¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

²Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.

²Synu človeka, bývaš prostred spurného domu, ktorí majú oči na to, aby videli, ale nevidia; majú uši, aby počuli, ale nečujú, pretože sú spurný dom.

³Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.

³A ty, synu človeka, sprav si náradie stehovať sa a stehuj sa vodne pred ich očami a odstehuješ sa so svojho miesta na iné miesto pred ich očami, ak by azda videli, lebo sú spurný dom.

⁴Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.

⁴Vynesieš svoje náradie ako náradie, potrebné pri stehovaní, vodne, pred ich očami a ty vyjdeš večer pred ich očami, jako vychádzajú tí, ktorí sa stehujú do zajatia.

⁵Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;

⁵Pred ich očami si prebor stenu a vynesieš cez ňu.

⁶tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!

⁶Pred ich očami ponesieš na pleci, vynesieš za tmy, svoju tvár zakryješ, aby si nevidel zeme, lebo som ťa dal domu Izraelovmu za čudeso.

⁷Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.

⁷A učinil som tak, ako mi bolo prikázané. Vyniesol som svoje veci jako veci do prestehovania sa, vodne, a večer som si preboril stenu rukou, vyniesol som za tmy, na pleci som niesol pred ich očami.

⁸Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:

⁸Potom ráno stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

⁹Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"

⁹Synu človeka, či ti nepovedali dom Izraelov, ten spurný dom: Čo to robíš?

¹⁰Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.

¹⁰Povedz im: Takto hovorí Pán Hospodin: Na knieža vzťahuje sa toto bremä v Jeruzaleme a na celý dom Izraelov, medzi ktorými sú aj oni.

¹¹Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.

¹¹Povedz: Ja som vaším čudesom; ako som učinil, tak sa učiní im, stehovať sa budú, pojdú do zajatia.

¹²Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.

¹²A knieža, ktoré je v ich strede, ponesie svoje veci na pleci za tmy a vyjde; preboria sa cez múr, aby ho vyviedli cezeň. Zakryje svoju tvár, pretože neuvidí svojím okom zeme.

¹³Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.

¹³A rozostriem na neho svoju sieť, a bude lapený do môjho vleku, a dovediem ho do Babylona, do zeme Chaldejov, ale jej neuvidí a tam zomrie.

¹⁴Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.

¹⁴A všetkých, ktorí sú vôkol neho, tú jeho pomoc, i všetky jeho hejná rozmecem vo všetky vetry a budem ich stíhať vytaseným mečom.

¹⁵Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

¹⁵A tak zvedia, že ja som Hospodin, keď ich rozptýlim medzi národy a rozoženiem ich po rôznych krajinách.

¹⁶Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.

¹⁶A ponechám z nich nejaký malý počet mužov po meči, po hlade a po more, aby rozprávali všetky svoje ohavnosti medzi národami, kam prijdú, a zvedia, že ja som Hospodin.

¹⁷HERRENs Ord kom til mig således:

¹⁷A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

¹⁸Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;

¹⁸Synu človeka, svoj chlieb budeš jesť s chvením a svoju vodu budeš piť s trasením a so starosťou.

¹⁹og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd;,

¹⁹A povieš ľudu zeme: Takto hovorí Pán Hospodin o obyvateľoch Jeruzalema v zemi Izraelovej: Svoj chlieb budú jesť v starosti a svoju vodu budú piť v desení, aby spustla jeho, Jeruzalema, zem súc olúpená o svoju plnosť pre ukrutnosť všetkých tých, ktorí bývajú v nej.

²⁰og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

²⁰Mestá, teraz obydlené, zpustnú, a zem bude púšťou, a zviete, že ja som Hospodin.

²¹HERRENs Ord kom til mig således:

²¹A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

²²Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"

²²Synu človeka, jaké to máte príslovie o zemi Izraelovej, že vraj dni sa preťahujú, a zahynie každé, nesplní sa niktoré videnie?

²³Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"

²³Preto im povedz: Takto hovorí Pán Hospodin: Učiním to, že prestane to príslovie; nebudú ho viacej používať v Izraelovi; ale hovor im: Už sú blízko dni a blízko splnenie každého videnia.

²⁴Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,

²⁴Lebo už nebude nijakého videnia márneho ani pochlebného veštenia prostred domu Izraelovho.

²⁵men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.

²⁵Pretože ja som Hospodin; budem hovoriť slovo, ktoré budem hovoriť, a vykoná sa; nebude sa už viacej preťahovať, lebo za vašich dní, spurný dome, budem hovoriť slovo a vykonám ho, hovorí Pán Hospodin.

²⁶HERRENs Ord kom til mig således:

²⁶A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

²⁷Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"

²⁷Synu človeka, hľa, dom Izraelov hovoria: Videnie, ktoré on vidí, vzťahuje sa na mnohé dni, a prorokuje na ďaleké časy.

²⁸Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.

²⁸Preto im povedz: Takto hovorí Pán Hospodin: Nepretiahne sa viacej niktoré z mojich slov; slovo, ktoré budem hovoriť, sa aj vykoná, hovorí Pán Hospodin.