¹Kald eders Broder Mit-Folk og eders Søster nåderig.

¹Povedzte mojim bratom: Ammi, a svojim sestrám: Rucháma.

²Gå i rette med eders Moder, gå i rette, thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Hormærket fri hun sit Ansigt, for Bolemærket sit Bryst.

²Pravoťte sa so svojou materou, pravoťte! Lebo ona nie je mojou ženou, ani ja nie som jej mužom. A nech odstráni svoje smilstvá so svojej tvári a svoje cudzoložstvá zpomedzi svojich pŕs,

³Jeg klæder hende ellers nøgen, stiller hende frem, som hun fødtes; jeg reder hende til som en Ørk, som et Tørkeland gør jeg hende, lader hende tørste ihjel.

³aby som ju nevyzliekol do naha a nepostavil ju takú, jaká bola v deň, v ktorý sa narodila, a učinil by som ju podobnou púšti a urobil by som ju podobnou vypráhlej zemi a umoril by som ju smädom.

⁴Jeg ynkes ej over hendes Børn, fordi de er Horebørn;

⁴A nezľutoval by som sa ani nad jej synmi, pretože sú synmi zo smilstva.

⁵thi Horkvinde var deres Moder, skamløs var hun, som bar dem. Thi hun sagde: "Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og Vin."

⁵Lebo ich mater smilnila, hanebnosť páchala tá, ktorá ich počala, pretože povedala: Pojdem za svojimi milencami, ktorí mi dávajú môj chlieb a moju vodu, moju vlnu a môj ľan, môj olej a moje nápoje.

⁶Se, derfor spærrer jeg med Tjørn hendes Vej, foran hende murer jeg en Mur, så hun ikke kan finde sine Stier.

⁶Preto hľa, opletiem tvoju cestu tŕnim a ohradím ju ohradou. A nenajde svojich chodníkov.

⁷Efter Elskerne kan hun så løbe, hun når dem alligevel ikke; hun søger dem uden at finde, og da skal hun sige: "Jeg går på ny til min første Mand; da, havde jeg det bedre end nu."

⁷A bude honiť svojich milencov, ale ich nedostihne, bude ich hľadať, ale nenajde. A povie: Pojdem ja a navrátim sa k svojemu prvému mužovi, lebo vtedy mi bolo lepšie ako teraz.

⁸Ja hun, hun skønner ikke, at det var mig, som gav hende Korn og Most og Olie, gav hende rigeligt Sølv. og Guld, som de gjorde til Baaler.

⁸A ona nevie, že som to ja, ktorý som jej dával obilie a vínnu šťavu a olej a že ja som jej rozmnožil striebro a zlato, ktoré vynakladali na Bála.

⁹Derfor tager jeg atter mit Korn, når Tiden er til det, min Most, når Timen er inde, borttager min Uld og min Hør, som hun skjuler sin Nøgenhed med.

⁹Preto zase poberiem svoje obilie v jeho čas a svoju vínnu šťavu v jej určenú dobu a vytrhnem svoju vlnu a svoj ľan, upotrebované na pokrytie jej nahoty.

¹⁰Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes Øjne, af min Hånd frier ingen hende ud.

¹⁰A tak teraz odkryjem jej mrzkosť pred očami jej milencov, a niktorý z nich ju nevytrhne z mojej ruky.

¹¹Jeg, gør Ende på al hendes. Glæde, Fester, Nymåner, Sabbater, hver en Højtid, hun har.

¹¹A učiním prietrž všetkej jej radosti, jej sviatku, jej novmesiacu a jej sobote i každej jej výročnej slávnosti.

¹²Jeg ødelægger hendes Vinstok og Figentræ, om hvilke hun sagde: "Her er min Skøgeløn, den, mine Elskere gav mig." Jeg skaber dem om til Krat, af Markens Dyr skal de ædes.

¹²A spustoším jej vinič a jej fík, o ktorých hovorí: To mi je mzda za smilstvo, ktorú mi dali moji milenci; obrátim ich v horu, a požerie ich poľná zver.

¹³Jeg hjemsøger hende for Baalernes Fester, på hvilke hun bragte dem Ofre, smykket med Ring og Kæde. Sine Elskere holdt hun sig til, mig glemte hun, lyder det fra HERREN.

¹³A navštívim na nej dni všelijakých Bálov, ktorým kadila, a ozdobujúc sa svojimi náušnicami a svojimi náhrdelnými šperky chodila za svojimi milencami a na mňa zabudla, hovorí Hospodin.

¹⁴Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i Ørkenen og tale hende kærligt til.

¹⁴Preto hľa, ja ju prehovorím a vyvediem ju na púšť a budem hovoriť k jej srdcu.

¹⁵Så giver jeg hende hendes Vingårde der og Akors Dal til en Håbets Dør. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun drog op fra Ægyptens Land.

¹⁵A dám jej jej vinice až odtiaľ aj údolie Áchor za dvere nádeje, a tam odpovie ako za dní svojej mladosti a jako v deň, v ktorý išla hore z Egyptskej zeme.

¹⁶På hin Dag, lyder det fra HERREN, skal hun påkalde sin Ægtemand, og ikke mere Baalerne.

¹⁶A stane sa toho dňa, hovorí Hospodin, že ma budeš volať: Íši, a nebudeš ma viacej volať: Báli.

¹⁷Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Navnene huskes.

¹⁷A odstránim mená Bálov z jej úst, ani sa nebudú viacej spomínať svojím menom.

¹⁸På hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Sværd og Stridsvåben sønderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.

¹⁸A učiním im smluvu v ten deň s poľnou zverou i s nebeským vtáctvom i so zemským plazom a polámem lučište, meč i vojnu a odpracem zo zeme a spôsobím to, aby líhali bezpečne.

¹⁹Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med Retfærd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed;

¹⁹A zasnúbim si ťa na večnosť a zasnúbim si ťa v spravedlivosti a v súde, v milosti a v mnohom zľutovaní

²⁰jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HERREN.

²⁰a zasnúbim si ťa vo vernosti, a poznáš Hospodina.

²¹Da skal det ske på hin Dag, at jeg bønhører, lyder det fra HERREN, ja, at jeg bønhører Himlen, at den så bønhører Jorden,

²¹A stane sa toho dňa. že sa ohlásim, hovorí Hospodin, že sa ohlásim nebesiam, a ony sa ohlásia zemi,

²²og Jorden bønhører Hornet, Mosten og Olien, og de bønhører Jizreel.

²²a zem sa ohlási obiliu, vínnej šťave a olejú, a ony sa ohlásia Jizreelu.

²³Jeg sår hende ud i Landet, mod Nådeløs er jeg nådig og siger til Ikke-mit-Folk: "Mit Folk er du!" og han skal sige: "Min Gud!"

²³A rozosejem si ju po zemi a zľutujem sa nad Ló-ruchámou a poviem Ló-ammimu: Ty si môj ľud, a on povie: Môj Bôh!