¹Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.

¹Potom po štrnástich rokoch som zase odišiel hore do Jeruzalema s Barnabášom pojmúc so sebou aj Títa.

²Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.

²A išiel som tam podľa zjavenia a predložil som im evanjelium, ktoré kážem medzi pohanmi, ale súkromne tým slovutným, či azda nebežím nadarmo alebo či som nadarmo nebežal.

³Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,

³Ale ani Títus, ktorý bol so mnou, súc Grék nebol prinútený dať sa obrezať,

⁴nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.

⁴ale pre vlúdivších sa falošných bratov, ktorí postranne vošli vyšpehovať našu slobodu, ktorú máme v Kristu Ježišovi, aby si nás podmanili,

⁵For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.

⁵ktorým sme neustúpili ani na chvíľu, tak aby sme sa im boli poddali, aby pravda evanjelia zostala povždy u vás.

⁶Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.

⁶A od tých, ktorí sa zdajú byť čímsi - akí boli kedy, nič ma je potom; Bôh nehľadí na osobu človeka -, lebo mne tí, ktorí sa to zdajú byť čímsi, ničoho nepridali;

⁷Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,

⁷ale naopak, vidiac, že som poverený evanjeliom u neobriezky jako Peter u obriezky,

⁸(thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne;)

⁸lebo ten, ktorý pôsobil Petrom čo do apoštolstva medzi obriezkou, pôsobil aj mnou čo do pohanov,

⁹og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;

⁹a poznajúc milosť, ktorá mi je daná, Jakob, Kéfaš a Ján, ktorí sú považovaní za stĺpy, podali mne i Barnabášovi pravice spoločenstva, aby sme my pracovali medzi pohanmi a oni medzi ľudom obriezky,

¹⁰kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.

¹⁰len vraj aby sme pamätali na chudobných, čo som sa tiež práve usiloval robiť.

¹¹Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.

¹¹Ale keď prišiel Peter do Antiochie, priamo do tvári so sa postavil proti nemu, pretože bol hoden odsúdenia.

¹²Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.

¹²Lebo prv, než boli prišli niektorí od Jakoba, jedal spolu s pohanmi. Ale keď prišli, uťahoval sa a oddeľoval bojac sa tých z obriezky.

¹³Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.

¹³A s ním spolu pokrytecky robili aj ostatní Židia, takže aj Barnabáš bol spolu zavedený ich pokrytectvom.

¹⁴Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?

¹⁴Ale keď som videl, že nekráčajú rovno pri pravde evanjelia, povedal som Petrovi pred všetkými: Ak ty, súc Žid, žiješ pohansky a nie židovsky, prečo potom nútiš pohanov prijať židovský spôsob života?

¹⁵Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;

¹⁵My sme prírodou Židia a nie hriešnici z pohanov.

¹⁶men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.

¹⁶Ale vediac, že sa človek neospravedlňuje zo skutkov zákona, ale skrze vieru Ježiša Krista, aj my sme uverili v Krista Ježiša, aby sme boli ospravedlnení z viery Kristovej a nie zo skutkov zákona pretože zo skutkov zákona nebude ospravedlnené niktoré telo.

¹⁷Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!

¹⁷Ale ak aj sami, ktorí hľadáme byť ospravedlnení v Kristovi, najdení sme ako hriešnici, tak čo tedy je Kristus azda služobníkom hriechu? Nech sa nestane!

¹⁸når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.

¹⁸Lebo ak to, čo som zboril, zase staviam, robím seba priestupníkom.

¹⁹Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.

¹⁹Lebo ja som skrze zákon zomrel zákonu, aby som žil Bohu.

²⁰Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

²⁰S Kristom spolu ukrižovaný som a žijem už nie ja, ale žije vo mne Kristus, a to, čo teraz žijem v tele, vo viere Syna Božieho žijem, ktorý si ma zamiloval a vydal sám seba za mňa.

²¹Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.

²¹Nepohŕdam milosťou Božou. Lebo ak je spravedlivosť skrze zákon, tedy Kristus nadarmo zomrel.