¹I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.

¹A taktiež sa stalo v tých dňoch, keď nebolo kráľa v Izraelovi, že bol istý muž, Levita, pohostínom kdesi vzade vrchu Efraimovho, ktorý si vzal ženu ženinu z Betlehema Júdovho.

²Men Medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire Måneders Tid,

²Ale jeho ženina smilnila dopúšťajúc sa nevernosti proti nemu a odišla od neho do domu svojho otca do Betlehema Júdovho a bola tam nejaký čas, štyri mesiace.

³drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par Æsler med. Da han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader Øje på ham og kom ham glad i Møde;

³Potom sa zobral jej muž a išiel za ňou, aby jej hovoril k srdcu nato, aby ju doviedol zpät, a mal so sebou svojho mládenca a dvoch oslov. A doviedla ho do domu svojho otca. A keď ho uvidel otec dievčiny, zaradoval sa a išiel mu vústrety.

⁴og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede der.

⁴A jeho svokor, otec dievčiny, ho zdržal u seba, takže zostal u neho tri dni, a jedli a pili a nocovali tam.

⁵Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersøn: "Styrk dig først med en Bid Brød, så kan I siden drage bort!"

⁵Ale štvrtého dňa bolo, že vstali skoro ráno, a človek sa zobral, že pojde. Avšak otec dievčiny povedal svojmu zaťovi: Posilni svoje srdce kúskom chleba, a potom pojdete.

⁶De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten over og gør dig til gode!"

⁶A tak sadli a jedli spolu obidvaja a pili. A otec dievčiny povedal človekovi: Nože zostaň ešte a prenocuj tu, a nech sa poveselí tvoje srdce.

⁷Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans Svigerfader ham, så han atter overnattede der.

⁷A keď vstal človek, že odíde, nasilu ho zdržal jeho svokor. A tak sa vrátil a zase prenocoval tam.

⁸Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig først!" De ventede da, til Dagen hældede, og spiste og drak begge to.

⁸Potom vstal skoro ráno, piateho dňa, že teda pojde. Ale zase len povedal otec dievčiny: Nože posilni, prosím, svoje srdce! A otáľali, až sa nachýlil deň. A jedli obidvaja.

⁹Så gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen hælder, bliv dog her i Nat og gør dig til gode, så kan I i Morgen tidlig begive eder på Vej og du drage til dit Hjem!"

⁹Keď potom vstal človek, že pojde, on i jeho ženina i jeho mládenec, jeho svokor, otec dievčiny, mu povedal: Nože hľa, deň sa už nachýlil k večeru. Prenocujte, prosím. Hľa, deň sa kladie, prenocuj tu, a nech sa poveselí tvoje srdce. Zajtra vstanete skoro ráno a vydáte sa na svoju cestu, a tak pojdeš do svojho stánu.

¹⁰Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig på Vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede Æsler, sin Medhustru og sin Tjener.

¹⁰Ale človek už nechcel prenocovať, ale vstal a odišiel a prišiel až proti Jebuzovi, to jest proti Jeruzalemu, a s ním dvaja osedlaní osli i jeho ženina s ním.

¹¹Da de var i Nærheden af Jebus og Dagen hældede stærkt, sagde Tjeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes By og blive der Natten over!"

¹¹A keďže boli u Jebuzeja, a deň sa už bol veľmi nachýlil, povedal mládenec svojmu pánovi: Prosím, poď, zabočme do tohoto mesta Jebuzejovho a prenocujme v ňom.

¹²Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes af fremmede, som ikke hører til Israelitterne, men vi vil drage videre til Gibea!"

¹²Ale jeho pán mu povedal: Nezabočíme ta do mesta cudzinca, ktorý nie je zo synov Izraelových, ale pojdeme až do Gibee.

¹³Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til et af de andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!"

¹³A povedal svojmu mládencovi: Poď, aby sme sa priblížili niektorému z tých miest a prenocujeme v Gibei alebo v Ráme.

¹⁴De drog så videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i Benjamin.

¹⁴A tak prešli a išli, a slnce im zašlo pri Gibei, ktorá patrí Benjaminovi.

¹⁵Så bøjede de af i den Retning for at nå til Gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, Blev han på Byens Torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit Hus for Natten.

¹⁵Uchýlili sa tedy ta, aby vojdúc prenocovali v Gibei. A keď vošiel, zostal na ulici mesta, a nebolo nikoho, kto by ich bol pojal a prijal do domu, aby prenocovali.

¹⁶Så kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde på Marken, og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea, medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;

¹⁶A hľa, nejaký starý človek išiel zo svojej práce s poľa, večer. A človek bol tiež z vrchu Efraimovho a pohostínil v Gibei, ale mužovia toho miesta boli synovia Benjaminovi.

¹⁷og da den gamle Mand så op og fik Øje på den vejfarende Mand på Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen gælder Rejsen, og hvorfra kommer du?"

¹⁷A pozdvihnúc svoje oči videl človeka, toho pocestného, na ulici mesta. A starý človek povedal: Kam ideš a odkiaľ si prišiel?

¹⁸Han svarede ham: "Vi er på Rejse fra Betlehem i Juda til Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på Vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit Hus,

¹⁸A povedal mu: Ideme z Betlehema Júdovho až hen celkom za vrch Efraimov; ja som ztadiaľ a bol som zašiel až do Betlehema Júdovho a chodievam do domu Božieho, ale nie je nikoho, kto by ma bol pojal a prijal do domu.

¹⁹skønt jeg har både Strå og Foder til vore Æsler og Brød og Vin til mig selv, din Trælkvinde og din Træls Tjener; vi mangler intet!"

¹⁹A jesto predsa aj slama aj obrok pre našich oslov, a mám aj chlieb aj víno pre seba i pre tvoju dievku i pre mládenca, ktorý je s tvojimi služobníkmi; nemáme nedostatku ničoho.

²⁰Da sagde den gamle Mand: "Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min Sag; men på Torvet må du ikke overnatte!"

²⁰Na to povedal starý človek: Pokoj ti o to! Čohokoľvek by sa ti nedostávalo, to len ponechaj na mňa. Len nenocuj na ulici.

²¹Så førte han ham ind i sit Hus og sørgede for Foder til Æslerne; og da de havde tvættet deres Fødder, spiste de og drak.

²¹A dovedúc ho do svojho domu dal oslom obrok, a oni, keď umyli svoje nohy, jedli a pili.

²²Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mændene i Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede på Døren og råbte til den gamle Mand, Husets Ejer: "Før Manden, som er taget ind i dit Hus, herud, så at vi kan stille vor Lyst på ham!"

²²Ale keď sa už boli rozveselili, tu hľa, mužovia mesta, mužovia, synovia beliála, obkľúčili dom a tĺkli na dvere a vraveli starému človekovi, pánovi domu: Vyveď človeka, ktorý vošiel do tvojho domu, aby sme ho poznali.

²³Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem: "Nej, mine Brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne Mand er taget ind i mit Hus, må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!

²³A človek, pán domu, vyjdúc k nim povedal im: Nie, moji bratia, nerobte, prosím, zlého, keďže tento človek vošiel do môjho domu; nevykonajte toho bláznovstva.

²⁴Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne Mand må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!"

²⁴Hľa, je tu moja dcéra, panna, a jeho ženina, dovoľte, prosím, aby som vám tie vyviedol, a ponížte ich a urobte im, čo sa vám ľúbi, ale tomuto človekovi nerobte ničoho, nevykonajte toho bláznovstva!

²⁵Men Mændene vilde ikke høre ham. Så greb Manden sin Medhustru og førte hende ud på Gaden til dem, og de stillede deres Lyst på hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; først da Morgenen gryede, slap de hende.

²⁵Ale mužovia ho nechceli poslúchnuť. Vtedy pochytil človek svoju ženinu a vyviedol ju k nim von. A poznali ju a prevádzali pri nej svoju vôľu celú noc až do rána a pustili ju, až keď už svitalo.

²⁶Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og lå der, til det blev lyst.

²⁶A žena prišla nad ránom a padla a zostala ležať pri dveriach domu človeka, kde bol jej pán, až bolo svetlo.

²⁷Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå Kvinden, hans Medhustru, ved Indgangen til Huset med Hænderne på Tærskelen.

²⁷Keď potom vstal jej pán, ráno, a otvoril dvere na dome a vyšiel, aby išiel svojou cestou, tu hľa, žena, jeho ženina, ležala padlá pri dveriach domu a ruky mala na prahu.

²⁸Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Sted!" Men der kom intet Svar. Så løftede han hende op på Æselet og rejste til sit Hjem.

²⁸A vravel jej: Vstaň, a poďme! Ale neodpovedala. Vtedy ju vzal na osla a človek sa zobral a išiel ku svojmu miestu.

²⁹Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Land;

²⁹A keď prišiel do svojho domu, vzal nôž a pochytiac svoju ženinu porezal ju na kusy podľa jej kostí na dvanásť kusov, a rozposlal ju po celom území Izraelovom.

³⁰og han gav de Mænd, han udsendte, den Befaling: "Således skal I sige til alle Israels Mænd: Er sligt hidtil hændet, siden Israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej Sagen, hold Råd og sig eders Mening!" Og enhver, som så det, sagde: "Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden Israelitterne drog op fra Ægypten!"

³⁰A bolo, že každý, kto to videl, hovoril: Nikdy sa nič také nestalo, ani nebolo nikdy nič také vidieť od toho dňa, ako vyšli synovia Izraelovi hore z Egyptskej zeme až do tohoto dňa. Zamyslite sa nad tým! Poraďte a hovorte!