¹Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,

¹A Dína, dcéra Leina, ktorú porodila Jakobovi, vyšla sa podívať na dcéry zeme.

²så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;

²Ale keď ju videl Sichem, syn Chamora Hevejského, kniežaťa zeme, vzal ju a ležal s ňou a ponížil ju.

³men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;

³A jeho duša priľnula k Díne, dcére Jakobovej, a zamiloval si dievča a hovoril k jeho srdcu.

⁴og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til Hustru!"

⁴A Sichem povedal Chamorovi, svojmu otcovi, a riekol: Vezmi mi to dievča za ženu.

⁵Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom hjem.

⁵A Jakob počul o tom, že poškvrnil Dínu, jeho dcéru, a jeho synovia boli vtedy s jeho dobytkom na poli, ale Jakob mlčal, až prišli.

⁶Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.

⁶A Chamor, otec Sichemov, vyšiel k Jakobovi, aby hovoril s ním.

⁷Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.

⁷A synovia Jakobovi prišli s poľa, keď to počuli, a mužovia boli naplnení bolesťou a rozhnevali sa veľmi, lebo vykoval bláznovstvo v Izraelovi, ležať s dcérou Jakobovou, čo sa tak nerobí.

⁸Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru

⁸A Chamor hovoril s nimi a vravel: Duša môjho syna Sichema visí na vašej dcére; dajte mu ju, prosím vás, za ženu.

⁹og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;

⁹A sošvagrite sa s nami; svoje dcéry dávajte nám, a naše dcéry berte sebe,

¹⁰tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"

¹⁰bývajte s nami, a zem bude pred vami; osaďte sa a obchodujte s ňou a vlastnite v nej.

¹¹Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give

¹¹Aj Sichem hovoril jej otcovi a jej bratom: Nech najdem milosť vo vašich očiach, a čo mi poviete, dám.

¹²forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"

¹²Žiadajte odo mňa akékoľvek veľké veno a dar, a dám, ako mi poviete, len mi dajte dievča za ženu.

¹³Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skændet deres Søster Dina,

¹³A synovia Jakobovi odpovedali Sichemovi a Chamorovi, jeho otcovi, ľstivo a tak i vraveli, pretože poškvrnil Dínu, ich sestru.

¹⁴og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.

¹⁴Povedali im: Nemôžeme urobiť takú vec, aby sme dali svoju sestru mužovi, ktorý nie je obrezaný, lebo to nám je mrzkosťou.

¹⁵Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære;

¹⁵Len na takýto spôsob vám povolíme: ak budete jako my, aby sa vám obrezal každý mužského pohlavia.

¹⁶i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;

¹⁶Vtedy dáme svoje dcéry vám, a vaše dcéry budeme brať sebe. A tak budeme bývať s vami a budeme jedným ľudom.

¹⁷men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort"

¹⁷Ale ak nás neposlúchnete, aby ste sa obrezali, vezmeme svoju dcéru a pojdeme.

¹⁸Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;

¹⁸A ich slová sa ľúbily Chamorovi aj Sichemovi, synovi Chamorovmu.

¹⁹og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus

¹⁹A mládenec nemeškal urobiť tú vec, lebo sa mu veľmi ľúbila dcéra Jakobova, a on bol najváženejší zo všetkých v dome svojho otca.

²⁰og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til, Mændene i deres By:

²⁰A Chamor prišiel i Sichem, jeho syn, k bráne svojho mesta, a hovorili mužom svojho mesta a riekli:

²¹"Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!

²¹Títo mužovia sa chovajú pokojne naproti nám; nech tedy bývajú v zemi a obchodujú s ňou, a zem, hľa, je dosť široká a priestranná pred nimi. Berme si ich dcéry za ženy a svoje dcéry dávajme im.

²²Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne.

²²Avšak len na taký spôsob nám privolia mužovia bývať s nami, aby sme totiž boli jedným ľudom: keď sa nám obreže každý mužského pohlavia, ako sú aj oni obrezaní.

²³Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"

²³A pri tom či ich dobytok, ich majetok a všetky ich hovädá nebudú vtedy naše? Len im povoľme, a budú bývať s nami.

²⁴Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære.

²⁴A poslúchli Chamora a Sichema, jeho syna, všetci, ktorí vychádzavali bránou jeho mesta, a obrezali sa všetci mužského pohlavia, všetci, ktorí vychádzavali bránou jeho mesta.

²⁵Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uråd, og slog alle Mændene ihjel

²⁵A stalo sa tretieho dňa, keď mali najväčšiu bolesť, že vzali dvaja synovia Jakobovi, Simeon a Lévi, bratia Dínini, každý svoj meč a prišli smelo na mesto a pobili všetkých mužského pohlavia.

²⁶og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.

²⁶I Chamora i Sichema, jeho syna, zabili ostrím meča, a vezmúc Dínu z domu Sichemovho vyšli.

²⁷Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster;

²⁷Potom prišli synovia Jakobovi na pobitých a olúpili mesto, pretože poškvrnili ich sestru.

²⁸deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på Markerne, tog de med sig,

²⁸Ich stádo drobného dobytka, ich voly, ich oslov a to, čo bolo v meste a čo na poli, všetko pobrali.

²⁹og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.

²⁹Aj všetko ich imanie ako aj všetky ich malé deti a ich ženy zajali a zlúpili, i všetko, čo kde bolo v ktorom dome.

³⁰Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"

³⁰A Jakob povedal Simeonovi a Lévimu: Zarmútili ste ma a spôsobili ste mi trápenie, lebo ste ma zosmradili obyvateľom zeme, Kananejom a Ferezejom, a ja mám len málo ľudí. Ak sa shromaždia na mňa, zabijú ma, a budem vyhladený ja i môj dom.

³¹Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"

³¹A povedali: Či má niekto zaobchodiť s našou sestrou jako so smilnicou?