¹Det Ord som kom til Jeremias fra Herren

¹Slovo, ktoré sa stalo k Jeremiášovi od Hospodina povediac:

²Stå hen i Porten til HERRENs Hus og udråb dette Ord: Hør HERRENs Ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!

²Postav sa v bráne domu Hospodinovho a budeš tam volať toto slovo a povieš: Počujte slovo Hospodinovo, celý Júda, všetci, ktorí vchádzate týmito bránami klaňať sa Hospodinovi!

³Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.

³Takto hovorí Hospodin Zástupov, Bôh Izraelov: Čiňte tak aby, vaše cesty a vaše skutky boly dobré, a učiním to, aby ste bývali na tomto mieste.

⁴Stol ikke på den Løgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs Tempel, HERRENs Tempel!

⁴Nenadejte sa na lživé slová, že vraj chrám Hospodinov, chrám Hospodinov, chrám Hospodinov je to.

⁵Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver Ret Mand og Mand imellem,

⁵Lebo ak naozaj budete činiť tak, aby vaše cesty a vaše skutky boly dobré, ak naozaj budete konať súd medzi mužom a medzi jeho blížnym,

⁶ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,

⁶ak neutisknete pohostína, siroty a vdovy a nijakým činom nevylejete nevinnej krvi na tomto mieste a za inými bohy nepojdete sebe na zlé,

⁷så vil jeg til evige Tider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.

⁷vtedy spôsobím to, že budete bývať na tomto mieste, v zemi, ktorú som dal vašim otcom od veku až na veky.

⁸Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.

⁸Hľa, vy sa nadejete na lživé slová, bez toho, že by prospely.

⁹Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til

⁹Či azda budete kradnúť, zabíjať, cudzoložiť, prisahať falošne, kadiť Bálovi a chodiť za inými bohmi, ktorých neznáte,

¹⁰og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.

¹⁰a potom prijdete a postavíte sa pred mojou tvárou v tomto dome, nad ktorým je menované moje meno, a poviete: Sme vytrhnutí; aby ste mohli páchať všetky tie ohavnosti?

¹¹Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.

¹¹Či je tento dom, nad ktorým je menované moje meno, pelešou lotrov vo vašich očiach? Hľa, vidím i ja, hovorí Hospodin.

¹²Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.

¹²Lebo nože iďte na moje miesto, ktoré je v Šíle, kde som bol dal tam na počiatku bývať svojmu menu, a vidzte, čo som mu učinil pre zlosť svojeho ľudu Izraela!

¹³Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,

¹³A tak teraz pretože páchate všetky tie skutky, hovorí Hospodin, a pretože som vám hovoril vstávajúc skoro za rána a hovoriac znova a znova, a nepočuli ste, a keď som vás volal, neozvali ste sa,

¹⁴derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;

¹⁴preto učiním domu, nad ktorým je menované moje meno, na ktorý sa vy nadejete, a miestu, ktoré som vám dal i vašim otcom, ako som učinil Šílu.

¹⁵og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.

¹⁵A odvrhnem vás preč od svojej tvári jako som odvrhol všetkých vašich bratov, všetko semeno Efraimovo.

¹⁶Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.

¹⁶A ty sa nemodli za tento ľud ani nepozdvihuj za nich prosebného kriku a modlitby ani nedobíjaj do mňa, lebo ťa nevyslyším.

¹⁷Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems Gader?,,

¹⁷Či nevidíš, čo robia v mestách Júdových a po uliciach Jeruzalema?

¹⁸Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.

¹⁸Synovia sberajú drevo, a otcovia zapaľujú oheň, a ženy miesia cesto, aby narobily kráľovnej nebies obetných koláčov a aby obetovali iným bohom liate obeti, nato, aby ma popudzovali.

¹⁹Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?

¹⁹Či to azda mňa popudzujú? hovorí Hospodin, Či azda nie sami seba, aby hanba pokryla ich tvár?

²⁰Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.

²⁰Preto takto hovorí Pán Hospodin: Hľa, môj hnev a moja prchlivosť sa vyleje na toto miesto, na človeka i na hovädo i na poľný strom i na plod zeme a bude horieť a nezhasne.

²¹Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!

²¹Takto hovorí Hospodin Zástupov, Bôh Izraelov: Soberte svoje zápalné obeti so svojimi bitnými obeťami a jedzte mäso!

²²Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;

²²Lebo veď som nehovoril s vašimi otcami ani som im neprikázal v deň, v ktorý som ich vyviedol z Egyptskej zeme, o nijakej zápalnej alebo bitnej obeti.

²³men dette bød jeg dem: "I skal høre min Røst, så vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle de Veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."

²³Ale iba toto som im prikázal a povedal som: Počúvajte na môj hlas, a budem vám Bohom, a vy mi budete ľudom, a budete chodiť po každej ceste, ktorú vám prikážem, aby vám bolo dobre.

²⁴Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.

²⁴Ale neposlúchli ani nenaklonili svojho ucha, lež chodili podľa uradení, podľa zaťatej umienenosti svojho zlého srdca, a ich kroky boly nazad a nie napred,

²⁵Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;

²⁵a to tak od toho dňa, ktorého vyšli vaši otcovia z Egyptskej zeme, až do tohoto dňa, a posielal som k vám všetkých svojich služobníkov prorokov deň ako deň skoro za rána a posielajúc znova a znova.

²⁶men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.

²⁶Ale ma nepočúvali ani nenaklonili svojho ucha, ale zatvrdili svoju šiju, robili horšie ako ich otcovia.

²⁷Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.

²⁷A tak im budeš hovoriť všetky tieto slová, ale ťa nebudú počúvať, a keď budeš volať na nich, neozvú sa ti.

²⁸Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.

²⁸A povieš im: Toto je ten národ, ktorý nepočúva na hlas Hospodina, svojho Boha, ani neprijíma kázne. Pravda zahynula, a je vyťatá z ich úst.

²⁹Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.

²⁹Ostrihaj, dcéro Jeruzalema, ozdobu svojej hlavy a odhoď a pozdvihni trúchlospev na vysokých miestach holých, lebo Hospodin zavrhol a opustil pokolenie svojej prchlivosti.

³⁰Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

³⁰Pretože synovia Júdovi robili to, čo je zlé v mojich očiach, hovorí Hospodin: nastaväli svojich hnusôb v dome, nad ktorým je menované moje meno, aby ho poškvrnili.

³¹de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var i min Tanke.

³¹A nastaväli výšin Tofeta, ktorý je v údolí Ben-hinnoma, aby pálili svojich synov a svoje dcéry ohňom, čoho som neprikázal, a čo ani len nevstúpilo na moje srdce.

³²Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.

³²Preto hľa, idú dni, hovorí Hospodin, že sa už viacej nepovie, že vraj Tofet alebo údolie Ben-hinnoma, ale údolie vraždenia, a budú pochovávať v Tofete, pretože nebude inde dosť miesta.

³³Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.

³³A tak bude mŕtve telo tohoto ľudu za pokrm nebeskému vtáctvu a zemským šelmám, a nebude nikoho, kto by zaplašil.

³⁴Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.

³⁴A spôsobím to, že prestane z miest Júdových a z ulíc Jeruzalema hlas veselosti a hlas radosti, hlas ženícha a hlas nevesty, lebo zem bude pustinou.