¹Gud talede alle disse Ord og sagde:

¹A Bôh hovoril všetky tieto slová a riekol:

²Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

²Ja som Hospodin, tvoj Bôh, ktorý som ťa vyviedol z Egyptskej zeme, z domu sluhov.

³Du må ikke have andre Guder end mig.

³Nebudeš mať iných bohov predo mnou.

⁴Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

⁴Neučiníš si rytiny ani nijakej podoby tých vecí, ktoré sú hore na nebi, ani tých, ktoré sú dole na zemi, ani tých, ktoré sú vo vodách pod zemou.

⁵du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

⁵Nebudeš sa im klaňať ani im nebudeš slúžiť, lebo ja Hospodin, tvoj Bôh, som silný Bôh žiarlivý, ktorý navštevujem neprávosť otcov na synoch do tretieho i štvrtého pokolenia tých, ktorí ma nenávidia,

⁶men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

⁶a činím milosť tisícim tým, ktorí ma milujú a ostríhajú moje prikázania.

⁷Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

⁷Nevezmeš mena Hospodina, svojho Boha, nadarmo. Lebo Hospodin nenechá bez pomsty toho, kto by vzal jeho meno nadarmo.

⁸Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

⁸Pamätaj na deň soboty, aby si ho svätil.

⁹I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

⁹Šesť dní budeš pracovať a robiť akékoľvek svoje dielo.

¹⁰men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

¹⁰Ale siedmy deň je sobota Hospodina, tvojho Boha. Nebudeš robiť nijakého diela ani ty ani tvoj syn ani tvoja dcéra, tvoj sluha ani tvoja dievka ani tvoje hovädo ani tvoj pohostín, ktorý je v tvojich bránach.

¹¹Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

¹¹Lebo šesť dní činil Hospodin nebesia a zem, more a všetko, čo je v nich, a odpočinul siedmeho dňa. Preto požehnal Hospodin deň soboty a posvätil ho.

¹²Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

¹²Cti svojho otca i svoju mať, aby sa predĺžili tvoje dni na zemi, ktorú ti dá Hospodin, tvoj Bôh

¹³Du må ikke slå ihjel!

¹³Nezabiješ!

¹⁴Du må ikke bedrive Hor!

¹⁴Nezosmilníš!

¹⁵Du må ikke stjæle!

¹⁵Neukradneš!

¹⁶Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

¹⁶Nepovieš na svojho blížneho falošného svedoctva!

¹⁷Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

¹⁷Nepožiadaš domu svojho blížneho! Nepožiadaš ženy svojho blížneho ani jeho sluhu ani jeho dievky ani jeho vola ani jeho osla ani ničoho, čo je tvojho blížneho!

¹⁸Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

¹⁸A všetok ľud videl hrmenie a blesky, počul zvuk trúby a videl vrch kúriť sa. A keď to videl ľud, ustupovali trasúc sa od strachu a stáli zďaleka.

¹⁹og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"

¹⁹A povedali Mojžišovi: Hovor ty s nami, a budeme počúvať, a nech nehovorí s nami Bôh, aby sme nezomreli.

²⁰Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

²⁰A Mojžiš povedal ľudu: Nebojte sa, lebo preto, aby vás zkúsil, prišiel Bôh, a preto, aby jeho bázeň bola pred vami, aby ste nahrešili.

²¹Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

²¹Ľud tedy stál zďaleka, a Mojžiš sa priblížil k mrákave, kde bol Bôh.

²²HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

²²A Hospodin riekol Mojžišovi: Takto povieš synom Izraelovým: Vy ste videli, že som hovoril s vami z nebies.

²³I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

²³Neučiníte si v obecenstve so mnou strieborných bohov alebo zlatých bohov; neučiníte si.

²⁴Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

²⁴Oltár mi spravíš zo zeme, a obetovať budeš na ňom svoje zápaly a svoje pokojné obeti, svoj drobný dobytok, ovce a kozy, a svoje voly. Na každom mieste, na ktorom dám sláviť pamiatku svojho mena, prijdem k tebe a požehnám ťa.

²⁵Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

²⁵A keď mi spravíš oltár z kameňov, nepostavíš ho z tesaných kameňov; lebo keď pozdvihneš svoj železný nástroj a zaženieš sa nad niektorým z nich, poškvrníš ho.

²⁶Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

²⁶Ani nevystúpiš na môj oltár po schodoch, aby nebola pri ňom odkrytá tvoja nahota.