¹Men Jesus gik til Oliebjerget.

¹A Ježiš odišiel na Olivový vrch.

²og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

²Ale na úsvite zase prišiel do chrámu, a všetok ľud prichádzal k nemu; a sadol si a učil ich.

³Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.

³A zákonníci a farizeovia doviedli k nemu ženu, pristihutú v cudzoložstve, a postaviac je do prostredku

⁴Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.

⁴povedali mu: Učiteľu, táto žena bola pristihnutá pri skutku, keď cudzoložila.

⁵Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"

⁵A v zákone nám prikázal Mojžiš kameňovať také ženy, nuž čo ty hovoríš?

⁶Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.

⁶Ale to povedali pokúšajúc ho, aby ho mohli obžalovať. A Ježiš sa zohnul dolu a písal prstom na zem.

⁷Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"

⁷A keď sa ho len neprestávali opytovať, pozdvihol sa a povedal im: Kto z vás je bez hriechu, nech prvý hodí na ňu kameň.

⁸Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.

⁸A opät sa zohnul dolu a písal na zem.

⁹Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.

⁹Ale oni počujúc to a súc obviňovaní od svojho svedomia vychádzali jeden po druhom, počnúc od starších až po posledných, a zanechaný bol Ježiš sám, i žena, stojaca v prostredku.

¹⁰Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"

¹⁰A keď sa zase pozdvihol Ježiš a nevidel nikoho krome ženy, povedal jej: Ženo, kde sú tamtí tvoji žalobníci? Či ťa niktorý neodsúdil?

¹¹Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"

¹¹A ona riekla: Niktorý, Pane. A Ježiš jej povedal: Ani ja ťa neodsudzujem; iď a nehreš viacej.

¹²Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."

¹²Potom im zase hovoril Ježiš a riekol: Ja som svetlo sveta. Ten, kto mňa nasleduje, nebude chodiť vo tme, ale bude mať svetlo života.

¹³Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."

¹³A farizeovia mu povedali: Ty svedčíš sám o sebe; tvoje svedoctvo nie je pravdivé.

¹⁴Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.

¹⁴A Ježiš odpovedal a riekol im: I jestli ja svedčím sám o sebe, je moje svedoctvo pravdivé, lebo viem, odkiaľ som prišiel a kam idem. Ale vy neviete, odkiaľ prichádzam alebo kam idem.

¹⁵I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.

¹⁵Vy súdite podľa súdu tela; ja nesúdim nikoho.

¹⁶Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

¹⁶Ale aj jestli ja súdim, môj súd je pravdivý, lebo nie som sám, ale som ja a ten, ktorý ma poslal, Otec.

¹⁷Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

¹⁷A veď aj vo vašom zákone je napísané, že dvoch ľudí svedoctvo je pravdivé.

¹⁸Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."

¹⁸Ja som, ktorý svedčím sám o sebe, a svedčí o mne ten, ktorý ma poslal, Otec.

¹⁹Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."

¹⁹Vtedy mu povedali: A kdeže je ten tvoj otec? Ježiš odpovedal: Neznáte ani mňa ani môjho Otca. Keby ste mňa znali, znali by ste aj môjho Otca.

²⁰Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.

²⁰Tieto slová hovoril Ježiš pri pokladnici učiac v chráme, a nikto ho nejal, lebo ešte nebola prišla jeho hodina.

²¹Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."

²¹Potom im zase povedal Ježiš: Ja idem, a budete ma hľadať a zomriete vo svojom hriechu. Ta, kam ja idem, vy nemôžete prijsť.

²²Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"

²²Vtedy hovorili Židia: Či sa snáď sám zabije, keď hovorí, že ta, kam ja idem, vy nemôžete prijsť?

²³Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

²³A on im povedal: Vy ste zdola; ja som zhora; vy ste z tohoto sveta; ja nie som z tohoto sveta.

²⁴Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."

²⁴Nuž povedal som vám, že zomriete vo svojich hriechoch; lebo ak neuveríte, že ja som, zomriete vo svojich hriechoch.

²⁵De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.

²⁵Vtedy mu povedali: A ktože si ty? A Ježiš im odpovedal: Predne to, čo vám aj hovorím.

²⁶Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."

²⁶Mnoho mám čo o vás hovoriť a súdiť. Ale ten, ktorý ma poslal, je pravdivý, a ja, čo som počul od neho, to hovorím svetu.

²⁷De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.

²⁷Ale neporozumeli, že im hovoril o Otcovi.

²⁸Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.

²⁸A tak im povedal Ježiš: Keď povýšite Syna človeka, vtedy zviete, že ja som, a že sám od seba nerobím ničoho, ale jako ma naučil môj Otec, tak a to hovorím.

²⁹Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."

²⁹A ten, ktorý ma poslal, je so mnou. Nezanechal ma Otec samotného, lebo ja vždycky činím to, čo sa jemu ľúbi.

³⁰Da han talte dette, troede mange på ham.

³⁰Keď to hovoril, mnohí uverili v neho.

³¹Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

³¹Vtedy povedal Ježiš Židom, ktorí mu uverili: Keď vy zostanete v mojom slove, vpravde ste mojimi učeníkmi

³²og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."

³²a poznáte pravdu, a pravda vás vyslobodí.

³³De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"

³³Odpovedali mu: Semä Abrahámovo sme a nikdy sme nikomu neslúžili; jako ty teda hovoríš, že vraj budete slobodní?

³⁴Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.

³⁴Ježiš im odpovedal: Ameň, ameň vám hovorím, že každý, kto činí hriech, je sluhom hriechu.

³⁵Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.

³⁵A sluha nezostáva v dome na veky; syn zostáva na veky.

³⁶Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

³⁶Tedy keď vás Syn vyslobodí, budete skutočne slobodní.

³⁷Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.

³⁷Viem, že ste semä Abrahámovo, ale ma hľadáte zabiť, lebo moje slovo nemá miesta vo vás.

³⁸Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."

³⁸Ja, čo som videl u svojho Otca, to hovorím: a tak aj vy, čo ste videli a počuli od svojho otca, to robíte.

³⁹De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.

³⁹Odpovedali a riekli mu: Naším otcom je Abrahám. Na to im povedal Ježiš: Keby ste boli deťmi Abrahámovými, robili by ste skutky Abrahámove;

⁴⁰Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.

⁴⁰ale teraz ma hľadáte zabiť, človeka, ktorý som vám hovoril pravdu, ktorú som počul od Boha; toho Abrahám neurobil.

⁴¹I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."

⁴¹Vy konáte skutky svojho otca. Povedali mu: My sme sa nezrodili zo smilstva; máme jedného otca, Boha.

⁴²Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.

⁴²Ježiš im povedal: Keby bol Bôh vaším otcom, milovali by ste ma, lebo ja som vyšiel z Boha a prišiel som; lebo ani som neprišiel sám od seba, ale on ma poslal.

⁴³Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.

⁴³Prečo neznáte mojej reči? Preto, že nemôžete počúvať moje slovo.

⁴⁴I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

⁴⁴Vy ste z otca diabla a chcete robiť žiadosti svojho otca. On bol vrahom od počiatku a nestál v pravde, pretože niet v ňom pravdy. Keď hovorí lož, hovorí zo svojho vlastného, lebo je lhár a jej otec, otec lži.

⁴⁵Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.

⁴⁵Ale ja, pretože hovorím pravdu, neveríte mi.

⁴⁶Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?

⁴⁶Kto z vás ma usvedčí o nejakom hriechu? Ale ak hovorím pravdu, prečo mi neveríte?

⁴⁷Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."

⁴⁷Ten, kto je z Boha, počúva slová Božie; vy preto nepočúvate, pretože nie ste z Boha.

⁴⁸Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"

⁴⁸Vtedy odpovedali Židia a riekli mu. Či my nehovoríme dobre, že si ty Samaritán a že máš démona?

⁴⁹Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.

⁴⁹A Ježiš odpovedal: Ja nemám démona, ale ctím svojho Otca, a vy ma zneuctievate.

⁵⁰Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.

⁵⁰A ja nehľadám svojej chvály; jesto, kto hľadá a súdi.

⁵¹Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden."

⁵¹Ameň, ameň vám hovorím, že ak niekto zachová moje slovo, neuvidí smrti na veky.

⁵²Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden.

⁵²Vtedy mu povedali Židia: Teraz sme poznali, že máš démona. Abrahám zomrel, i proroci pomreli, a ty hovoríš, že vraj ak niekto zachová moje slovo, neokúsi smrti na veky.

⁵³Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"

⁵³Či si ty azda väčší ako náš otec Abrahám, ktorý predsa zomrel? Aj proroci pomreli. Kým sa ty robíš?

⁵⁴Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.

⁵⁴Ježiš odpovedal: Ak ja sám seba chválim, moja chvála je nič. Jesto môj Otec, ktorý ma chváli, o ktorom vy hovoríte, že je to váš Bôh,

⁵⁵Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.

⁵⁵a nepoznali ste ho, ale ja ho znám. A keby som povedal, že ho neznám, bol by som vám podobným lhárom; ale ho znám a zachovávam jeho slovo.

⁵⁶Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."

⁵⁶Abrahám, váš otec, splesal, aby videl môj deň, aj videl a radoval sa.

⁵⁷Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"

⁵⁷Vtedy mu povedali Židia: Ešte nemáš ani päťdesiat rokov a Abraháma si videl?

⁵⁸Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."

⁵⁸Ježiš im povedal: Ameň, ameň vám hovorím, že prv než bol Abrahám, som ja.

⁵⁹Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

⁵⁹Vtedy zodvihli kamene, aby hodili do neho. Ale Ježiš sa skryl a vyšiel z chrámu prejdúc pomedzi nich a tak odišiel.