¹Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan, i Bjergene og i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, hørte, hvad der var sket,

¹A stalo sa, keď to počuli všetci kráľovia, ktorí boli za Jordánom, na vrchoch i na nížinách, i na celom pobreží Veľkého mora naproti Libanonu: hetejský, amorejský, kananejský, ferezejský, hevejský a jebuzejský,

²samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel.

²že sobrali sa dovedna bojovať s Jozuom a s Izraelom jednomyseľne.

³Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj,

³Ale obyvatelia Gibeona počujúc to, čo učinil Jozua Jerichu a mestu Haj,

⁴greb også de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejsetæring, læssede nogle slidte Sække og nogle slidte, sprukne, stoppede Vinsække på deres Æsler

⁴učinili aj oni chytre. Lebo odišli a vydávali sa za poslov z ďaleka a vzali vetché vrecia na svojich poslov i staré vetché kožice na víno, potrhané a pozaväzované,

⁵og tog slidte, lappede Sko på Fødderne og slidte Klæder på Kroppen, og alt deres Rejsebrød var tørt og mullent.

⁵i starú, zodranú obuv plátenú na svojich nohách i vetché rúcho zodrané na sebe, i všetok chlieb ich potravy na cestu bol suchý a zdrobený.

⁶Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels Mænd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!"

⁶A tak odišli k Jozuovi do tábora v Gilgale a riekli mu i mužovi Izraelovmu: Prišli sme z ďalekej zeme, a tak teraz učiňte s nami smluvu.

⁷Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde være, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"

⁷A muž Izraelov riekol Hevejovi: Možno, že ty bývaš v mojom strede, jakože potom učiním s tebou smluvu?

⁸De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!" Josua spurgte dem så: "Hvem er I, og hvorfra kommer I?"

⁸Na to povedali Jozuovi: Sme tvoji služobníci. A Jozua im riekol: Kto ste a odkiaľ ste prišli?

⁹Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land er dine Trælle kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hørt hans Ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten,

⁹A oni mu povedali: Tvoji služobníci prišli z veľmi ďalekej zeme, pre meno Hospodina, tvojho Boha, lebo sme počuli jeho povesť i všetko to, čo učinil v Egypte,

¹⁰og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot.

¹⁰i všetko to, čo učinil dvom kráľom Amoreja, ktorí boli za Jordánom, Síchonovi, kráľovi Chešbona, a Ógovi, kráľovi Bázana, ktorý býval v Aštaróte.

¹¹og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag Rejse tæring med eder, drag dem i Møde og sig til dem: Vi er eders Trælle; slut derfor nu Pagt med os!

¹¹Preto nám povedali naši starší i všetci obyvatelia našej zeme a riekli: Naberte do svojej ruky potravy na cestu a iďte im vústrety a poviete im: Sme vašimi služobníkmi, a tak teraz učiňte s nami smluvu.

¹²Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det tørt og mullent;

¹²Toď hľa, náš chlieb! Teplý sme si ho vzali zo svojich domov na cestu toho dňa, keď sme vyšli, aby sme išli k vám, a teraz hľa, je už suchý a je podrobený.

¹³og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Klæder og Sko her er slidte, fordi Vejen var så lang!"

¹³A toto sú kožice na víno, ktoré sme boli naplnili nové, a hľa, už sú dotrhané. A toto naše rúcho a naša obuv, zodraly sa od cesty, veľmi dlhej.

¹⁴Så tog Mændene af deres Rejsetæring; men HERREN rådspurgte de ikke.

¹⁴A mužovia vzali z ich potravy a neopýtali sa úst Hospodinových.

¹⁵Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens Øverster tilsvor dem det.

¹⁵A Jozua učinil s nimi pokoj a uzavrel s nimi smluvu, že ich zachová pri živote a prisahali im aj kniežatá obce.

¹⁶Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hørte de, at de var fra den nærmeste Omegn og boede midt iblandt dem.

¹⁶A stalo sa po troch dňoch, po tom, čo spravili s nimi smluvu, že počuli, že sú z blízka neho, Izraela, a že bývajú v jeho strede.

¹⁷Og Israeliterne brød op og kom den tredje Dag til deres Byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.

¹⁷A synovia Izraelovi sa rušali a prišli k ich mestám, tretieho dňa. A ich mestá boly Gibeon, Kefíra, Beerót a Kirjat-jearím.

¹⁸Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens Øverster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod Øversterne;

¹⁸Ale ich nepobili synovia Izraelovi, lebo im prisahali kniežatá obce na Hospodina, Boha Izraelovho, a preto reptala celá obec proti kniežatám.

¹⁹men alle Øversterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem noget ondt.

¹⁹A riekly všetky kniežatá celej obci: My sme im prisahali na Hospodina, Boha Izraelovho, a preto sa ich teraz nemôžeme dotknúť.

²⁰Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:

²⁰Toto im urobíme a necháme ich žiť, aby nebolo na nás hnevu pre prísahu, ktorú sme im prisahali.

²¹De skal blive i Live, men være Brændehuggere og Vandbærere for hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som Øverstene havde sagt.

²¹A tak im povedaly kniežatá: Nech žijú. A rúbali drevo a nosili vodu celej obci, tak ako im vraveli kniežatá.

²²Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: "Hvorfor førte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, skønt I bor her midt iblandt os?

²²A Jozua ich povolal, hovoril im a riekol: Prečo ste nás preľstili hovoriac: Sme veľmi ďalekí od vás, a vy hľa, bývate v našom strede.

²³Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen Sinde ophøre at være Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I være ved min Gus Hus!"

²³Preto teraz zlorečení ste, a vždy bude z vás sluha, a budú takí, ktorí rúbu drevo a nosia vodu domu môjho Boha.

²⁴De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trælle sagt, at HERREN din Gud pålagde sin Tjener Moses, at når han gav eder hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da påkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi således.

²⁴A oni odpovedali Jozuovi a riekli: Preto, lebo s istotou bolo oznámené tvojim služobníkom to, čo prikázal Hospodin, tvoj Bôh, Mojžišovi, svojmu služobníkovi, dať vám celú túto zem a zahladiť všetkých obyvateľov zeme zpred vašej tváre, preto sme sa veľmi báli pred vami o svoje životy, a tak sme vykonali túto vec.

²⁵Men se, nu er vi i din Hånd; gør med os, som det tykkes dig godt og ret!"

²⁵A teraz hľa, sme v tvojej ruke; tak ako je dobré a jako spravedlivé v tvojich očiach nám učiniť, učiň.

²⁶Da handlede han således med dem; han friede dem fra Israeliternes Hånd, så de ikke dræbte dem;

²⁶A učinil im tak a vytrhol ich z ruky synov Izraelových, a nepobili ich.

²⁷men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere og Vandbærere for Menigheden og for HERRENs Alter på det Sted, han vilde udvælge. Og det er de den Dag i Dag.

²⁷A Jozua ich dal toho dňa, aby rúbali drevo a nosili vodu obci a oltáru Hospodinovmu, a robia to až do tohoto dňa, na miesto, ktoré kedy vyvolil Hospodin.