¹Herrens ord kom til mig således:

¹A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

²Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder

²A ty, synu človeka, či azda budeš súdiť, či budeš súdiť mesto krvi? Nie, ale mu oznám všetky jeho ohavnosti!

³og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.

³A povieš: Takto hovorí Pán Hospodin: Oj, mesto, ktoré vylieva krv vo svojom strede, aby prišiel jeho čas, a robí ukydaných bohov samo proti sebe, aby sa poškvrňovalo!

⁴Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;

⁴Svojou krvou, ktorú si vylievalo, si sa previnilo a svojimi ukydanými bohmi, ktorých si narobilo, si sa poškvrnilo, a spôsobilo si to, že sa priblížily tvoje dni, a prišlo si k svojim rokom. Preto ťa vydám národom za potupu a za posmech všetkým zemiam.

⁵fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.

⁵Blízke i ďaleké od teba sa ti budú posmievať, mesto poškvrneného mena, veľké čo do nepokoja.

⁶Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.

⁶Hľa, kniežatá Izraelove, každý podľa sily svojho ramena boli v tebe nato, aby vylievali krv.

⁷Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.

⁷Otca i mater znevažujú v tebe, pohostína utláčajú v tvojom strede, sirotu a vdovu utiskujú v tebe;

⁸Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.

⁸mojimi posviatnosťami pohŕdaš a znesväcuješ moje soboty.

⁹Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte;

⁹Muži pomluvači sú v tebe, aby vylievali krv, a jedia na vrchoch v tebe, mrzkosť páchajú v tvojom strede;

¹⁰i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.

¹⁰nahotu svojho otca odkrývajú v tebe; nečistú, oddelenú v jej nemoci, ponižujú v tebe,

¹¹Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.

¹¹a jeden pácha ohavnosť so ženou svojho blížneho, druhý v mrzkosti poškvrňuje svoju nevestu, a zase iný ponižuje svoju sestru, dcéru svojho otca, v tebe;

¹²I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.

¹²úplatný dar berú v tebe nato, aby vylievali krv; berieš úžeru a úrok a hľadajúc zisku utláčaš svojich blížnych a na mňa si zabudlo, hovorí Pán Hospodin.

¹³Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.

¹³Preto hľa, tlesknem svojou rukou nad tvojím nespravedlivým ziskom, ktorého si nadobudlo, a nad tvojou krvou, ktorá je v tvojom strede.

¹⁴Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

¹⁴Či tak obstojí tvoje srdce? Či budú tvoje ruky dosť pevné na dni, ktoré ja budem s tebou konať? Ja Hospodin som hovoril aj učiním.

¹⁵Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;

¹⁵A rozptýlim ťa medzi národy a rozoženiem ťa po zemiach a celkom vypracem tvoju nečistotu z teba.

¹⁶jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.

¹⁶A budeš znevážené samo sebou pred očami národov a zvieš, že ja som Hospodin.

¹⁷Og HERRESs Ord kom til mig således:

¹⁷A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

¹⁸Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.

¹⁸Synu človeka, dom Izraelov sa mi obrátili na trosku, všetci, koľko ich je, sú meď a cín, železo a olovo prostred pece; obrátili sa na striebornú trosku.

¹⁹Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;

¹⁹Preto takto hovorí Pán Hospodin: Preto, že ste sa všetci obrátili na trosky, preto hľa, shromaždím vás doprostred Jeruzalema,

²⁰som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;

²⁰jako sa shromažďuje striebro, meď, železo, olovo a cín doprostred pece, aby na to viali oheň roztopiť, tak shromaždím vo svojom hneve a vo svojej prchlivosti a uložím a budem vás topiť.

²¹jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri.

²¹A soberiem vás a budem na vás povievať ohňom svojej prchlivosti, až sa roztopíte prostred neho.

²²Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.

²²Jako sa topí striebro prostred pece, tak sa roztopíte prostred neho a zviete, že ja Hospodin som vylial svoju prchlivosť na vás.

²³Og HERRENs Ord kom til mig således:

²³A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

²⁴Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag,

²⁴Synu človeka, povedz jej: Ty si zem, ktorá nie je očistená, nebudeš zvlažená dažďom v deň zúrivého hnevu.

²⁵hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.

²⁵Sprisahanie jej prorokov je v jej strede, jako čo by revúci lev, ktorý chvace a trhá lúpež; žerú duše, berú majetok a iné drahé veci; množia jej vdovy v jej strede.

²⁶Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.

²⁶Jej kňazi robia môjmu zákonu násilie a poškvrňujú moje posviatnosti; nerobia rozdielu medzi svätým a obecným ani neučia rozoznávať medzi nečistým a čistým a pred mojimi sobotami zakrývajú svoje oči, a som znesväcovaný medzi nimi;

²⁷Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.

²⁷jej kniežatá prostred nej sú jako vlci, ktorí chvacú lúpež, aby vylievali krv, aby hubili duše ženúc sa za mrzkým ziskom.

²⁸Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet.

²⁸Jej proroci im zatierajú ničomným mazom, vidia márnosť a veštia im lož; hovoria: Takto hovorí Pán Hospodin, a Hospodin nehovoril.

²⁹Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.

²⁹Obecní ľudia zeme tvrde utláčajú a berú násilne cudzie, chudobného a biedneho utiskujú a skrivodlivo utláčajú pohostína.

³⁰Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.

³⁰A hľadal som človeka zpomedzi nich, ktorý by spravil ohradu a postavil sa v medzeru pred mojou tvárou za tú zem, aby som ju nezkazil, ale som nenašiel.

³¹Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.

³¹Preto vylejem na nich svoj zúrivý hnev, ohňom svojej prchlivosti im učiním koniec, ich cestu dám na ich hlavu, hovorí Pán Hospodin.