svätil, tak ako ti prikázal Hospodin, tvoj Bôh.
13I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
13Šesť dní budeš pracovať a budeš konať hocijakú svoju prácu.
14men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
14Ale siedmy deň je sobotou Hospodinovi, tvojmu Bohu; nebudeš robiť nijakej práce, ani ty, ani tvoj syn ani tvoja dcéra ani tvoj sluha ani tvoja dievka ani tvoj vôl ani tvoj osol ani niktoré tvoje hovädo ani tvoj pohostín, ktorý je v tvojich bránach, aby si odpočinul tvoj sluha i tvoja dievka jako ty.
15Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!
15A budeš pamätať na to, že si bol sluhom v Egyptskej zemi, a že ťa vyviedol odtiaľ Hospodin, tvoj Bôh, silnou rukou a vystretým ramenom, preto ti prikázal Hospodin, tvoj Bôh, aby si svätil sobotný deň.
16Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
16Cti svojho otca i svoju mať, ako ti prikázal Hospodin, tvoj Bôh, aby sa predĺžily tvoje dni, a aby ti bolo dobre na zemi, ktorú ti dá Hospodin, tvoj Bôh.
17Du må ikke slå ihjel!
17Nezabiješ!
18Du må ikke bedrive Hor!
18Nezosmilníš!
19Du må ikke stjæle!
19Neukradneš!
20Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
20Nepovieš na svojho blížneho falošného svedoctva!
21Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
21Nepožiadaš ženy svojho blížneho, ani si nezaželáš domu svojho blížneho, jeho poľa ani jeho sluhu ani jeho dievky, jeho vola ani jeho osla ani ničoho, čo je tvojho blížneho.
22Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.
22Tie slová hovoril Hospodin všetkému vášmu shromaždeniu na vrchu zprostred ohňa, oblaku a mrákavy veľkým hlasom a nepridal k tomu. A napísal ich na dve kamenné dosky a dal ich mne.
23Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
23A stalo sa, keď ste počuli hlas zprostred tmy a videli ste, že vrch horí ohňom, pristúpili ste ku mne, všetky hlavy vašich pokolení i vaši starší,
24og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
24a povedali ste: Hľa, Hospodin, náš Bôh, nám ukázal svoju slávu a svoju veľkosť, a jeho hlas sme počuli zprostred ohňa; dnešného dňa sme videli, že Bôh hovoril s človekom, a žije.
25Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vi dø!
25A tedy prečo máme teraz zomrieť, lebo veď nás strávi tento veľký oheň, ak budeme ešte ďalej počúvať hlas Hospodina, svojho Boha, a pomrieme.
26Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
26Lebo ktože je, akékoľvek telo, ktoré by počulo hlas živého Boha, hovoriaceho zprostred ohňa, ako my, aby žilo?!
27Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter."
27Ty sa priblíž a počuj všetko, čo povie Hospodin, náš Bôh, a ty budeš hovoriť nám všetko, čo bude hovoriť Hospodin, náš Bôh, tebe, a my budeme počúvať a činiť.
28Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
28A Hospodin uslyšal hlas vašich slov, keď ste mi to hovorili, a Hospodin mi riekol: Počul som hlas slov tohoto ľudu, ktoré ti hovorili. Dobre hovorili všetko, čo hovorili.
29gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig.
29Oj, aby mali také srdce, jako toto, aby sa ma báli a aby ostríhali všetky moje prikázania po všetky dni, aby im bolo dobre aj ich synom na veky!
30Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
30Idi, povedz im: Navráťte sa do svojich stánov!
31men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
31A ty stoj tu pri mne, a budem ti hovoriť všetky prikázania a ustanovenia a súdy, ktorým ich budeš učiť, aby ich činili v zemi, ktorú im ja dám, aby ju zaujali dedične.
32Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
32A tedy pozorujte, aby ste činili tak, ako vám prikázal Hospodin, váš Bôh; neuchýlite sa ani napravo ani naľavo.
33følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land,I skal tage i Besiddelse!
33Po každej tej ceste, ktorú vám prikázal Hospodin, váš Bôh, pojdete, aby ste žili, a aby vám bolo dobre, a aby ste dlho žili v zemi, ktorú zaujmete do dedičstva.