¹HERRENs Ord kom til mig således

¹A stalo sa slovo Hospodinovo ku mne povediac:

²Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre på dette Sted.

²Neber si ženy ani nemaj synov ani dcér na tomto mieste!

³Thi så siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes på dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land:

³Lebo takto hovorí Hospodin o synoch a o dcérach, splodených na tomto mieste, jako aj o ich materiach, ktoré ich porodily, a o ich otcoch, ktorí ich splodili v tejto zemi:

⁴En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning på Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.

⁴Pomrú prebolestnými smrťami, nebudú oplakávaní ani nebudú pochovaní, budú za hnojivo na tvári zeme, a pohynú mečom a hladom, a ich mŕtve telo bude za pokrm nebeskému vtáctvu a zemskej zveri.

⁵Thi så sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gå ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, både Nåde og Barmhjerlighed;

⁵Lebo takto hovorí Hospodin: Nevojdeš do domu smútku ani nepojdeš oplakávať ani ich nepoľutuješ! Lebo som odpratal svoj pokoj od tohoto ľudu, hovorí Hospodin, milosť a zľutovanie.

⁶og store og små skal dø i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld,

⁶A pomrú veľkí i malí v tejto zemi, nebudú pochovaní, ani ich nebudú oplakávať ani sa nenarežú ani si nespravia za nich plešiny,

⁷bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder.

⁷ani im nebudú lámať chleba pre smútok, aby potešili niektorého nad mŕtvym, ani ich nenapoja pohárom potešenia v smútku nad jeho otcom alebo nad jeho materou.

⁸Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke;

⁸Ani nevojdeš do domu hodovania, aby si sadol s nimi jesť a piť.

⁹thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg på dette Sted Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

⁹Lebo takto hovorí Hospodin Zástupov, Bôh Izraelov: Hľa, spôsobím to, aby umĺkol z tohoto miesta, pred vašimi očima a vo vašich dňoch, hlas veselosti a hlas radosti, hlas ženícha a hlas nevesty.

¹⁰Når du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: "Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?"

¹⁰A stane sa, keď oznámiš tomuto ľudu všetky tieto slová, že ti povedia: Prečo hovoril Hospodin proti nám všetko toto veľké zlé? A čo je naša neprávosť, alebo čo náš hriech, ktorým by sme zhrešili proti Hospodinovi, svojmu Bohu?

¹¹svar dem så: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov;

¹¹A povieš im: Preto, že mňa opustili vaši otcovia, hovorí Hospodin, a odišli za inými bohmi a slúžili im a klaňali sa im a mňa opustili a neostríhali môjho zákona.

¹²og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig;

¹²Ale vy ste robili ešte horšie ako vaši otcovia, lebo hľa, každý chodíte za umienenosťou svojho zlého srdca nepočúvajúc na mňa.

¹³derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, så lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder både bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Nåde.

¹³Preto vás šmarím s tejto zeme na zem, ktorej ste neznali ani vy ani vaši otcovia, a tam budete slúžiť iným bohom vodne i vnoci, pretože vám nedám milosrdenstva.

¹⁴Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"

¹⁴Preto hľa, idú dni, hovorí Hospodin, že sa už nebude viacej hovoriť: Ako že žije Hospodin, ktorý vyviedol synov Izraelových hore z Egyptskej zeme,

¹⁵men: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dem bort!" Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre.

¹⁵ale: Jako že žije Hospodin, ktorý vyviedol synov Izraelových hore zo zeme severa a zo všetkých zemí, do ktorých ich bol rozohnal. A dovediem ich zpät do ich zeme, ktorú som dal ich otcom.

¹⁶Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter.

¹⁶Hľa, pošlem po mnohých rybárov, hovorí Hospodin, a vylovia ich, a potom pošlem po mnohých lovcov, a zlapajú ich so všetkých vrchov a so všetkých brehov a z rozsadlín skál.

¹⁷Thi mine Øjne er rettet på alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne.

¹⁷Lebo moje oči hľadia na všetky ich cesty, nie sú ukryté predo mnou, ani ich neprávosť nie je skrytá pred mojimi očima.

¹⁸Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Ådsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.

¹⁸Ale najprv im zaplatím dvojnásobne za ich neprávosť a za ich hriech, pretože poškvrnili moju zem mrcinou svojich hnusôb a svojimi ohavnosťami naplnili moje dedičstvo.-

¹⁹Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: "Vore Fædre arved kun Løgn, Afguder, ingen af dem hjælper.

¹⁹Hospodine, moja silo a moja pevnosť a moje útočište v deň súženia, k tebe prijdú národy od končín zeme a povedia: Naši otcovia zdedili iba lož a márnosť, a neni medzi tým niktoré, ktoré by prospelo.

²⁰Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!"

²⁰Či si má človek spraviť bohov, ktorí predsa nie sú bohmi?

²¹Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Hånd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.

²¹Preto hľa, spôsobím to, aby už poznali tento raz, spôsobím to, aby poznali moju ruku a moju hrdinskú silu, a poznajú, že moje meno je Hospodin.