¹HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således:

¹A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne deviateho roku, desiateho mesiaca, desiateho dňa toho mesiaca povediac:

²Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

²Synu človeka, napíš si meno tohoto dňa, zapíš si tento istý deň; práve tohoto dňa sa oprel babylonský kráľ o Jeruzalem.

³Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;

³A povedz podobenstvo tomu spurnému domu a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin: Pristav ten hrniec, pristav i nalej do neho vody;

⁴læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

⁴podavaj jeho kusy do neho, všetky dobré kusy, stehno i plece, naplň ho najlepšími kosťami.

⁵tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!

⁵Vezmi najvýbornejšie z drobného stáda jako aj za košiar kostí pod to. Sprav tak, aby to vrelo, až by kypelo, nech sa i jeho kosti rozvaria v ňom.

⁶Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;

⁶Preto takto hovorí Pán Hospodin: Oj, beda mestu krvi, hrncu, v ktorom je jeho hrdza a ktorého hrdza nejde z neho. Povyťahuj to z neho kus po kuse; nepadne naň los.

⁷thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld.

⁷Lebo jeho krv je v jeho strede; vystavilo ju na holú skalu; nevylialo jej na zem, aby ju pokryl prach.

⁸For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.

⁸Aby som tedy uviedol naň prchlivosť a pomstil sa náležite, dám jeho krv tiež na holú skalu, aby nebola pokrytá.

⁹Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor;

⁹Preto takto hovorí Pán Hospodin: Oj, beda mestu krvi! I ja nakladiem veľkú hromadu dreva.

¹⁰hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes

¹⁰Nanos mnoho dreva, roznieť oheň, uvar dobre mäso a okoreň korením, a nech prihoria kosti.

¹¹og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!

¹¹A postav ho prázdny na jeho uhlie, aby sa zohriala a rozpálila jeho meď, a aby sa rozpustila v ňom jeho nečistota, aby bola cele strávená jeho hrdza.

¹²Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!

¹²Unavil mnohou námahou, ale nevyšlo z neho to množstvo jeho hrdze. Do ohňa jeho hrdzu!

¹³Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig.

¹³V tvojej nečistote je mrzkosť. Preto, že som ťa čistil, a nie si čisté, tak už ani nebudeš čisté od svojej nečistoty, dokiaľ neukojím na tebe svoju prchlivosť.

¹⁴Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁴Ja Hospodin som hovoril, prijde to, a učiním, nepopustím ani sa nezľutujem ani nebudem želieť. Podľa tvojich ciest a podľa tvojich činov ťa budú súdiť, hovorí Pán Hospodin.

¹⁵HERRENs Ord kom til mig således:

¹⁵A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

¹⁶Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;

¹⁶Synu človeka, hľa, vezmem od teba žiadosť tvojich očí ťažkým úderom. Ale nebudeš smútiť ani nebudeš plakať, ani nech ti neprijde tvoja slza do oka.

¹⁷suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

¹⁷Vzdychaj mlčky; smútku, jako býva obyčaj pri mŕtvych, neusporiadaš, svoj zdobný ovoj uviaž na svoju hlavu a svoju obuv si obuj na svoje nohy a nezahalíš svojej brady ani nebudeš jesť chleba iných ľudí.

¹⁸Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.

¹⁸Potom ráno som hovoril ľudu, a moja žena zomrela večer, a zase ráno som učinil tak, ako mi bolo rozkázané.

¹⁹Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"

¹⁹A ľudia mi povedali: Či nám neoznámiš, čo znamenajú tieto veci pre nás, že to robíš?

²⁰svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:

²⁰Vtedy som im povedal: Slovo Hospodinovo stalo sa ku mne povediac:

²¹Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!

²¹Povedz domu Izraelovmu: Takto hovorí Pán Hospodin: Hľa, poškvrním svoju svätyňu, pýchu vašej sily, žiadosť vašich očí a túžbu vašej duše, a vaši synovia a vaše dcéry, ktorých ste zanechali, padnú mečom.

²²Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;

²²A budete robiť tak, ako ja robím: nezahalíte brady ani nebudete jesť chleba iných ľudí;

²³eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.

²³svoje ovoje budete mať na svojich hlavách a svoju obuv na svojich nohách; nebudete smútiť ani nebudete plakať; ale budete chradnúť pre svoje neprávosti a budete úpieť druh s druhom.

²⁴Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"

²⁴A tak vám bude Ezechiel zázrakom; všetko tak, ako robil, budete robiť, keď to prijde, a zviete, že ja som Pán Hospodin.

²⁵Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,

²⁵A ty, synu človeka, či azda nebude tak, že toho dňa, ktorého vezmem od nich ich silu, radosť ich slávy, žiadosť ich očí a to, po čom sa nesie ich duša, ich synov a ich dcéry,

²⁶på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;

²⁶že toho dňa prijde k tebe uprchlík, aby to hlásil tvojim ušiam?

²⁷på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.

²⁷Toho dňa sa otvoria tvoje ústa, keď budeš s uprchlíkom, a budeš hovoriť a nebudeš viacej nemý a budeš im zázrakom, a zvedia, že ja som Hospodin.