¹I Kong Uzzijas Dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen.

¹Roku, ktorého zomrel kráľ Uziáš, videl som Pána sedieť na vysokom tróne a povznesenom, a podolok jeho rúcha naplňoval chrám.

²Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;

²Serafíni stáli nad ním. Každý mal šesť krýdel; dvoma zakrýval svoju tvár, dvoma zakrýval svoje nohy a dvoma lietal.

³og de råbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"

³A volali jeden druhému a hovorili: Svätý, svätý, svätý Hospodin Zástupov, celá zem je plná jeho slávy.

⁴Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Råbet, medens Templet fyldtes af Røg.

⁴A pohly sa základy prahov od hlasu volajúceho, a dom sa naplnil dymom.

⁵Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"

⁵Vtedy som povedal: Beda mne, lebo zahyniem, pretože som človek nečistých rtov a bývam prostred ľudu nečistých rtov; beda mne, lebo moje oči videly Kráľa Hospodina Zástupov!

⁶Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Hånden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;

⁶Tu priletel ku mne jeden zo serafínov majúc v ruke žeravý uhoľ, ktorý vzal kliešťami s oltára.

⁷det lod han røre min Mund og sagde: "Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"

⁷A dotknul sa mojich úst a riekol: Hľa, tento uhoľ sa dotknul tvojich rtov, a tak odišla tvoja neprávosť, a tvoj hriech je prikrytý.

⁸Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"

⁸Potom som počul hlas Pánov, ktorý hovoril: Koho pošlem, a kto nám pojde? Vtedy som povedal: Hľa, tu som, pošli ma.

⁹Da sagde han: "Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!

⁹A riekol: Iď a povieš tomuto ľudu: Počuť počujte, ale neporozumejte, i hľadieť hľaďte, ale nepoznajte!

¹⁰Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."

¹⁰Učiň to, aby stučnelo srdce tohoto ľudu, a jeho uši aby oťažely, a jeho oči zaslep, aby nejako nevidel svojimi očima a svojimi ušima nepočul, a jeho srdce by porozumelo, a obrátiac sa bol by uzdravený!

¹¹Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som Ørk!"

¹¹A keď som povedal: Až dokedy, Pane? odpovedal: Až dokiaľ nespustnú mestá na toľko, že nebude obyvateľa, a domy, že nebude v nich človeka, a dokiaľ zem celkom nespustne.

¹²Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;

¹²A Hospodin vzdiali človeka, a bude to veľká opustenosť v zemi.

¹³og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.

¹³Ale dokiaľ v nej bude ešte čo aj len desiata čiastka, vše bude pálená, jako brest a jako dub, ktorým, keď ich povalia, ponechávajú len parez; jej parez bude svätým semenom.