¹I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.

¹A stalo sa siedmeho roku, piateho mesiaca, desiateho dňa toho mesiaca, že prišli mužovia zo starších Izraelových pýtať sa Hospodina a posadili sa predo mnou.

²Så kom HERRENs Ord til mig således

²A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

³Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den Herre HERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.

³Synu človeka, hovor starším Izraelovým a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin: Či ste sa vy prišli mňa pýtať? Ako že ja žijem, nedám, aby ste sa ma pýtali, ani vám nedám odpovedi, hovorí Pán Hospodin.

⁴Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder

⁴Či azda ich budeš súdiť, či budeš súdiť, synu človeka? Oznám im ohavnosti ich otcov!

⁵og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.

⁵A povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin: V deň, v ktorý som si vyvolil Izraela a zdvihnul som svoju ruku semenu domu Jakobovho a dal som sa im poznať v Egyptskej zemi a pozdvihnul som im svoju ruku povediac: Ja som Hospodin, váš Bôh,

⁶Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.

⁶v ten deň som im pozdvihnul svoju ruku, že ich vyvediem z Egyptskej zeme do zeme, ktorú som vyhľadal pre nich, tečúcu mliekom a medom, ktorá je okrasou všetkých zemí.

⁷Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!

⁷A riekol som im: Odvrhnite každý hnusoby svojich očí a nepoškvrňujte sa ukydanými bohmi Egypťanov; ja som Hospodin, váš Bôh!

⁸Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i Ægypten.

⁸Ale oni sa spurne staväli proti mne a nechceli počúvať na mňa; neodvrhli, niktorý, hnusôb svojich očí ani nezanechali ukydaných bohov Egypťanov. Preto som povedal, že vylejem na nich svoju prchlivosť, že vykonám na nich svoj hnev prostred Egyptskej zeme.

⁹For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.

⁹Ale som učinil pre svoje meno, aby nebolo zneuctené pred očami národov, medzi ktorými boli, pred ktorých očami som sa im dal poznať vyvedúc ich z Egyptskej zeme.

¹⁰Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;

¹⁰A vyviedol som ich z Egyptskej zeme a doviedol som ich na púšť.

¹¹og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.

¹¹Tam som im dal svoje ustanovenia a oznámil som im svoje súdy, ktoré, keby ich činil človek, žil by nimi.

¹²Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.

¹²Dal som im aj svoje soboty, aby boly znamením medzi mnou a medzi nimi, aby vedeli, že ja som Hospodin, ktorý ich posväcujem.

¹³Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.

¹³Ale dom Izraelov sa spurne staväli proti mne na púšti; v mojich ustanoveniach nechodili a zavrhli moje súdy, ktoré, keby ich činil človek, žil by nimi, a veľmi znesvätili aj moje soboty. Preto som povedal, že vylejem na nich svoju prchlivosť tam na púšti, aby som ich vyhladil.

¹⁴For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.

¹⁴Avšak učinil som pre svoje meno, aby nebolo zneuctené pred očami národov, pred ktorých očami som ich vyviedol.

¹⁵Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,

¹⁵Ale i ja som im prisahajúc pozdvihnul svoju ruku na púšti, že ich nevovediem do zeme, ktorú som bol dal, tečúcu mliekom a medom, okrasu to všetkých zemí,

¹⁶fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.

¹⁶pretože zavrhli moje súdy a v mojich ustanoveniach nechodili a znesvätili aj moje soboty, lebo ich srdce išlo za ich ukydanými bohmi.

¹⁷Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.

¹⁷Ale moje oko sa zľutovalo nad nimi, takže som ich nezkazil a neučinil som im konca na púšti.

¹⁸Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.

¹⁸A povedal som ich synom tam na púšti: Nechoďte v ustanoveniach svojich otcov a ich súdov neostríhajte ani sa nepoškvrňujte ich ukydanými bohmi.

¹⁹Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare på at holde mine Lovbud;

¹⁹Ja som Hospodin, váš Bôh; choďte v mojich ustanoveniach a ostríhajte moje súdy a čiňte ich

²⁰hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.

²⁰a sväťte moje soboty, a budú znamením medzi mnou a medzi vami, aby ste vedeli, že ja som Hospodin, váš Bôh.

²¹Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og køle min Vrede på dem i Ørkenen.

²¹Ale aj synovia sa spurne staväli proti mne; v mojich ustanoveniach nechodili ani neostríhali mojich súdov, aby ich boli činili, ktoré, keby ich činil človek, žil by nimi; moje soboty znesvätili. Preto som povedal, že vylejem na nich svoju prchlivosť, že vykonám na nich svoj hnev na púšti.

²²Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.

²²Avšak odvrátil som svoju ruku a učinil som pre svoje meno, aby nebolo zneuctené pred očami národov, pred ktorých očami som ich vyviedol.

²³Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,

²³No, i ja som im prisahajúc pozdvihnul svoju ruku tam na púšti, že ich rozptýlim medzi národy a rozoženiem ich po rôznych krajinách,

²⁴fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.

²⁴pretože nečinili mojich súdov a moje ustanovenia zavrhli a znesvätili moje soboty, a že ich oči boly obrátené za ukydanými bohmi ich otcov.

²⁵Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;

²⁵Preto som im aj ja dal ustanovenia nie dobré a súdy, ktorými nebudú žiť,

²⁶jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.

²⁶a poškvrnil som ich v ich daroch tým, že vodili všetko, čo otvára život, cez oheň, aby som ich spustošil, aby poznali, že ja som Hospodin.

²⁷Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.

²⁷Preto hovor domu Izraelovmu, synu človeka, a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin: Ešte i týmto ma obrážali vaši otcovia, pri svojej vierolomnosti, ktorej sa dopúšťali proti mne:

²⁸Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.

²⁸keď som ich voviedol do zeme, vzhľadom na ktorú som zdvihnul svoju ruku prisahajúc, že im ju dám, nech videli ktorýkoľvek vysoký breh alebo ktorýkoľvek košatý strom hustý, obetovali tam svoje bitné obeti a dávali tam svoje popudzujúce obetné dary a kládli tam svoju upokojujúcu vôňu a vylievali tam svoje liate obeti.

²⁹Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen til?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.

²⁹A riekol som im: Čo je to jaká výšina, na ktorú to vy chodíte? A tak sa volá výšinou až do tohoto dňa.

³⁰Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?

³⁰Preto povedz domu Izraelovmu: Takto hovorí Pán Hospodin: Či sa budete poškvrňovať cestou svojich otcov a budete smilniť odchádzajúc za ich hnusobami?

³¹Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gå igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge af eder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!

³¹I donášaním svojich darov, vodením svojich synov cez oheň poškvrňujete sa pri všetkých svojich ukydaných bohoch až do tohoto dňa, a ja by som mal dať, aby ste sa ma pýtali, dome Izraelov? Ako že ja žijem, hovorí Pán Hospodin, nedám, aby ste sa ma pýtali.

³²Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!"

³²A to, čo vystupuje na vášho ducha, to, čo myslíte, istotne nebude, to, čo hovoríte, budeme vraj ako iné národy, ako čeľade iných zemí slúžiac drevu a kameňu.

³³Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.

³³Jako že ja žijem, hovorí Pán Hospodin, tak isté je, že silnou rukou, vystretým ramenom a vyliatou prchlivosťou budem kraľovať nad vami.

³⁴Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,

³⁴A vyvediem vás z národov a shromaždím vás zo zemí, po ktorých ste boli rozptýlení, silnou rukou a vystretým ramenom a vyliatou prchlivosťou

³⁵og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i Rette med eder Ansigt til Ansigt.

³⁵a zavediem vás na púšť národov a tam sa budem s vami súdiť tvárou v tvár;

³⁶Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.

³⁶ako som sa súdil s vašimi otcami na púšti Egyptskej zeme, tak sa budem súdiť s vami, hovorí Pán Hospodin.

³⁷Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.

³⁷A preženiem vás popod palicu a uvediem vás do záväzku smluvy.

³⁸Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.

³⁸A vylúčim z vás tých, ktorí sa mi protivia, a ktorí vierolomne odpadúvajú odo mňa; zo zeme ich pohostínstva ich vyvediem; ale do zeme Izraelovej nevojdú. A zviete, že ja som Hospodin.

³⁹Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.

³⁹A vy, dome Izraelov, takto hovorí Pán Hospodin: Teda len iďte a slúžte každý svojim ukydaným bohom! Ale potom ma istotne budete poslúchať a nebudete viacej zneuctievať meno mojej svätosti svojimi darmi a svojimi ukydanými bohmi.

⁴⁰Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.

⁴⁰Lež na vrchu mojej svätosti, na vrchu výšiny Izraelovej, hovorí Pán Hospodin, tam mi budú slúžiť celý dom Izraelov, všetci, koľko ich je, v zemi; tam budem mať v nich záľubu a tam sa budem pýtať po vašich obetiach pozdvihnutia ako i po prvotine vašich darov so všetkými vašimi posviatnosťami.

⁴¹Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.

⁴¹Jako v upokojujúcej vôni budem mať vo vás záľubu, keď vás vyvediem z národov a shromaždím vás zo zemí, po ktorých ste boli rozptýlení, a budem posvätený vo vás pred očami národov.

⁴²Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre.

⁴²A zviete, že ja som Hospodin, keď vás vovediem do zeme Izraelovej, do zeme, vzhľadom na ktorú som pozdvihnul svoju ruku prisahajúc, že ju dám vašim otcom.

⁴³Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.

⁴³A tam sa rozpamätáte na svoje cesty a na všetky svoje činy, ktorými sta sa poškvrňovali, a budete sa sami sebe oškliviť pre všetky svoje nešľachetnosti, ktoré ste páchali.

⁴⁴Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

⁴⁴A zviete, že ja som Hospodin, keď učiním s vami pre svoje meno, nie podľa vašich zlých ciest ani podľa vašich porušených činov, dome Izraelov, hovorí Pán Hospodin.

⁴⁵HERRENs Ord kom til mig således:

⁴⁵A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

⁴⁶Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!

⁴⁶Synu človeka, obráť svoju tvár na juh a kvapkaj slovo proti poludniu a prorokuj proti lesu poľa na juhu.

⁴⁷Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer i dig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.

⁴⁷A povieš lesu na juhu: Počuj slovo Hospodinovo! Takto hovorí Pán Hospodin: Hľa, zanietim v tebe oheň, ktorý strávi v tebe každý zelený strom a každý suchý strom; nezhasne plameň, prudký preveľmi, a budú ním opálené všetky tváre od juhu až na sever.

⁴⁸Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!

⁴⁸A uvidia, každé telo, že ja Hospodin som ho zapálil; nezhasne.

⁴⁹Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!"

⁴⁹A povedal som: Ach, Pane, Hospodine, oni mi hovoria, či vraj on nehovorí iba podobenstvá?