¹"Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror på Gud, og tror på mig!

¹Nech sa neľaká vaše srdce! Veríte v Boha, verte aj vo mňa.

²I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så, havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder Sted.

²V dome môjho Otca je mnoho príbytkov; keby nebolo tak, povedal by som vám to,

³Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også I være.

³pretože vám idem prihotoviť miesto a keď odídem a prihotovím vám miesto, prijdem zase a poberiem si vás k sebe, aby ste tam, kde som ja, aj vy boli.

⁴Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen."

⁴A kam ja idem, viete, aj cestu viete.

⁵Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?"

⁵Tomáš mu povedal: Pane, nevieme, kam ideš, a jako môžeme vedieť cestu?

⁶Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.

⁶A Ježiš mu povedal: Ja som cesta i pravda i život; nikto neprijde k Otcovi, len skrze mňa.

⁷Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham."

⁷Keby ste boli mňa poznali, boli by ste poznali aj môjho Otca; ale odteraz ho už znáte aj ste ho videli.

⁸Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."

⁸Na to mu povedal Filip: Pane, ukáž nám Otca, a bude nám dosť.

⁹Jesus siger til ham: "Så lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?

⁹Ježiš mu povedal: Taký dlhý čas som s vami, a nepoznal si ma Filipe? Kto mňa videl, videl Otca, a jako ty hovoríš: Ukáž nám Otca?

¹⁰Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.

¹⁰Či neveríš, že ja som v Otcovi a Otec vo mne? Slová, ktoré vám ja hovorím, nehovorím sám od seba, ale Otec, ktorý prebýva vo mne, on činí tie skutky.

¹¹Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!

¹¹Verte mi, že ja som v Otcovi a Otec vo mne. A jestli nie, pre samy tie skutky mi verte.

¹²Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,

¹²Ameň, ameň vám hovorím, že ten, kto verí vo mňa, skutky, ktoré ja činím, bude aj on činiť, a ešte aj väčšie ako tie bude činiť, lebo ja idem k svojmu Otcovi.

¹³og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.

¹³A čokoľvek budete prosiť v mojom mene, učiním to, aby bol Otec oslávený v Synovi.

¹⁴Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.

¹⁴Keď budete niečo prosiť v mojom mene, ja učiním.

¹⁵Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!

¹⁵Ak ma milujete, ostríhajte moje prikázania,

¹⁶Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig,

¹⁶a ja požiadam Otca, a dá vám iného Tešiteľa, aby bol s vami na veky,

¹⁷den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.

¹⁷toho Ducha pravdy, ktorého svet nemôže prijať, pretože ho nevidí ani ho nezná. Ale vy ho znáte, pretože prebýva u vás a bude vo vás.

¹⁸Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

¹⁸Neopustím vás, aby ste boli sirotami, prijdem k vám.

¹⁹Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.

¹⁹Ešte krátku chvíľu, a svet ma viacej neuvidí, ale vy ma uvidíte, lebo ja žijem, aj vy žiť budete.

²⁰På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.

²⁰Toho dňa vy poznáte, že ja som vo svojom Otcovi a vy vo mne a ja vo vás.

²¹Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."

²¹Kto má moje prikázania a ostríha ich, to je ten, kto ma miluje; a ten, kto mňa miluje, bude milovaný od môjho Otca, i ja ho budem milovať a zjavím mu seba.

²²Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?"

²²Na to mu povedal Júdas, nie ten Iškariotský: Pane, čo sa stalo, že máš nám zjaviť seba a nie svetu?

²³Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.

²³Ježiš odpovedal a riekol mu: Keď ma niekto miluje, ten bude ostríhať moje slovo, a môj Otec ho bude milovať, a prijdeme k nemu a urobíme si u neho príbytok.

²⁴Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

²⁴Kto ma nemiluje, ten neostríha mojich slov. A slovo ktoré čujete, nie je moje slovo, ale toho, ktorý ma poslal, Otcovo.

²⁵Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.

²⁵Toto som vám hovoril, kým som ešte bol u vás.

²⁶Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.

²⁶Ale Tešiteľ, Svätý Duch, ktorého pošle Otec v mojom mene, ten vás naučí všetkému a pripomenie vám všetko, čo som vám povedal.

²⁷Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

²⁷Pokoj vám zanechávam, svoj pokoj vám dávam; nie tak, ako dáva svet, ja vám dávam. Nech sa neľaká vaše srdce ani nestrachuje!

²⁸I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg.

²⁸Počuli ste, že som vám ja povedal: Idem a zase prijdem k vám. Keby ste ma milovali, radovali by ste sa, že som povedal: Idem k Otcovi, lebo Otec je väčší ako ja.

²⁹Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, når det er sket.

²⁹A povedal som vám to teraz, prv ako sa stane, aby ste, keď sa stane, uverili.

³⁰Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;

³⁰Už nebudem viacej mnoho s vami hovoriť, lebo ide knieža tohoto sveta, a nemá na mne ničoho;

³¹men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!"

³¹ale aby svet poznal, že milujem Otca, a že jako mi prikázal Otec, tak činím. Vstaňte, poďme odtiaľto!