¹Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:

¹A tak teraz počuj, Jakobe, môj služobníku, a Izraelu, ktorého som si vyvolil!

²Så siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!

²Takto hovorí Hospodin, ktorý ťa učinil a ktorý ťa utvoril od života matky a pomáha ti: Neboj sa, môj služobníku, Jakobe a Ješurún, ktorého som si vyvolil,

³Thi jeg udgyder Vand på det tørstende, Strømme på det tørre Land, udgyder min Ånd på din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;

³lebo vylejem vody na žíznivé a potoky na sušinu; vylejem svojho Ducha na tvoje semä a svoje požehnanie na tvojich potomkov,

⁴de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.

⁴a budú rásť na spôsob trávy, jako vrbina pri potokoch vody.

⁵En skal sige: "Jeg er HERRENs", en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Hånd: "For HERREN!" og tage sig Israels Navn.

⁵Tento povie: Ja som Hospodinov, a tamten bude vzývať meno Boha Jakobovho, a iný sa zapíše svojou rukou Hospodinovi a pridá si meno Izrael.

⁶Så siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.

⁶Takto hovorí Hospodin, Kráľ Izraelov, a jeho vykupiteľ, Hospodin Zástupov: Ja som prvý a ja som i posledný, a krome mňa niet Boha

⁷Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!

⁷A kto jako ja ohlasuje - a nech to oznámi a nech mi to predloží - od toho času, ako som položil ľud veku? Alebo to, čo ide, alebo to, čo prijde, nech im oznámia!

⁸Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.

⁸Nestrachujte sa ani sa nechvejte! Či som ti neohlasoval od dávna a neoznámil? A vy ste mojimi svedkami. Či je azda nejaký Bôh krome mňa? Ani niet skaly; neviem o nijakej.

⁹De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de må blive til Skamme.

⁹Tí, ktorí formujú rytiny, sú márnosťou všetci, koľko ich je; ich najmilejšie modly nič neprospejú, a oni sami sú si svedkami toho: nevidia ani nevedia ničoho, aby sa hanbili.

¹⁰Når nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavn til;

¹⁰Kto tedy bude formovať boha alebo liať rytinu, aby nič neprospela?!

¹¹se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til Skamme.

¹¹Hľa, všetci, ktorí sa družia k nemu, sa budú hanbiť a takí remeselníci nad iných ľudí. Nech sa shromaždia všetci, koľko ich je, nech sa postavia; nech sa strachujú, nech sa hanbia všetci dovedna!

¹²En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; får han ikke Mad, afkræftes han, og får han ikke Vand at drikke, bliver han træt.

¹²Kuje železo na sekeru a pracujúc pri uhlí formuje ju kladivami; robí ju ramenom svojej sily, pri čom je i hladný, až nieto sily; nepije vody a ustáva.

¹³Så fælder ban Træer, udspænder Målesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at stå i et Hus.

¹³Kreše kusy dreva; ťahá šnúru; označuje to tužkou; robí to rezákmi a značí to kružidlom; spraví to jako čo by podobu muža, jako ozdobu človeka, aby to sedelo doma.

¹⁴Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft på Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vækst.

¹⁴Ide si zoťať cedry; vezme hrab a dub a vyberie si pevné medzi stromami lesa; zasadí jasen, a dážď pôsobí vzrast.

¹⁵Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter Ild i det og bager Brød - og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det.

¹⁵A je človekovi na palivo, a vezmúc z toho zohreje sa, i prikladá a pečie chlieb i spraví si boha a klania sa, urobí z toho rytinu a kľaká pred ňou.

¹⁶Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: "Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden" -

¹⁶Polovicu toho spáli na ohni, pri druhej polovici jie mäso, pečie pečeňu a nasýti sa, i zohreje sa a povie: Hej, zohrial som sa, cítim vatru!

¹⁷og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: "Frels mig, thi du er min Gud!"

¹⁷A z jeho ostatku spraví boha, svoju rytinu, kľaká pred ňou a klania sa a modlí sa jej a hovorí: Vytrhni ma, lebo ty si môj boh!

¹⁸De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, så de ikke ser, og deres Hjerter, så de ikke skønner.

¹⁸Nevedia ani nechápu, lebo zaslepil ich oči, aby nevideli, ich srdcia, aby nerozumeli.

¹⁹De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: "Halvdelen brændte jeg i Bålet, over Gløderne bagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Resten gøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?"

¹⁹A neuváži vo svojom srdci, a niet u neho známosti ani rozumu, aby povedal: Polovicu toho som spálil na ohni, ba aj som napiekol chleba pri jeho uhlí, upiekol som mäso a jedol som, či tedy mám spraviť z jeho zbytku ohavnosť, či mám kľakať a klaňať sa klátu dreva?!

²⁰Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjerte dåret; han redder ikke sin Sjæl, så han siger: "Er det ikke en Løgn, jeg har i min højre Hånd?"

²⁰Pasie sa na popole; oklamané srdce ho odklonilo, a nevytrhne svojej duše ani nepovie: Či nie je to klam v mojej pravici?

²¹Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;

²¹Pamätaj na to, Jakobe, a Izraelu, lebo ty si môj služobník! Utvoril som ťa; ty si môj služobník. Ó, Izraelu; nebudeš u mňa zabudnutý!

²²jeg sletted som Tåge din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!

²²Zahladím tvoje prestúpenia ako hustý oblak a jako mrákavu tvoje hriechy. Navráť sa ku mne, lebo som ťa vykúpil!

²³Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer, thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.

²³Plesajte, nebesia, lebo to učinil Hospodin! Pokrikujte radostne, spodiny zeme! Jasajte s plesotom, vrchy, hora i všetky stromy, ktoré sú v nej, lebo Hospodin vykúpil Jakoba a v Izraelovi sa nádherne oslávil!

²⁴Så siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?

²⁴Takto hovorí Hospodin, tvoj vykupiteľ, a ten, ktorý ťa utvoril od života matky: Ja Hospodin činím všetko: sám rozprestieram nebesia, rozťahujem zem zo svojej vlastnej moci;

²⁵som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spåmænd til Dårer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,

²⁵marím znamenia márnotlachov a z veštcov robím bláznov; zavraciam múdrych zpät a ich vedu obraciam na bláznovstvo;

²⁶stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Råd, Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bebos!" om Judas Byer: "de skal bygges!" Ruinerne rejser jeg atter!

²⁶staviam pevne slovo svojho služobníka, aby stálo, a radu svojich poslov vykonávam, ja, ktorý hovorím o Jeruzaleme: Bude obydlený! a o mestách Júdových: Budú vystavené! A jeho spustošeniny znova vybudujem;

²⁷Jeg siger til Dybet: "Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!"

²⁷ktorý hovorím hlbine: Vyschni! A obe tvoje rieky vysuším,

²⁸Jeg siger om Kyros: "Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!" Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bygges!" om Templet: "Det skal grundes "

²⁸ktorý hovorím o Cýrovi - Môj pastier. A vykoná všetko, čo sa mi bude ľúbiť, a povie o Jeruzaleme: Nech sa vystaví! a o chráme: Nech sa založí!