¹Så brød de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til Sins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende Dag i den anden Måned efter deres Udvandring af Ægypten.

¹A odíduc z Élima prišli, celá obec synov Izraelových, na púšť Sín, ktorá je medzi Élimom a medzi Sinaim, pätnásteho dňa druhého mesiaca po ich vyjdení z Egyptskej zeme.

²Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i Ørkenen,

²A reptali, celá obec synov Izraelových, proti Mojžišovi a proti Áronovi na púšti.

³og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for HERRENs Hånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Forsamling dø af Sult."

³A synovia Izraelovi im vraveli: Keby sme len boli pomreli od ruky Hospodinovej v Egyptskej zemi, keď sme sedávali nad hrncami mäsa, keď sme jedávali chleba do sýtosti! Lebo ste nás vyviedli na túto púšť, aby ste umorili celé toto shromaždenie hladom.

⁴Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.

⁴Vtedy riekol Hospodin Mojžišovi: Hľa, učiním to, aby vám pršal chlieb z neba, a ľud vyjde a vše nasberá toľko, koľko mu kedy bude treba na deň, aby som ho zkúsil, či bude chodiť v mojom zákone a či nie.

⁵Og når de på den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre Dage."

⁵A bude v šiesty deň, že si pripravia to, čo donesú, a bude toho dvakrát toľko jako toho, čo inokedy sberajú deň ako deň.

⁶Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal I kende, at det er HERREN, som har ført eder ud af Ægypten,

⁶A Mojžiš a Áron povedali všetkým synom Izraelovým: Večer poznáte, že vás Hospodin vyviedol z Egyptskej zeme.

⁷og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har hørt eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!"

⁷A ráno uvidíte slávu Hospodinovu, pretože počul vaše reptania proti Hospodinovi. Ale čože sme my, že repcete proti nám?

⁸Og Moses tilføjede: "Det skal ske, når HERREN i Aften giver eder Kød at spise og i Morgen Brød at mætte eder med; thi HERREN har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er ikke os, I knurrer imod, men HERREN."

⁸A Mojžiš povedal: Po tom poznáte, keď vám dá Hospodin večer mäsa, aby ste sa najedli, a chleba ráno, aby ste sa nasýtili, pretože počul Hospodin vaše reptania, ktorými ste reptali proti nemu. Lebo veď čože sme my? Vaše reptania neboly proti nám, ale proti Hospodinovi.

⁹Derpå sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes Menighed: Træd frem for HERRENs Åsyn, thi han har hørt eders Knurren!"

⁹A Mojžiš povedal Áronovi: Povedz celej obci synov Izraelových: Pristúpte pred Hospodina, lebo počul vaše reptania.

¹⁰Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de sig mod Ørkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.

¹⁰A stalo sa, keď hovoril Áron celej obci synov Izraelových, že sa obrátili tvárou k púšti, a hľa, sláva Hospodinova sa ukázala v oblaku.

¹¹Da talede HERREN til Moses og sagde:

¹¹A Hospodin hovoril Mojžišovi a riekol:

¹²"Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid skal I få Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I få Brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud."

¹²Počul som reptania synov Izraelových. Hovor im a povedz: Pred večerom budete jesť mäso a ráno sa nasýtite chleba, aby ste vedeli, že ja som Hospodin, váš Bôh.

¹³Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen lå Duggen tæt rundt om Lejren,

¹³A stalo sa večer, že priletely hore prepelice a pokryly tábor, a ráno ležala vrstva rosy okolo tábora.

¹⁴og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede Rim på Jorden.

¹⁴A keď vystúpila vrstva rosy, hľa, bolo na tvári púšte čosi drobné srazené lupinaté, čosi drobné jako inovať na zemi.

¹⁵Da Israeliterne så det, spurgte de hverandre: "Hvad er det?" Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det er det Brød, HERREN har givet eder til Føde!

¹⁵Keď to videli synovia Izraelovi, povedali druh druhovi: Man hú? Lebo nevedeli, čo je. A Mojžiš im povedal: To je ten chlieb, ktorý vám dal Hospodin na pokrm.

¹⁶Og således har HERREN påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!"

¹⁶Toto je to, čo prikázal Hospodin: Sberajte z toho každý toľko, koľko kto zjie, mieru omer na hlavu, podľa počtu vašich duší; každý z vás pre toho, kto je v jeho stáne, vezmete.

¹⁷Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og andre mindre;

¹⁷A synovia Izraelovi urobili tak a nasberali kto viacej, kto menej.

¹⁸og da de målte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til Føde.

¹⁸Ale keď potom merali na omer, nezvýšilo sa tomu, kto nasberal mnoho, a ten, kto málo, nemal nedostatku; každý nasberal toľko, koľko zjedol.

¹⁹Derpå sagde Moses til dem: "Ingen må gemme noget deraf til næste Morgen!"

¹⁹A Mojžiš im povedal: Nech nikto nenecháva z toho do rána.

²⁰Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev Moses vred på dem.

²⁰Avšak neposlúchli Mojžiša, lež niektorí ponechali z toho niečo až do rána, ale sčervivelo a zosmradilo sa. Preto sa nahneval na nich Mojžiš.

²¹Således samlede de nu hver Morgen, enhver så meget som han havde behov. Men når Solen begyndte at brænde, smeltede det.

²¹Tak to potom sberali každého rána, každý toľko, koľko kto zjedol. Ale keď hrialo slnce, topilo sa to.

²²På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses;

²²A v šiesty deň nasberali chleba dvojnásobne, dva omery na jedného. Potom prišli všetky kniežatá obce a oznámili to Mojžišovi.

²³men han sagde til dem: "Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!"

²³A on im povedal: To je to, čo hovoril Hospodin: Sobotný odpočinok, svätá sobota bude zajtra Hospodinovi. To, čo máte piecť, pečte, a čo máte variť, varte, a všetko, čo zbudne, ponechajte si opatriac to na ráno.

²⁴De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.

²⁴A tak to ponechali do rána, jako prikázal Mojžiš, a nezosmradilo sa, ani v tom nebolo červa.

²⁵Derpå sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude på Marken.

²⁵A Mojžiš povedal: Jedzte to dnes, lebo dnes je sobota Hospodinovi: Dnes by ste toho nenašli na poli.

²⁶I seks bage skal I samle det, men på den syvende Dag, på Sabbaten, er der intet at finde."

²⁶Po šesť dní to budete sberať, ale siedmeho dňa je sobota, nebude v nej manny.

²⁷Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud på den syvende Dag for at samle; men de fandt intet.

²⁷A stalo sa siedmeho dňa, že vyšli niektorí z ľudu sberať, ale nenašli.

²⁸Da sagde HERREN til Moses: "Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love?

²⁸A Hospodin riekol Mojžišovi: Dokedy sa budete vzpečovať ostríhať moje prikázania a moje zákony?

²⁹Betænk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette Dag Brød til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin Bolig på den syvende Dag!"

²⁹Vidzte, že Hospodin vám dal sobotu; preto vám dáva v šiesty deň chleba na dva dni. Seďte každý tam, kde ktorý ste. Nech nikto nevychádza v siedmy deň zo svojho miesta.

³⁰Da hvilede Folket på den syvende Dag.

³⁰A tak odpočíval ľud siedmeho dňa.

³¹Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfrø og smagte som Honningkager.

³¹A dom Izraelov nazval meno toho chleba manna, ktorá bola jako koriandrové semeno, biela, a jej chuť bola jako koláč s medom.

³²Moses sagde fremdeles: "Således har HERREN påbudt: En Omer fuld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Brød, jeg gav eder at spise i Ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!"

³²A Mojžiš povedal: Toto je to, čo rozkázal Hospodin: Naplň ňou mieru omer, aby bola zachovaná pre vaše budúce pokolenia, aby videli chlieb, ktorý som vám dával jesť na púšti, keď som vás vyviedol z Egyptskej zeme.

³³Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri og stil den foran HERRENs Åsyn for at gemmes til eders Efterkommere!"

³³A Mojžiš povedal Áronovi: Vezmi jednu nádobu a daj do nej plný omer manny a ulož ju pred Hospodinom, aby bola zachovaná pre vaše budúce pokolenia.

³⁴Og Aron gjorde, som HERREN havde pålagt Moses, og han stillede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.

³⁴Preto jako bol prikázal Hospodin Mojžišovi, uložil ju Áron pred svedoctvom, aby tam bola opatrovaná.

³⁵Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve År, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grænsen af Kana'ans Land.

³⁵A synovia Izraelovi jedli mannu štyridsať rokov, až dokiaľ neprišli do zeme, v ktorej mali bývať; mannu jedli, kým neprišli k pohraničiu Kananejskej zeme.

³⁶En Omer er Tiendedelen af en Efa.

³⁶A omer je desatinou efy.