¹Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -

¹Počujte toto, dome Jakobov, ktorí sa nazývate menom Izraelovým a pošli ste z vôd Júdových, ktorí prisaháte na meno Hospodinovo a pripomínate Boha Izraelovho, ale nie v pravde ani nie v spravedlivosti!

²fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

²Lebo sa nazývajú od svätého mesta a spoliehajú sa na Boha Izraelovho, ktorého meno je Hospodin Zástupov.

³Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

³Oznámil som drievne veci od dávna, a keď vyšli z mojich úst, ohlasoval som ich; náhle som ich činieval, a dostanovily sa.

⁴Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din Pande af Kobber.

⁴Pretože som vedel, že si ty urputný, a že tvoja šija železná húžva a tvoje čelo z medi,

⁵Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne og støbte bød det."

⁵preto som ti oznamoval od dávna; prv ako sa niektoré dostanovilo, ohlásil som ti to, aby si nepovedal: Moja modla to učinila, a: Moja rytina a sliatina to rozkázala.

⁶Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

⁶Počul si, hľaď, všetko to, a vy, či nemusíte vyznať to isté? Už teraz ti ohlasujem nové veci a strážené tajné, ktorých si neznal.

⁷nu skabes det, ikke før,før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: "Jeg vidste det."

⁷Teraz sú stvorené a nie od dávna, a nepočul si o nich predo dňom, aby si nepovedal: Hľa, vedel som to.

⁸Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du "Frafalden";

⁸Lebo veď ani si nepočul ani si nevedel, ani sa ti to od dávna nedostalo do uší, lebo som vedel, že budeš príliš neverne robiť a že sa voláš priestupníkom od života matky.

⁹for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skåne, ej udrydde dig.

⁹Pre svoje meno zhovievam zdŕžajúc svoj hnev a pre svoju chválu ho krotím tebe na dobré, aby som ťa nevyplienil.

¹⁰Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens Ovn.

¹⁰Hľa, prepálim ťa, ale nie ako striebro, preberiem ťa v peci súženia.

¹¹For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

¹¹Pre seba, pre seba to učiním, lebo jako by mohlo byť poškvrnené moje meno? A svojej slávy inému nedám.

¹²Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.

¹²Počuj ma, Jakobe, a Izraelu, môj povolaný: Ja som to; ja som prvý a ja som i posledný.

¹³Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.

¹³Veď moja ruka založila zem, a moja pravica rozpäla nebesia; len čo som zavolal na ne, hneď sa postavily všetky dovedna.

¹⁴Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.

¹⁴Shromaždite sa všetci, koľko vás je, a počujte! Kto z nich oznámil kedy tieto veci? Ten, ktorého miluje Hospodin, vykoná jeho vôľu na Babylone a jeho rameno na Chaldejoch.

¹⁵Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

¹⁵Ja, ja som hovoril, aj ho povolám; dovediem ho, a jeho cesta sa mu vydarí.

¹⁶Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Ånd.

¹⁶Pristúpte ku mne, počujte to: Od počiatku som nehovoril skryte; od času, v ktorom sa to dialo, tam som ja. - A teraz, Pán Hospodin ma poslal a jeho Duch.

¹⁷Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.

¹⁷Takto hovorí Hospodin, tvoj vykupiteľ, Svätý Izraelov: Ja Hospodin, tvoj Bôh, ťa učím prospievať a vediem ťa cestou, ktorou máš ísť.

¹⁸Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

¹⁸Oj, aby si bol pozoroval na moje prikázania, bol by tvoj pokoj ako rieka a tvoja spravedlivosť ako vlny mora!

¹⁹da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Åsyn.

¹⁹A tvojho semena by bolo jako piesku a plodu tvojho života jako jeho zŕn; nebolo by vyťaté ani vyhladené jeho meno zpred mojej tvári!

²⁰Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

²⁰Vyjdite z Babylona! Utečte od Chaldejov! Zvestujte hlasom plesania, ohlasujte to, rozneste to až na koniec sveta! Povedzte: Hospodin vykúpil svojho služobníka Jakoba!

²¹lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."

²¹A nebudú žízniť, keď ich povedie po pustinách, dá, aby im tiekly vody zo skaly a roztrhne skalu, a budú sa liať vody!

²²De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.

²²Nemajú pokoja, hovorí Hospodin, bezbožní.