¹Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;

¹Počuj, Izraelu, ty dneská prejdeš cez Jordán, aby si vojdúc zaujal do dedičstva národy, väčšie a mocnejšie ako si ty, mestá, veľké a ohradené až do neba,

²over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!"

²veľký ľud a vysokej postavy, synov Enákových, ktorých znáš. A ty si počul hovoriť, kto vraj obstojí pred synmi Enákovými?

³Så skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som HERREN har sagt dig.

³Ale dnes budeš vedieť, že Hospodin, tvoj Bôh, je ten, ktorý ide pred tebou, zožierajúci oheň, on ich zahladí, on ich poníži pred tebou, a vyženieš ich a zahubíš ich rýchle, tak ako ti hovoril Hospodin.

⁴Når HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!

⁴Nepovieš vo svojom srdci, keď ich zaženie Hospodin, tvoj Bôh, zpred tvojej tvári, vraj pre moju spravedlivosť ma sem voviedol Hospodin, aby som zaujal túto zem do dedičstva, a pre bezbožnosť týchto národov vyhnal ich Hospodin od mojej tvári.

⁵Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob.

⁵Oj, nie pre svoju spravedlivosť ani pre priamosť svojho srdca ideš ty zaujať ich zem do dedičstva; ale pravda pre bezbožnosť týchto národov vyženie ich Hospodin, tvoj Bôh, od tvojej tvári, a aby postavil slovo, ktoré prisahal Hospodin tvojim otcom, Abrahámovi, Izákovi a Jakobovi,

⁶Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!

⁶a tedy budeš vedieť, že nie pre tvoju spravedlivosť dá ti Hospodin, tvoj Bôh, tú krásnu zem dobrú, aby si ju zaujal do dedičstva, lebo si ty ľud tvrdej šije.

⁷Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.

⁷Pamätaj, nezabudni, že si popudzoval k hnevu Hospodina, svojho Boha, na púšti odo dňa, ktorého si vyšiel z Egyptskej zeme, dokiaľ ste len neprišli na toto miesto; staväli ste sa Hospodinovi na odpor.

⁸Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder.

⁸Aj na Horebe ste popudili Hospodina k hnevu, a Hospodin sa rozhneval na vás tak, že vás chcel zahladiť,

⁹Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,

⁹keď som ja bol vyšiel hore na vrch, aby som prevzal kamenné dosky, dosky smluvy, ktorú učinil s vami Hospodin, a bol som na vrchu štyridsať dní a štyridsať nocí; chleba som nejedol ani som nepil vody.

¹⁰og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.

¹⁰A Hospodin mi dal dve kamenné dosky, popísané prstom Božím, a bolo na nich napísané podľa všetkých tých slov, ktoré hovoril Hospodin s vami na vrchu zprostred ohňa v deň shromaždenia.

¹¹Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.

¹¹A stalo sa po štyridsiatich dňoch a po štyridsiatich nociach, že mi dal Hospodin dve kamenné dosky, dosky smluvy.

¹²Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!"

¹²A Hospodin mi riekol: Vstaň, sídi rýchle odtiaľto, lebo sa zkazil tvoj ľud, ktorý si vyviedol z Egypta; rýchle vybočili z cesty, ktorú som im prikázal, urobili si sliatinu.

¹³Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse;

¹³A ešte mi riekol Hospodin takto: Videl som ten ľud, že hľa, je to ľud tvrdej šije.

¹⁴lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!"

¹⁴Nechaj ma, a zahladím ich a vytriem ich meno zpod nebies a učiním teba národom, mocnejším a väčším čo do počtu ako je on.

¹⁵Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;

¹⁵Vtedy som sa obrátil a sišiel som s vrchu - a vrch horel ohňom - a dve dosky smluvy som niesol na oboch svojich rukách.

¹⁶og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.

¹⁶Ale keď som videl, že hľa, zhrešili ste proti Hospodinovi, svojmu Bohu: urobili ste si teľa, sliatinu, vybočiac rýchle z cesty, ktorú vám prikázal Hospodin,

¹⁷Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.

¹⁷pochytil som dve dosky a hodil som ich s oboch svojich rúk a rozbil som ich pred vašimi očami.

¹⁸Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.

¹⁸A padnúc ležal som pred Hospodinom ako tam prv, štyridsať dní a štyridsať nocí, chleba som nejedol ani som nepil vody pre všetky vaše hriechy, ktorými ste hrešili robiac to, čo je zlé v očiach Hospodinových, aby ste ho popudzovali k hnevu.

¹⁹Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte mig også den Gang!

¹⁹Lebo som sa bál hnevu a prchlivosti, pretože sa bol rozhneval Hospodin na vás a chcel vás zahladiť. Ale Hospodin ma vyslyšal aj tento raz.

²⁰Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.

²⁰Aj na Árona sa vtedy veľmi rozhneval Hospodin a tiež ho chcel zahladiť, ale aj za Árona som sa modlil toho času.

²¹Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

²¹A vzal som váš hriech, ktorý ste urobili, totiž to teľa, a spálil som ho ohňom a tĺkol som ho drviac mocne, až bolo obrátené na prach, na drobný prach, a potom som hodil jeho prach do potoka, ktorý tiekol s vrchu.

²²Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HERREN.

²²I v Tabere i v Masse i v Kibrót-hattáve popudzovali ste Hospodina k hnevu.

²³Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke.

²³I vtedy, keď vás bol poslal Hospodin z Kádeš-barnee povediac: Iďte hore a zaujmite do dedičstva zem, ktorú som vám dal! postavili ste sa rozkazu Hospodina, svojho Boha, na odpor a neverili ste mu a nepočúvali ste na jeho hlas.

²⁴I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.

²⁴Protivili ste sa Hospodinovi od prvého dňa, ktorého som vás poznal.

²⁵Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,

²⁵A padnúc ležal som pred Hospodinom štyridsať dní a štyridsať nocí, ktoré som tam ležal, lebo Hospodin povedal, že vás ide zahladiť.

²⁶og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd!

²⁶A modlil som sa Hospodinovi a povedal som: Panovníku Hospodine, nezkaz svojho ľudu a svojho dedičstva, ktoré si vykúpil svojou veľkosťou, ktoré si vyviedol z Egypta silnou rukou!

²⁷Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,

²⁷Pamätaj na svojich služobníkov, na Abraháma, Izáka a Jakoba! Nehľaď na tvrdosť tohoto ľudu, na jeho bezbožnosť a na jeho hriech!

²⁸for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!

²⁸Aby neriekli obyvatelia zeme, z ktorej si nás vyviedol: Pretože ich nemohol Hospodin voviesť do zeme, o ktorej im hovoril, a pretože ich nenávidel, ich vyviedol, aby ich usmrtil na púšti.

²⁹De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"

²⁹A oni sú predsa len tvojím ľuďom a tvojím dedičstvom, ktoré si vyviedol vo svojej veľkej sile a svojím vystretým ramenom.