¹Dette talte Jesus;og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen må herliggøre dig,

¹Keď to dohovoril Ježiš, pozdvihol svoje oči k nebu a povedal: Otče, prišla hodina, osláv svojho Syna, aby aj tvoj Syn oslávil teba,

²ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.

²jako si mu dal moc nad každým telom, aby všetkým tým, ktorých si mu dal, dal večný život.

³Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.

³A to je ten večný život, aby znali teba, toho jediného pravého Boha, a toho, ktorého si poslal, Ježiša Krista.

⁴Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.

⁴Ja som ťa oslávil na zemi; dielo som dokonal, ktoré si mi dal, aby som vykonal.

⁵Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.

⁵A teraz ma osláv ty, Otče, sám u seba slávou, ktorú som mal u teba, prv ako bol svet.

⁶Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord.

⁶Zjavil som tvoje meno ľuďom, ktorých si mi dal zo sveta. Tvoji boli, a dal si ich mne, a zachovali tvoje slovo.

⁷Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.

⁷A teraz poznali, že všetko, čo si mi dal, je od teba;

⁸Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.

⁸lebo slová, ktoré si mi dal, dal som im, a oni prijali a poznali vpravde, že som vyšiel od teba, a uverili, že si ma ty poslal.

⁹Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.

⁹Ja prosím za nich, neprosím za svet, ale za tých, ktorých si mi dal, lebo sú tvoji.

¹⁰Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.

¹⁰A všetko, čo je moje, je tvoje, a to, čo je tvoje, je moje. A oslávený som v nich.

¹¹Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de må være et ligesom vi.

¹¹A už viac nie som na svete, ale oni sú na svete, a ja idem k tebe. Svätý Otče, zachovaj ich v svojom mene, ktorých si mi dal, aby boli jedno jako my.

¹²Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.

¹²Keď som bol s nimi na svete, ja som ich ostríhal v tvojom mene, ktorých si mi dal, a strážiac zachránil, a nikto z nich nezahynul, iba ten syn zatratenia, aby sa naplnilo Písmo.

¹³Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de må have min Glæde fuldkommet i sig.

¹³No, teraz už idem k tebe a toto hovorím na svete, aby mali radosť, moju radosť, naplnenú v sebe.

¹⁴Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

¹⁴Ja som im dal tvoje slovo, a svet ich vzal v nenávisť, pretože nie sú zo sveta, jako ja nie som zo sveta.

¹⁵Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.

¹⁵Neprosím, žeby si ich vzal zo sveta, ale žeby si ich zachoval od zlého.

¹⁶De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

¹⁶Zo sveta nie sú, jako ja nie som zo sveta.

¹⁷Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.

¹⁷Posväť ich v svojej pravde! Tvoje slovo je pravda.

¹⁸Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt dem til Verden.

¹⁸Jako si ty mňa poslal na svet, tak som i ja ich poslal do sveta.

¹⁹Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være helligede i Sandheden.

¹⁹A ja za nich posväcujem sám seba, aby aj oni boli posvätení v pravde.

²⁰Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig,

²⁰Ale neprosím len za týchto, ale aj za tých, ktorí majú skrze ich slovo uveriť vo mňa,

²¹at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig.

²¹aby boli všetci jedno, jako si ty, Otče, vo mne a ja v tebe, aby aj oni boli v nás jedno, aby svet uveril, že si ma ty poslal.

²²Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,

²²A slávu, ktorú si mi dal, dal som ja im, aby boli jedno, jako sme my jedno,

²³jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet, for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.

²³ja v nich a ty vo mne, aby boli dokonalí v jedno, aby svet vedel, že si ma ty poslal, a že si ich miloval ako si mňa miloval.

²⁴Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.

²⁴Otče, ktorých si mi dal, chcem, aby, kde som ja, aj oni tam so mnou boli, aby videli moju slávu, ktorú si mi dal, lebo si ma miloval pred založením sveta.

²⁵Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.

²⁵Spravedlivý Otče, a svet ťa nepoznal, ale ja som ťa poznal, aj títo poznali, že si ma ty poslal.

²⁶Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem."

²⁶A oznámil som im tvoje meno, a ešte oznámim, aby láska, ktorou si ma miloval, bola v nich a ja v nich.