¹Abraham var blevet gammel og til Års, og HERREN havde velsignet ham i alle Måder.

¹A Abrahám bol starý, pošlý vekom. A Hospodin požehnal Abraháma vo všetkom.

²Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: "Læg din Hånd under min Lænd,

²A Abrahám povedal svojmu služobníkovi, staršiemu vo svojom dome, ktorý vládol nad všetkým, čo bolo jeho: Nože polož svoju ruku pod moje bedro.

³så jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana'anæernes Døtre. blandt hvem jeg bor,

³Zaviažem ťa prísahou na Hospodina, Boha nebies a Boha zeme, že nevezmeš môjmu synovi ženy zo dcér Kananeja, v ktorého strede bývam.

⁴men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!"

⁴Ale pojdeš do mojej zeme a k mojej rodine a odtiaľ vezmeš môjmu synovi Izákovi ženu.

⁵Da sagde Trællen: "Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?"

⁵A služobník mu povedal: A keby nechcela žena ísť so mnou do tejto zeme, či mám zaviesť nazpät tvojho syna do zeme, z ktorej si vyšiel?

⁶Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil!

⁶A Abrahám mu povedal: Chráň sa, aby si ta zpät nezaviedol môjho syna!

⁷HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, så du kan tage min Søn en Hustru derfra;

⁷Hospodin, Bôh nebies, ktorý ma vzal z domu môjho otca a z mojej rodnej zeme a ktorý mi hovoril a ktorý mi prisahal a riekol: Tvojmu semenu dám túto zem, ten pošle svojho anjela pred tebou, a vezmeš odtiaľ môjmu synovi ženu.

⁸men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!"

⁸A keby nechcela žena ísť s tebou, budeš čistý od tejto mojej prísahy, len môjho syna nezaveď nazpät ta.

⁹Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden.

⁹Vtedy položil služobník svoju ruku pod bedro Abraháma, svojho pána, a prisahal mu dotyčne tejto veci.

¹⁰Derpå tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Hånde kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig på Vej til Nakors By i Aram Naharajim.

¹⁰A služobník vzal desať veľblúdov z veľblúdov svojho pána a išiel, a všetko dobré jeho pána bolo v jeho ruke. A tak vstal a išiel do Aramnaharaima, do mesta Náchorovho.

¹¹Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand;

¹¹A keď ta došiel, dal veľblúdom pokľakať vonku pred mestom pri studni vody v čas večera, o takom čase, keď vychodia ženy brať vodu.

¹²og han bad således: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!

¹²A riekol: Hospodine, Bože môjho pána Abraháma, prosím, daj, žeby sa mi dnes pošťastilo, a učiň milosť s mojím pánom Abrahámom.

¹³Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre går ud for at hente Vand;

¹³Hľa, stojím tu pri studni vody, a dcéry mužov mesta vyjdú sem von brať vodu.

¹⁴og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!"

¹⁴Nech stane sa tak, aby deva, ktorej poviem: Nachýľ, prosím, svoje vedro, aby som sa napil! A povie: Napi sa, a napojím aj tvojich veľblúdov, aby to bola tá, prosím, ktorú si prisúdil svojmu služobníkovi Izákovi, a potom poznám, že si učinil milosť s mojím pánom.

¹⁵Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gående med Krukken på Skulderen,

¹⁵A stalo sa, kým on ešte nebol dohovoril, že hľa, vychádzala von Rebeka, ktorá sa narodila Betuelovi, synovi Milky, ženy Náchora, brata Abrahámovho, so svojím vedrom na svojom pleci.

¹⁶en såre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.

¹⁶A deva bola veľmi krásneho vzozrenia, panna, ktorej ešte nebol poznal muž, a sišla ku pramennej studni a naplnila svoje vedro a vyšla.

¹⁷Da ilede Trællen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!"

¹⁷A služobník jej bežal oproti a riekol: Daj sa mi, prosím, napiť trochu vody zo svojho vedra!

¹⁸Hun svarede: "Drik, Herre!" og løftede straks Krukken ned på sin Hånd og lod ham drikke;

¹⁸A ona povedala: Napi sa, môj pane! A rýchle sňala svoje vedro na svoju ruku a dala mu piť.

¹⁹og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst."

¹⁹A keď sa mu už bola dala napiť, povedala: Naberiem i tvojim veľblúdom, dokiaľ len budú piť.

²⁰Så skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbage til Brønden for at øse, og således øste hun til alle hans Kameler.

²⁰A rýchle vyliala svoje vedro do válova a zase bežala k studni nabrať vody a nabrala všetkým jeho veľblúdom.

²¹Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;

²¹A muž ju mlčky obdivoval a pozoroval, aby zvedel, či dal Hospodin jeho ceste zdaru a či nie.

²²og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering, der vejede en halv Sekel, og to Armbånd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem på hendes Arme;

²²A stalo sa, keď už boli prestali veľblúdi piť, že muž vyňal zlatú obrúčku na nos, pol šekla váhy, a dva náramenníky, ktoré vážily desať šeklov zlata, a dal ich na jej ruky.

²³og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?"

²³A riekol: Čia si ty dcéra? Povedz mi, prosím. Či je v dome tvojho otca miesta pre nás, kde by sme prenocovali?

²⁴Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;"

²⁴A ona mu povedala: Ja som dcéra Betuela, syna Milky, ktorého porodila Náchorovi.

²⁵og videre sagde hun: "Der er rigeligt både af Strå og Foder hos os og Plads til at overnatte "

²⁵A ešte mu povedala: I slamy i krmu je hojne u nás i miesto prenocovať.

²⁶Da bøjede Manden sig og tilbad HERREN,

²⁶A človek sklonil hlavu a poklonil sa Hospodinovi.

²⁷idet han sagde: "Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus."

²⁷A riekol: Požehnaný Hospodin, Bôh môjho pána Abraháma, ktorý nezanechal svojej milosti a svojej pravdy, aby ju bol odňal od môjho pána. I mňa viedol Hospodin na ceste do domu bratov môjho pána.

²⁸Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.

²⁸A deva bežala a oznámila domu svojej matky všetko tak, ako sa to stalo.

²⁹Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;

²⁹A Rebeka mala brata, ktorému bolo meno Lában. A Lában bežal k mužovi von ku studni.

³⁰og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme og hørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;

³⁰Lebo stalo sa, keď videl obrúčku a náramenníky na rukách svojej sestry, a keď počul slová Rebeky, svojej sestry, ktorá vravela, že tak a tak mi hovoril muž, že prišiel k mužovi, ktorý hľa, práve stal pri ležiacich veľblúdoch pri studni.

³¹og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."

³¹A povedal: Vojdi, požehnaný Hospodinov! Prečo by si stál vonku, keď som ja už pripravil dom a miesto pre veľblúdov.

³²Så kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, og Laban bragte Strå og Foder til dem og Vand til Fodtvæt for Manden og hans Ledsagere.

³²A muž vošiel do domu, a Lában odsedlal veľblúdov a dal veľblúdom slamy a krmu a vody umyť jeho nohy i nohy mužov, ktorí boli s ním.

³³Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!" De svarede: "Sig frem!"

³³A potom predložil pred neho jesť. Ale muž riekol: Nebudem jesť dokiaľ nepoviem, čo mám povedať. A Lában povedal: Hovor!

³⁴Så sagde han: "Jeg er Abrahams Træl.

³⁴Vtedy riekol: Ja som služobník Abrahámov.

³⁵HERREN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet en velstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld, Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler

³⁵Hospodin veľmi požehnal môjho pána, takže sa stal veľkým. A dal mu drobného stáda, oviec a kôz, a hoviad, striebra a zlata, sluhov a dievok, veľblúdov a oslov.

³⁶og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer.

³⁶A Sára, žena môjho pána, porodila môjmu pánovi syna, keď už bola zostarela, a dal mu všetko, čo má.

³⁷Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage min Søn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;

³⁷A môj pán ma zaviazal prísahou a riekol: Nevezmeš môjmu synovi ženy z dcér Kananeja, v ktorého zemi ja bývam.

³⁸Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!

³⁸Ale istotne pojdeš do domu môjho otca a k mojej rodine a odtiaľ vezmeš môjmu synovi ženu.

³⁹Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig?

³⁹A ja som povedal svojmu pánovi: Možno, že nepôjde žena so mnou -.

⁴⁰svarede han: HERREN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, så du kan tage min Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;

⁴⁰A riekol mi: Hospodin, pred ktorého tvárou chodím, pošle svojho anjela s tebou a učiní tvoju cestu zdarnú, a vezmeš môjmu synovi ženu z mojej rodiny a z domu môjho otca.

⁴¹i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig!

⁴¹Vtedy budeš oprostený mojej prísahy, keď prijdeš k mojej rodine, a jestli ti nedajú, nuž budeš prostý svojej prísahy.

⁴²Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!

⁴²A tak som prišiel dnes ku studni a povedal som: Hospodine, Bože môjho pána Abraháma, ak daríš šťastím moju cestu, po ktorej idem,

⁴³Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!

⁴³hľa, stojím pri studni vody a prosím, žeby panna, ktorá vyjde brať vodu, a ktorá, keď jej poviem: Daj sa mi, prosím, napiť trochu vody zo svojho vedra,

⁴⁴og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Søn!

⁴⁴mi odpovie: I ty sa napi, a naberiem i tvojim veľblúdom, bola tou ženou, ktorú prisúdil Hospodin synovi môjho pána.

⁴⁵Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!

⁴⁵A prv ako som ja prestal hovoriť vo svojom srdci, tu hľa, vyšla Rebeka nesúc svoje vedro na svojom pleci a sišla k studni a nabrala vody. A povedal som jej: Daj sa mi, prosím, napiť!

⁴⁶løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også Kamelerne at drikke.

⁴⁶A ona rýchle složila svoje vedro so seba a riekla: Napi sa, a napojím aj tvojich veľblúdov. A napil som sa, a napojila aj veľblúdov.

⁴⁷Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;

⁴⁷Vtedy som sa jej pýtal a povedal som: Čia si ty dcéra? A riekla: Dcéra Betuela, syna Náchorovho, ktorého mu porodila Milka. Tu som jej zavesil obrúčku na jej nos a dal som náramenníky na jej ruky.

⁴⁸og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!

⁴⁸Potom som sklonil hlavu a poklonil som sa Hospodinovi a dobrorečil som Hospodinovi, Bohu svojho pána Abraháma, ktorý ma viedol pravou cestou, aby som vzal jeho synovi dcéru brata svojho pána.

⁴⁹Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!"

⁴⁹A tak teraz, ak činíte milosrdenstvo a pravdu s mojím pánom, oznámte mi to, a jestli nie, i tak mi oznámte, a obrátim sa napravo alebo naľavo.

⁵⁰Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverken gøre fra eller til!

⁵⁰Vtedy odpovedal Lában a Betuel, a riekli: Od Hospodina vyšla vec; nemôžeme hovoriť s tebou ani dobré ani zlé.

⁵¹Der står Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Søns Hustru, således som HERREN har sagt!"

⁵¹Hľa, Rebeka je pred tebou, vezmi a iď, a nech je ženou syna tvojho pána, tak ako hovoril Hospodin.

⁵²Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN.

⁵²A stalo sa, keď počul služobník Abrahámov ich slová, poklonil sa Hospodinovi až k zemi.

⁵³Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.

⁵³Potom vyňal služobník strieborné klenoty a zlaté klenoty a rúcha a dal Rebeke a drahocenné veci dal i jej bratovi i jej matke.

⁵⁴Så spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de var stået op næste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare til. min Herre!"

⁵⁴Potom jedli a pili, on i mužovia, ktorí boli s ním, a prenocovali. A keď vstali ráno, riekol: Prepustite ma, nech idem k svojmu pánovi!

⁵⁵Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort"

⁵⁵Ale jej brat povedal i jej matka: Nech zostane dievča s nami niekoľko, asi desať dní, a potom pojdeš.

⁵⁶Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"

⁵⁶A riekol im: Nezdržujte ma, keď učinil Hospodin moju cestu šťastnú. Prepustite ma, nech idem k svojmu pánovi.

⁵⁷De svarede; "Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!"

⁵⁷Vtedy povedali: Zavolajme dievča a opýtajme sa, čo ona povie?

⁵⁸Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"

⁵⁸A tak zavolali Rebeku a riekli jej: Či pojdeš s týmto mužom? A povedala: Pojdem.

⁵⁹Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere;

⁵⁹Vtedy prepustili Rebeku, svoju sestru, i jej chôvu i služobníka Abrahámovho i jeho mužov.

⁶⁰og de velsignede Rebekka og sagde: "Måtte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!"

⁶⁰A požehnali Rebeku a riekli jej: Naša sestro, ty buď v tisíce desať tisícov, a tvoje semä nech trvale zdedí bránu tých, ktorí by ho nenávideli.

⁶¹Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.

⁶¹Potom vstala Rebeka a jej dievčatá, sadly na veľblúdov a išly za mužom. A tak vzal služobník Rebeku a išiel.

⁶²Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet.

⁶²A Izák bol prišiel z cesty od studne Živého, ktorý ma vidí, lebo býval v zemi na juhu.

⁶³Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.

⁶³A Izák bol vyšiel premýšľať na poli, keď sa chýlilo k večeru. A keď pozdvihol svoje oči, videl a hľa, veľblúdi prichádzali.

⁶⁴Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen

⁶⁴A Rebeka tiež pozdvihla svoje oči a videla Izáka a sosadla rýchle s veľblúda.

⁶⁵og spurgte Trællen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde på Marken?" Trællen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig.

⁶⁵A povedala služobníkovi: Kto je to tamten muž, ktorý nám ide po poli oproti. A služobník riekol: To je môj pán. Vtedy vzala závoj a zakryla sa.

⁶⁶Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.

⁶⁶A služobník rozprával Izákovi všetko, čo vykonal.

⁶⁷Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder.

⁶⁷A Izák ju voviedol do stánu Sáry, svojej matky, a tak si vzal Rebeku a bola mu ženou, a miloval ju a potešil sa Izák po smrti svojej matky.