¹I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

¹A stalo sa v štrnástom roku kráľa Ezechiáša, že prišiel hore Senacherib, assýrsky kráľ, proti všetkým mestám Júdovým, ohradeným, a zaujal ich.

²Assyrerkoogen sendte så Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

²A assýrsky kráľ poslal Rabsákeho z Lachiša do Jeruzalema ku kráľovi Ezechiášovi s velikým vojskom. A zastál pri vodovode horného rybníka, pri hradskej poľa valchárovho.

³Da gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til ham.

³A vyšiel k nemu Elijakim, syn Hilkiášov, ktorý bol nad domom, a Šebna, pisár, a Joach, syn Azafov, kancelár.

⁴Rabsjake sagde fil dem: "Sig til Ezekias: Således siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøsfning, du hengiver dig til?

⁴A Rabsáke im povedal: Nože povedzte Ezechiášovi: Takto hovorí ten veľký kráľ, assýrsky kráľ: Aká je to nádej, na ktorú sa nadeješ?

⁵Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

⁵Riekol som: Povedal si iba slovo rtov, a to má byť rada a sila do boja! A tak teraz na koho sa to nadeješ, že si sa mi sprotivil?

⁶Se, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

⁶Hľa, spoľahol si sa na palicu tej nalomenej trstiny, na Egypt, ktorá, keď sa niekto oprie na ňu, vojde do jeho ruky a prebodne ju: taký je faraon, egyptský kráľ, všetkým, ktorí sa nadejú na neho.

⁷Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter skal I tilbede!

⁷A keď mi povieš: Na Hospodina, svojho Boha sa nadejeme! Či nie je to ten, ktorého výšiny odstránil Ezechiáš i jeho oltáre, a riekol Júdovi a Jeruzalemu: Pred týmto oltárom sa budete klaňať!?

⁸Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!

⁸A teraz, nože závoď s mojím pánom, s assýrskym kráľom, a dám ti dva tisíce koní, ak si môžeš dať na ne jazdcov.

⁹Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

⁹A jako by si potom mohol odolať jednému kniežaťu, niektorému z najmenších služobníkov môjho pána, hoci sa spoliehaš na Egypt, na vozy a na jazdcov?

¹⁰Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Land for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"

¹⁰A krome toho, či som prišiel bez Hospodina hore proti tejto zemi, aby som ju zkazil? Veď Hospodin mi riekol: Vyjdi hore proti tej zemi a zkaz ju!

¹¹Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramæisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"

¹¹Na to riekol Elijakim, Šebna a Joach Rabsákemu: Hovor, prosíme, svojim služobníkom aramejsky, lebo veď rozumieme a nehovor nám židovsky pred ľudom, ktorý je na múre.

¹²Men Rabsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand?"

¹²Ale Rabsáke povedal: Či len k tvojmu pánovi a k tebe ma poslal môj pán, aby som vám hovoril tieto slová? Či azda nie proti mužom, ktorí sedia na múre, aby jedli svoje vlastné lajná a pili svoj vlastný moč i spolu s vami?

¹³Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

¹³Potom sa postavil Rabsáke a volal veľkým hlasom židovsky a riekol: Počujte slová toho veľkého kráľa, assýrskeho kráľa!

¹⁴Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder!

¹⁴Takto hovorí kráľ: Nech vás neklame Ezechiáš, lebo vás nebude môcť vytrhnúť!

¹⁵Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!

¹⁵Ani nech vás nenahovára Ezechiáš nadejať sa na Hospodina hovoriac: Istotne nás vytrhne Hospodin; nebude vydané toto mesto do ruky assýrskeho kráľa.

¹⁶Hør ikke på Ezekias, thi så; ledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin Vin, stok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

¹⁶Nepočúvajte na Ezechiáša, lebo takto hovorí assýrsky kráľ: Učiňte so mnou mier a nadobudnite požehnania a tak vyjdite ku mne a jedzte každý zo svojho viniča a každý zo svojho fíka a pite každý vodu zo svojej studne,

¹⁷indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde.

¹⁷dokiaľ neprijdem a nepoberiem vás do zeme, podobnej vašej zemi, do zeme obilia a vína, do zeme chleba a viníc.

¹⁸Lad ikke Ezekias forføre eder med at sige: HERREN vil frelse os! Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?

¹⁸Nech vás nezvodí Ezechiáš hovoriac: Hospodin nás vytrhne. Či azda vytrhli bohovia národov každý svoju zem z ruky assýrskeho kráľa?

¹⁹Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?

¹⁹Kde sú bohovia Chamatu a Arpadu? Kde sú bohovia Sefarvajima? A či vytrhli Samáriu z mojej ruky?

²⁰Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"

²⁰Ktorí sú to medzi všetkými bohmi tých zemí, ktorí by boli vytrhli svoju zem z mojej ruky, aby Hospodin vytrhol Jeruzalem z mojej ruky?

²¹Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.

²¹A oni mlčali a neodpovedali mu ani slova, lebo to bol rozkaz kráľov povediac: Neodpovedajte mu!

²²Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

²²Potom prišiel Elijakim, syn Hilkiášov, ktorý bol nad domom, a Šebna, pisár, a Joach, syn Azafov, kancelár, k Ezechiášovi majúc roztrhnuté rúcho a oznámili mu slová Rabsákeho.