¹Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;

¹Bola nado mnou ruka Hospodinova, a vyviedol ma von v duchu Hospodinovom a postavil ma a nechal prostred údolia, ktoré bolo plné kostí.

²og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.

²A previedol ma popri nich kolom dookola. A hľa, bolo ich veľmi mnoho na tvári údolia, a hľa, boly veľmi suché.

³Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"

³A riekol mi: Synu človeka, či ožijú tieto kosti? A ja som povedal: Pane, Hospodine, ty vieš.

⁴Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENs Ord!

⁴Vtedy mi riekol: Prorokuj o týchto kostiach a povieš im: Vy, suché kosti, počujte slovo Hospodinovo!

⁵Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.

⁵Takto hovorí Pán Hospodin týmto kostiam: Hľa, ja uvediem do vás ducha, a ožijete.

⁶Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.

⁶A dám na vás žily a spôsobím to, aby na vás vystúpilo telo a potiahnem vás kožou, dám do vás ducha a ožijete a zviete, že ja som Hospodin.

⁷Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.

⁷Vtedy som prorokoval, ako mi bolo rozkázané. Tu povstal zvuk, keď som prorokoval, a hľa, bolo počuť hrkot, a kosti sa približovaly, kosť ku svojej kosti.

⁸Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.

⁸A videl som, že hľa, ukázaly sa na nich žily, a vystúpilo mäso, a koža ich potiahla po vrchu, ale ducha v nich nebolo.

⁹Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!

⁹A riekol mi: Prorokuj k duchu, prorokuj, synu človeka, a povieš duchu: Takto hovorí Pán Hospodin: Od štyroch vetrov prijdi, duchu, a vej na týchto pobitých, aby ožili!

¹⁰Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

¹⁰Nuž prorokoval som tak, ako mi rozkázal. A vošiel do nich duch, a ožili a postavili sa na svoje nohy, zástup vojska, veliký náramne.

¹¹Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"

¹¹A riekol mi: Synu človeka, tieto kosti sú celý dom Izraelov. Hľa, hovoria: Naše kosti uschly, a zahynula naša nádej, už je po nás!

¹²Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;

¹²Preto prorokuj a povieš im: Takto hovorí Pán Hospodin: Hľa, ja otvorím vaše hroby a vyvediem vás z vašich hrobov, môj ľude, a dovediem vás do zeme Izraelovej.

¹³og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.

¹³A zviete, že ja som Hospodin, keď otvorím vaše hroby a keď vás vyvediem z vašich hrobov, môj ľude.

¹⁴Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.

¹⁴A dám do vás svojho ducha, a ožijete, a osadím vás na vašej zemi, a zviete, že ja Hospodin som hovoril aj učiním, hovorí Hospodin.

¹⁵HERRENs Ord kom til mig således:

¹⁵A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

¹⁶Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!

¹⁶A ty, synu človeka, vezmi si jedno drevo a napíš naň: Júdovi a synom Izraelovým, jeho spoločníkom. Potom vezmi druhé drevo a napíš naň: Jozefovi. Drevo Efraimovo a celého domu Izraelovho, jeho spoločníkov.

¹⁷Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.

¹⁷A priblíž si ich jedno k druhému v jedno drevo, aby boly jedno v tvojej ruke.

¹⁸Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"

¹⁸Keď ti potom povedia synovia tvojho ľudu a rieknu: Či nám neoznámiš, načo ti je to?

¹⁹sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.

¹⁹Hovor im: Takto hovorí Pán Hospodin: Hľa, ja vezmem drevo Jozefovo, ktoré je v ruke Efraimovej, a pokolenia Izraelove, jeho spoločníkov, a dám ich aj s ním k drevu Júdovmu a učiním ich jedným drevom, a budú jedno v mojej ruke.

²⁰Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.

²⁰A drevá, na ktoré napíšeš svojou rukou, budú pred ich očami.

²¹Tal så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.

²¹A hovor im: Takto hovorí Pán Hospodin: Hľa, ja vezmem synov Izraelových zpomedzi národov, kam odišli, a shromaždím ich zo všetkých strán a dovediem ich do ich zeme.

²²Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.

²²A učiním ich jedným národom v zemi, na vrchoch Izraelových, a jeden kráľ bude im všetkým za kráľa, a nebudú viacej dvoma národami ani sa už nebudú viacej deliť na dve kráľovstvá, nikdy.

²³De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

²³A nebudú sa viacej zanečisťovať svojimi ukydanými bohmi a svojimi mrzkosťami ani niktorými svojimi všelijakými prestúpeniami, a zachránim ich zo všetkých ich bydlísk, v ktorých hrešili, a očistím ich, a budú mi ľudom, a ja im budem Bohom.

²⁴Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.

²⁴A môj služobník Dávid bude kráľom nad nimi, a všetci budú mať jedného pastiera, budú chodiť v mojich súdoch a budú ostríhať moje ustanovenia a budú ich činiť.

²⁵De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.

²⁵Budú bývať na zemi, ktorú som dal svojmu služobníkovi Jakobovi, v ktorej bývali vaši otcovia, a budú bývať na nej oni aj ich synovia i synovia ich synov až na veky, a Dávid, môj služobník, im bude kniežaťom na veky.

²⁶Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;

²⁶A učiním s nimi smluvu pokoja; bude to večná smluva s nimi. A dám ich ta a rozmnožím ich a dám svoju svätyňu do ich stredu, a bude tak až na veky.

²⁷min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

²⁷A môj príbytok bude nad nimi, a budem im Bohom, a oni mi budú ľudom.

²⁸Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

²⁸A tak zvedia národy, že ja som Hospodin, ktorý posväcujem Izraela, keď bude moja svätyňa v ich strede na veky.