¹Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mænd som Spejdere med den Befaling: "Gå hen og undersøg Landet, særlig Jeriko!" De gav sig da på Vej og kom ind i et Hus til en Skøge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.

¹A Jozua, syn Núnov, poslal zo Šittíma dvoch mužov vyzvedačov, tajne, povediac: Iďte a prehliadnite zem i Jericho. A tak išli a prišli do domu ženy smilnice, ktorej bolo meno Rachab a tam ľahli, aby prenocovali.

²Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet nogle israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!"

²Ale bolo oznámené kráľovi Jericha, a povedali mu: Hľa, nejakí mužovia prišli sem vnoci zo synov Izraelových prešpehovať zem.

³Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "Udlever de Mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Landet!"

³A kráľ Jericha poslal k Rachabi a odkázal jej: Vyveď tých mužov, ktorí prišli k tebe, ktorí vošli do tvojho domu, lebo prišli nato, aby prešpehovali celú zem.

⁴Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: "Ja, Mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;

⁴A žena pojala tých dvoch mužov a skryla ich a povedala: Tak je, mužovia prišli ku mne, ale som nevedela, odkiaľ sú.

⁵og da Porten skulde lukkes i Mørkningen, gik Mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, så kan I indhente dem!"

⁵A stalo sa o tom čase, keď mali zavrieť bránu, za tmy, že vyšli mužovia. Neviem, kam išli tí mužovia. Hoňte ich rýchle, lebo ich ešte dostihnete.

⁶Men hun havde ført dem op på Taget og skjult dem under Hørstænglerne, som hun havde bredt ud på Taget.

⁶Ale ona ich vyviedla hore na postrešie a pokryla ich ľanovými steblami, ktoré mala poukladané na postreší.

⁷Mændene satte så efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vadestederne, og Porten blev lukket, så snart Forfølgerne var udenfor.

⁷A vyslaní mužovia ich honili cestou smerom k Jordánu až ku brodom. A bránu zavreli, hneď ako vyšli tí, ktorí ich honili.

⁸Før de to Mænd endnu havde lagt sig, kom hun op på Taget til dem;

⁸No, prv ako by si oni boli ľahli spať, vyšla ona k nim na postrešie

⁹og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af Rædsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over eder.

⁹a povedala mužom: Viem, že vám Hospodin dal túto zem, a že váš strach padol na nás, a že zmalátneli pred vami všetci obyvatelia zeme, ani čo by sa boli rozplynuli jako voda.

¹⁰Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet i det røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, på hvem I lagde Band.

¹⁰Lebo sme počuli o tom, že Hospodin vysušil vody Rudého mora pred vami, keď ste vyšli z Egypta, jako aj o tom, čo ste učinili dvom amorejským kráľom, ktorí boli za Jordánom, Síchonovi a Ógovi, ktorých ste zariekli na úplnú záhubu a zničili.

¹¹Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel og tabte alle Modet over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.

¹¹Keď sme to počuli, ochablo naše srdce, ani čo by sa bolo rozlialo, ani nezostalo viacej v nikom ducha odvahy pred vami, lebo len Hospodin, váš Bôh, je Bohom na nebesiach hore i na zemi dole.

¹²Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit Fædrene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn på,

¹²A tak teraz mi prisahajte, prosím, na Hospodina, pretože som učinila milosrdenstvo s vami, a že aj vy učiníte milosrdenstvo s domom môjho otca a dáte mi znamenie pravdy

¹³at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre og Søstre og alt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra Døden!"

¹³a zachováte pri živote môjho otca i moju matku i mojich bratov i moje sestry a všetko, čo majú, a vytrhnete naše duše zo smrti.

¹⁴Da sagde Mændene til hende: "Vi indestår med vort Liv for eder, hvis du ikke røber vort Forehavende; og når HERREN giver os Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!"

¹⁴A mužovia jej povedali: Náš život nech je za vás na smrť, ak neoznámite tejto našej veci, a bude, keď nám dá Hospodin zem, že učiníme s tebou milosrdenstvo a pravdu.

¹⁵Derpå hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes Hus lå ved Bymuren, og hun boede ved Muren;

¹⁵A spustila ich po povraze cez oblok, lebo jej dom bol na múre hradby mesta, a bývala na hradbe.

¹⁶og hun sagde til dem: "Gå ud i Bjergene, for at eders Forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forfølgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I gå eders Vej!"

¹⁶A povedala im: Iďte na vrch, aby sa nestretli s vami tí, ktorí vás honia, a skrývajte sa tam tri dni, dokiaľ sa nenavrátia tí, ktorí vás honia, a potom pojdete svojou cestou.

¹⁷Mændene sagde til hende: "På denne Måde vil vi bære os ad med at holde den Ed, du har ladet os sværge

¹⁷A mužovia jej povedali: Prostí budeme tejto tvojej prísahy, ktorou si nás zaviazala, ak neučiníš tohoto:

¹⁸Når vi kommer ind i Landet, skal du binde denne røde Snor fast i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og så skal du samle din Fader og din Moder, dine Brødre og hele dit Fædrenehus hos dig i Huset.

¹⁸Hľa, my prijdeme do zeme. Tento povrázok z nití z červca, dvakrát farebného, uviažeš na oblok, ktorým si nás spustila, a svojho otca i svoju matku a svojich bratov ako i celý dom svojho otca shromaždíš k sebe do domu.

¹⁹Enhver, som så går uden for din Husdør, må selv tage Ansvaret for sit Liv, uden at der falder Skyld på os; men hvis der lægges Hånd på nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret på os.

¹⁹A bude, že ktokoľvek by vyšiel von zo dverí tvojho domu, toho krv bude na jeho hlavu, a my budeme bez viny, a zase krv každého, kto bude s tebou v dome, bude na našu hlavu, keby sa ho dotkla niečia ruka.

²⁰Hvis du derimod røber vort Forehavende, er vi løst fra den Ed, du lod os sværge!"

²⁰A keď oznámiš túto našu vec, tiež budeme prostí od tvojej prísahy, ktorou si nás zaviazala.

²¹Da sagde hun: "Lad det være, som I siger!" Så lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde Snor fast i Vinduet.

²¹Na to povedala: Nech je tak, ako ste riekli. Potom ich prepustila, a išli, a uviazala povrázok z červca, dvakrát farebného, na oblok.

²²Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil deres Forfølgere var vendt tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt på Vejen uden at finde dem.

²²A oni odíduc prišli na vrch a zostali tam tri dni, dokiaľ sa nenavrátili tí, ktorí ich honili. A tí, ktorí ich honili, hľadali ich po všetkých cestách, ale teda nenašli.

²³Derpå begav de to Mænd sig på Tilbagevejen, og efter at være steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns Søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem.

²³A tí dvaja mužovia sa vrátili a sišli s vrchu a prejdúc cez Jordán prišli k Jozuovi, synovi Núnovmu, a porozprávali mu všetko, čo sa im prihodilo.

²⁴Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i vor Magt, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over os!"

²⁴A riekli Jozuovi: Je isté, že Hospodin dal celú zem do našej ruky, jako aj že zmalátneli všetci obyvatelia zeme pred nami.