¹Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;

¹Ale hovorím: Po celý čas, dokiaľ je dedič nedospelý, v ničom nie je rozdielny od sluhu, hoci je pánom všetkého;

²men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

²ale je pod tútormi a pod správcami, až do času, ktorý určil otec.

³Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.

³Tak i my: keď sme boli nedospelí, boli sme podrobení pod živly sveta, v službu.

⁴Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

⁴Ale keď prišla plnosť času, poslal Bôh svojho Syna, pošlého zo ženy, podrobeného pod zákon,

⁵for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.

⁵aby tých, ktorí boli daní pod zákon, vykúpil, aby sme vzali nám určené synovstvo.

⁶Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!

⁶A že ste synovia, poslal Bôh Ducha svojho Syna do našich sŕdc, ktorý volá: Abba Otče!

⁷Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

⁷Takže už nie si sluha, ale syn, a jestli syn, aj dedič Boží skrze Krista.

⁸Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.

⁸Ale vtedy neznajúc Boha slúžili ste bohom, ktorí prírodou nie sú nimi.

⁹Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

⁹Ale teraz poznajúc Boha, ba čo viac, poznaní súc od Boha, jakože sa opät obraciate k bezvládnym a biednym živlom, ktorým chcete zase slúžiť znova?

¹⁰I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.

¹⁰Bedlivo pozorujete na dni, mesiace, časy a roky.

¹¹Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

¹¹Bojím sa o vás, aby som nejako nebol nadarmo pracoval na vás.

¹²Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.

¹²Buďte jako ja, lebo aj ja som ako vy, bratia, prosím vás. Nič ste mi neublížili.

¹³Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;

¹³A viete, že som vám tam prv pre slabosť tela zvestoval evanjelium.

¹⁴og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.

¹⁴A nepohŕdli ste mojím pokušením na mojom tele ani ste ním neopovrhli, ale ako anjela Božieho ste ma prijali, jako Krista Ježiša.

¹⁵Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.

¹⁵Jaké bolo teda vaše blahoslavenstvo a kde je?! Lebo vám dávam svedoctvo, že keby to bolo bývalo možné, boli by ste si vylúpili svoje oči a dali mi.

¹⁶Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

¹⁶Tak teda som sa vám stal nepriateľom pravdu vám hovoriac?

¹⁷De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

¹⁷Nedobre horlia za vás, ale vytvoriť vás chcú, aby ste za nich horlili.

¹⁸Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.

¹⁸A dobre je horliť v dobrom vždycky, a nie len v tedy, keď som prítomný u vás.

¹⁹Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!

¹⁹Moje deti, ktorých zase rodím v bolestiach, dokiaľ nebude Kristus vypodobený vo vás!

²⁰- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

²⁰No, chcel by som teraz byť prítomný u vás a zmeniť svoj hlas, lebo som v rozpakoch o vás.

²¹Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

²¹Povedzte mi vy, ktorí to chcete byť pod zákonom, či nečujete zákona?

²²Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.

²²Lebo je napísané, že Abrahám mal dvoch synov, jedného od dievky, otrokyne, a jedného od slobodnej, zákonitej ženy.

²³Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.

²³Ale ten od dievky sa narodil podľa tela a ten zo slobodnej zo zasľúbením,

²⁴Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.

²⁴ktoré to veci sú alegóriou, obrazom lebo to sú tie dve smluvy, jedna s vrchu Sinai, rodiaca deti v rabstvo, a to je Hagar.

²⁵Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.

²⁵Lebo Hagarou je vrch Sinai v Arábii a zodpovedá terajšiemu Jeruzalemu, lebo aj on slúži v rabstve so svojimi deťmi.

²⁶Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.

²⁶Ale ten vrchný Jeruzalem je slobodnou, ktorý je matkou všetkých nás.

²⁷Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."

²⁷Lebo je napísané: Veseľ sa, neplodná, ty, ktorá nerodíš! Vykríkni a zvolaj, ktorá nepracuješ ku porodu! Lebo viacej bude mať detí opustená ako tá, ktorá má muža.

²⁸Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.

²⁸Ale my, bratia, sme jako Izák, deťmi zasľúbenia.

²⁹Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.

²⁹Lež ako vtedy ten narodený podľa tela prenasledoval toho, ktorý bol podľa Ducha, tak i teraz.

³⁰Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."

³⁰Ale čo hovorí Písmo? Vyžeň dievku i jej syna, lebo syn dievky nebude dediť so synom slobodnej.

³¹Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

³¹A tak tedy, bratia, nie sme deťmi dievky, ale deti slobodnej.