¹Således saghde Herren til mig: "Gå hen og køb dig et linned bælte og bind det om din lænd, lad det ikke komme i vand!"

¹Takto mi povedal Hospodin: Iď a kúpiš si ľanový opasok a opášeš ho na svoje bedrá, ale ho nedáš do vody.

²Og jeg købte bæltet efter Herrens ord og bandt det om min lænd.

²A tak som kúpil opasok podľa slova Hospodinovho a opásal som ho na svoje bedrá.

³Så kom HERRENs Ord atter til mig således:

³Potom stalo sa slovo Hospodinovo ku mne po druhé povediac:

⁴"Tag Bæltet, du købte og har om Lænden, og gå til Frat og gem det der i eu Klipperevne!"

⁴Vezmi opasok, ktorý si kúpil, ktorý je na tvojich bedrách, a vstanúc idi k Eufratu a skry ho tam v skalnej trhline.

⁵Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bød.

⁵A odišiel som a skryl som ho pri Eufrate tak, ako mi prikázal Hospodin.

⁶Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: "Gå til Frat og hent Bæltet, jeg bød dig gemme der!"

⁶Potom stalo sa po mnohých dňoch, že mi povedal Hospodin: Vstaň, idi k Eufratu a vezmi odtiaľ opasok, o ktorom som ti prikázal, aby si ho tam skryl.

⁷Og jeg gik til Frat og gravede Bæltet op, hvor jeg havde gemt det: og se, Bæltet var ødelagt og duede ikke til noget.

⁷A išiel som k Eufratu a vykopúc vzal som opasok z miesta, kde som ho bol skryl. A hľa, opasok bol zkazený, nehodil sa na nič.

⁸Og HERRENs Ord kom til mig således:

⁸Vtedy stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

⁹Så siger HERREN: Således vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store Herlighed.

⁹Takto hovorí Hospodin: Takto zkazím pýchu Júdovu i mnohú pýchu Jeruzalema,

¹⁰Dette onde Folk, som vægrer sig ved at høre mine Ord og vandrer i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.

¹⁰tohoto zlostného ľudu, ktorí nechcú poslúchať moje slová, ktorí chodia podľa umienenosti svojho srdca a chodia za inými bohmi, aby im slúžili a aby sa im klaňali. A bude jako tento opasok, ktorý sa nehodí na nič.

¹¹Thi som Bæltet slutter sig tæt til en Mands Lænd, således har jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tæt til mig, lyder det fra HERREN, for at de skulde være mit Folk og blive mig til Navnkundigbed, Pris og Ære; men de hørte ikke.

¹¹Lebo jako sa pojí opasok k bedrám muža, tak som bol pripojil k sebe celý dom Izraelov a celý dom Júdov, hovorí Hospodin, aby mi boli ľudom a na meno, na chválu a na ozdobu, ale neposlúchali.

¹²Og du skal sige til dette Folk: Så siger HERREN, Israels Gud: Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: "Skulde vi ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?"

¹²A povieš im toto slovo: Takto hovorí Hospodin, Bôh Izraelov: Každý žbán sa naplní vínom. A povedia ti: Či my nevieme dobre, že sa každý žbán naplní vínom?

¹³så svar dem: Så siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands Indbyggere, Kongerne, der sidder på Davids Trone, Præsterne, Profeterne og alle Jerusalems Borgere, så de hliver drukne;

¹³A povieš im: Takto hovorí Hospodin: Hľa, naplním všetkých obyvateľov tejto zeme i kráľov, ktorí sedia Dávidovi na jeho tróne, i kňazov i prorokov i všetkých obyvateľov Jeruzalema opilosťou.

¹⁴og jeg knuser dem mod hinanden, både Fædre og Sønner, lyder det fra HERREN; uden Skånsel, Medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem.

¹⁴A porozrážam ich jedného o druhého, a to otcov i synov spolu, hovorí Hospodin. Nebudem šetriť ani nebudem ľutovať ani sa nezľutujem tak, aby som ich nezkazil.

¹⁵Hør og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.

¹⁵Počujte, nakloňte svoje uši, nebuďte vysokomyseľní, lebo Hospodin hovorí!

¹⁶Lad HERREN eders Gud få Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder på Skumringsbjerge, så I må bie på Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke.

¹⁶Dajte Hospodinovi, svojmu Bohu, slávu, prv ako uvedie tmu, a prv ako a zurážajú vaše nohy na vrchoch mrákavy. Lebo potom budete čakať na svetlo, ale ho obráti na tôňu smrti, premení ho na mrákavu.

¹⁷Men dersom I ikke hører, da græder min Sjæl i Løn for Hovmodets Skyld, den fælder så bitre Tåmer; mit Øje rinder med Gråd, thi HERRENs Hjord føres bort.

¹⁷Ak neposlúchnete toho, na skrytých miestach bude plakať moja duša pre vašu prostopaš a potečie slzami, a moje oko bude roniť horké slzy, lebo zajaté bude stádo Hospodinovo.

¹⁸Sig til Kongen og til Herskerinden: "Tag lavere Sæde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone."

¹⁸Povedz kráľovi i kráľovnej: Sadnite hlboko dolu, lebo sostúpi ozdoba vašej hlavy, koruna vašej slávy.

¹⁹Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste Mand.

¹⁹Mestá juhu budú pozavierané, a nebude nikoho, kto by otvoril; do zajatia bude prestehované celé Judsko, bude úplne prestehované.

²⁰Løft dine Øjne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du fik, dine dejlige Får?

²⁰Pozdvihnite svoje oči a vidzte tých, ktorí prichádzajú od severa! Kde je to stádo, ktoré ti bolo dané, dcéro Júdova, drobné stádo tvojej slávy?

²¹Hvad vil du sige, når du får dem til Herrer, hvem du lærte at komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde i Barnsnød?

²¹Čo povieš, keď ustanoví nad tebou za hlavu tých, ktorých si ty sama učila byť kniežatami nad tebou? Či ťa nepochytia bolesti jako ženu, ktorá ide porodiť?

²²Og siger du i dit Hjerte: "Hvi hændtes mig dette?" For din svare Skyld blev dit Slæb løftet op, dine Hæle skændet.

²²A keď povieš vo svojom srdci: Prečo by maly tie veci prijsť na mňa? Pre množstvo tvojej neprávosti budú odhalené tvoje podolky, trýznené budú tvoje päty.

²³Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, så kunde og I gøre godt, I Mestre i ondt!

²³Či voľakedy zmení murín svoju kožu alebo pardus svoje škvrny? Tak aj vy budete môcť robiť dobré naučiac sa robiť zlé.

²⁴Jeg spreder dem som Strå, der flyver for Ørkenens Vind:

²⁴A preto ich rozptýlim ako plevy, ktoré ta idú s vetrom na púšti.

²⁵det er din Lod, din tilmålte Del fra mig, så lyder det fra HERREN, fordi du lod mig gå ad Glemme og stoled på Løgn.

²⁵To bude tvoj los, podiel, tebe odmeraný odo mňa, hovorí Hospodin, pretože si zabudla na mňa a nadejala si sa na faloš.

²⁶Ja, dit Slæb slår jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,

²⁶Preto i ja vykašem tvoje podolky nad tvoju tvár, a tak sa bude vidieť tvoja hanba;

²⁷dit Ægteskabsbrud og din Vrinsken, din skamløse Utugt; på Højene og ude på Marken så jeg dine væmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvor længe endnu?

²⁷tvoje cudzoložstvá, tvoje rehotanie, mrzkosť tvojeho smilstva na kopcoch na poli; videl som tvoje hnusoby. Oj, beda tebe, Jeruzaleme! Či len nebudeš čistý? Dokedy ešte?