¹Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:

¹Slovo, ktoré sa stalo k Jeremiášovi od Hospodina povediac:

²Hør denne Pagts Ord og tal til Judas Mænd og Jerusalems. Borgere

²Počujte slová tejto smluvy! A budete ich hovoriť mužom Júdovým a obyvateľom Jeruzalema,

³og sig: Så siger HERREN, Israels Gud: Forbandet være den, der ikke hører denne Pagts Ord,

³a povieš im: Takto hovorí Hospodin, Bôh Izraelov: Zlorečený človek, ktorý by neposlúchal slov tejto smluvy,

⁴som jeg bød eders Fædre holde, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hør min Røst og gør alt, hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud

⁴ktorú som prikázal vašim otcom toho dňa, ktorého som ich vyviedol z Egyptskej zeme, zo železnej pece, povediac: Počúvajte na môj hlas a budete to činiť, všetko tak, ako vám prikážem, a budete mi ľudom, a ja vám budem Bohom,

⁵og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fædre om at give dem et Land, der flyder med Mælk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg svarede: "Amen, HERRE!"

⁵aby som postavil a tak splnil prísahu, ktorú som prisahal vašim otcom, že im dám zem, ktorá tečie mliekom a medom, ako je tomu dnes. A odpovedal som a riekol: Ameň, Hospodine!

⁶Og HERREN sagde til mig: Udråb alle disse Ord i Judas Byer og på Jerusalems Gader: Hør denne Pagts Ord og hold dem!

⁶Potom mi riekol Hospodin: Vyhlás všetky tieto slová v mestách Júdových a na uliciach Jeruzalema a povedz: Počujte slová tejto smluvy a čiňte ich!

⁷Thi jeg besvor eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, ja til den Dag i Dag, årle og silde: "Hør min Røst!"

⁷Lebo dôrazne som osvedčil vašim otcom toho dňa, ktorého som ich vyviedol hore z Egyptskej zeme, a svedčil som až do tohoto dňa vstávajúc skoro za rána a svedčiac a hovoril som: Počúvajte na môj hlas!

⁸Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men fulgte alle deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne Pagts Ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som de ikke holdt.

⁸Ale nepočúvali ani nenaklonili svojho ucha, lež chodili každý v umienenosti svojho zlého srdca. Preto som uviedol na nich všetky slová tejto smluvy, ktoré som prikázal činiť, ale oni nečinili.

⁹Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensværgelse blandt Judas Mænd og Jerusalems Borgere;

⁹A Hospodin mi riekol: Nachodí sa sprisahanie medzi mužmi Júdovými a medzi obyvateľmi Jeruzalema.

¹⁰de er vendt tilbage til deres Forfædres Misgerninger, de, som vægrede sig ved at høre mine Ord og holdt sig til fremmede Guder og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg sluttede med deres Fædre.

¹⁰Obrátili sa zpät k neprávostiam svojich drievnych otcov, ktorí odopreli poslúchať moje slová. A tak aj oni chodia za inými bohmi, aby im slúžili. Zrušili, dom Izraelov a dom Júdov, moju smluvu, ktorú som učinil s ich otcami.

¹¹Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikke høre dem.

¹¹Preto takto hovorí Hospodin: Hľa, uvediem na nich zlé, z ktorého nebudú môcť vyjsť a budú kričať na mňa, ale nebudem počúvať na nich.

¹²Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere gå hen og råbe til de Guder, de tænder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i Nødens Stund.

¹²A tak pojdú mestá Júdove a obyvatelia Jeruzalema a budú kričať na bohov, ktorým kadia, ale pravda zachrániť nezachránia ich v čase ich zlého.

¹³Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skændselen, Altrene til af tænde Offerild for Baal.

¹³Lebo koľko je tvojich miest, toľko je tvojich bohov, ó, Júda, a koľko je ulíc v Jeruzaleme, toľko ste nastaväli hanebnosti oltárov, oltárov kadiť Bálovi!

¹⁴Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære Klage og Bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig i Nødens Stund.

¹⁴A ty sa nemodli za tento ľud ani nepozdvihuj za nich kriku ani modlitby, lebo nevyslyším, a to v čase, keď budú volať ku mne pre svoje zlé.

¹⁵Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som øved Svig? Kan Fedt og helligt kød borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?

¹⁵Čo má môj milý v mojom dome? Činiť ju, nešľachetnosť mnohých? A či azda preto, že obetuješ posviatne mäso, odídu od teba tvoje hriechy?! Lebo keď môžeš páchať svoju zlosť, vtedy plesáš!

¹⁶Et grønt Oliventræ, skønt at skue, så kaldte HERREN dit Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Løv og brændte dets Grene.

¹⁶Zelenou olivou, krásnou ušľachtilým ovocím, ťa bol pomenoval Hospodin.- Na hukot veľkej vzbury zapáli oheň jej lístie, a polámu sa jeho konáre.

¹⁷Hærskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke til Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at krænke mig, idet de tændte Offerild for Baal.

¹⁷A Hospodin Zástupov, ktorý ťa zasadil, hovoril proti tebe zlé pre zlosť domu Izraelovho a domu Júdovho, ktorú si páchali, aby ma popudzovali kadiac Bálovi.

¹⁸HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se deres Gerninger.

¹⁸A Hospodin mi oznámil a zvedel som. Vtedy si mi ukázal ich skutky.

¹⁹Og jeg var som et tålsomt Lam, der føres til Slagtning. Jeg vidste ej af, at de tænkte på Rænker imod mig: "Lad os ødelægge Træet i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, så hans Navn ej ihukommes mer."

¹⁹A ja som bol sťa krotký baránok, vedený na zabitie, a nevedel som, že proti mne vymýšľajú plány. Zkazme vraj strom i s jeho ovocím a vytnime ho zo zeme živých, a nech sa nespomína viacej jeho meno!

²⁰Hærskarers HERRE, retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.

²⁰Ale Hospodin Zástupov je spravedlivý sudca, ktorý zkúša ľadviny i srdce. Nech uvidím tvoju pomstu na nich, lebo tebe som zjavil a sveril svoju pravotu.

²¹Derfor, så siger HERREN om Mændene i Anatot, som står mig efter Livet og siger: "Du må ikke profetere i HERRENs Navn; ellers skal du dø for vor Hånd"

²¹Preto takto hovorí Hospodin o mužoch Anatóta, ktorí hľadajú tvoju dušu hovoriac: Neprorokuj v mene Hospodinovom, aby si nezomrel v našej ruke.

²²derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg, vil hjemsøge dem; deres unge Mænd skal dø for Sværd, deres Sønner og Døtre af Hunger;

²²Preto takto hovorí Hospodin Zástupov: Hľa, navštívim na nich ich neprávosť: mládenci pomrú mečom; ich synovia a ich dcéry pomrú hladom.

²³der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke over Mændene i Anatot, når Året, de skal hjemsøges kommer.

²³A nebudú mať ostatku, lebo uvediem zlé na mužov Anatóta, roku ich navštívenia.