1Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
1Zkadiaľ pochádzajú vojny a odkiaľ boje medzi vami? Či nie ztadiaľto: z vašich rozkoší, ktoré vojujú vo vašich údoch?
2I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
2Žiadate a nemáte, vraždíte a závidíte a nemôžete dosiahnuť; boríte sa a vojujete, ale nemáte, pretože si neprosíte;
3I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
3prosíte a neberiete, pretože si zle prosíte, aby ste to spotrebovali vo svojich rozkošiach.
4I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
4Cudzoložníci a cudzoložnice, či vy neviete, že priateľstvo sveta je nepriateľstvom s Bohom? Tedy ktokoľvek by chcel byť priateľom sveta, stáva sa nepriateľom Božím.
5Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.
5Alebo či sa nazdáte, že nadarmo hovorí Písmo: Až po závisť žiada ducha, ktorému spravil príbytok v nás?
6Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."
6Ale dáva väčšiu milosť. Preto hovorí Písmo: Bôh sa pyšným protiví, ale pokorným dáva milosť.
7Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;
7Poddajte sa tedy Bohu a sprotivte sa diablovi, a utečie od vás.
8holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
8Priblížte sa Bohu, a priblíži sa vám. Umyte ruky, hriešnici, a očistite srdcia, vy, ktorí ste dvojej mysle.
9Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
9Bedárte, žiaľte a plačte! Váš smiech nech sa obráti v žalosť a radosť v zronenosť!
10Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
10Ponížte sa pred tvárou Pánovou, a povýši vás.
11Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
11Nehovorte zlého druh na druha, bratia! Ten, kto hovorí zlé na brata alebo súdi svojho brata, hovorí proti zákonu a súdi zákon. A jestli súdiš zákon, nie si činiteľom zákona, ale jeho sudcom.
12Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
12Jeden je zákonodarca a sudca, ktorý môže spasiť i zatratiť. Ale ktože si ty, ktorý súdiš iného, blížneho?
13Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
13Nože teraz vy, ktorí hovoríte: Dnes alebo zajtra pojdeme do toho a toho mesta a pobudneme tam rok a budeme kupčiť a získame,
14I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
14vy, ktorí neviete, čo bude zajtra. Lebo veď aký je váš život? Lebo ste parou, ktorá sa na málo ukáže a potom mizne.
15i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
15Namiesto toho, čo by ste mali hovoriť: Keď bude Pán chcieť, a budeme žiť, aj učiníme toto alebo tamto.
16Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.
16Ale teraz sa chválite vo svojej chlubnej pýche. Každá taká chvála je zlá.
17Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.
17Kto tedy vie dobre činiť a nečiní, má hriech.