¹Men Efraimiterne sagde til ham: "Hvorfor handler du således over for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod Midjaniterne?" Og de gik stærkt i Rette med ham.

¹A mužovia Efraimovi mu riekli: Jaká je to vec, ktorú si nám to vykonal, že si nás nepovolal, keď si išiel bojovať proti Madianovi? A prudko sa s ním dohadovali.

²Men han svarede dem: "Hvad er min Dåd i Sammenligning med eders? Er ikke Efraims Efterhøst bedre end Abiezers Vinhøst?

²A on im povedal: A čože som ja teraz vykonal také jako vy? Či nie sú lepšie paberky Efraimove ako oberačka Abiezerova?

³I eders Hånd gav Gud Midjaniternes Høvdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg formået i Sammenligning med eder?" Og da han talte således, lagde deres Vrede sig mod ham.

³Veď do vašej ruky dal Bôh kniežatá Madianove, Oréba a Zeéba, nuž čože také som ja mohol vykonať ako vy? Vtedy upustil ich duch od neho, keď im to hovoril.

⁴Da Gideon nåede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham, over, udmattede og sultne.

⁴A Gedeon prišiel k Jordánu a prešiel cezeň on i tých tristo mužov, ktorí boli s ním, ustatí prenasledujúc nepriateľa.

⁵Han sagde da til Folkene i Sukkot: "Giv Folkene, der følger mig, nogle Brød, thi de er udmattede, og jeg er i Færd med at forfølge Midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!"

⁵Preto povedal mužom mesta Sukkóta: Dajte, prosím, ľudu, ktorý ide za mnou, niekoľko pecňov chleba, lebo sú ustatí, a ja honím Zebacha a Calmunnu, madianských kráľov.

⁶Men Høvedsmændene i Sukkot svarede: "Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Brød?"

⁶A kniežatá Sukkóta povedali: Či je azda päsť Zebachova a Calmunnova už v tvojej ruke, aby sme dali tvojmu vojsku chleba?

⁷Da sagde Gideon: "Til Gengæld skal jeg tærske eders Kroppe med Ørkentorne og Tidsler, når HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i min Hånd!"

⁷Na to riekol Gedeon: Preto, keď dá Hospodin Zebacha a Calmunnu do mojej ruky, zmlátim vaše telo tŕňami púšte a bodliakmi.

⁸Så drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot,

⁸A odíduc odtiaľ hore do Penuela hovoril im podobne. Ale mužovia Penuela mu odpovedali tak, ako odpovedali mužovia Sukkóta.

⁹tiltalte han dem på lignende Måde og sagde: "Når jeg kommer uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!"

⁹A povedal aj mužom Penuela: Keď sa navrátim v pokoji, rozborím túto vežu.

¹⁰Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres Hær i Karkor, henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af Østens Stammers, Hær; de faldne udgjorde 120000 våbenføre Mænd.

¹⁰A Zebach a Calmunna boli v Karkore a ich tábor vojska s nimi, okolo pätnásť tisíc mužov, všetci, ktorí boli pozostali z celého tábora synov východu. A tých, ktorí padli, bolo sto dvadsať tisíc mužov, všetko takí, ktorí narábali mečom.

¹¹Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej østen for Noba og Jogbeha og slog Hæren, der ikke anede Uråd.

¹¹A Gedeon odišiel hore cestou tých, ktorí bývajú v stánoch, od východu Nobacha a Jogbehy, a uderil na tábor, kým sa tábor cítil bezpečný.

¹²Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de to Midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele Hæren med Rædsel.

¹²A keď utekali Zebach a Calmunna, honil ich a zajal oboch kráľov Madianových, Zebacha a Calmunnu, predesiac všetko vojsko.

¹³Da Gideon, Joasjs Søn, vendte tilbage fra Kampen, fra Herespasset,

¹³A keď sa navracoval Gedeon, syn Joasov, z boja, od svahu vrchu Cháresa,

¹⁴fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge Mand skrev Navnene på Høvedsmændene og de Ældste i Sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve Mænd.

¹⁴zajal mládenca z mužov mesta Sukkóta a povypytoval sa ho, ktorý mu popísal kniežatá Sukkóta a jeho starších, sedemdesiatsedem mužov.

¹⁵Så drog han til Folkene i Sukkot og sagde: "Se, her er Zeba og Zalmunna, som I hånede mig med, da I sagde: Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede Mænd Brød?"

¹⁵A prijdúc k mužom Sukkóta povedal: Tu hľa, Zebach a Calmunna, pre ktorých ste ma pohanili povediac: Či je azda päsť Zebachova a Calmunnova už vo tvojej ruke, aby sme dali tvojim ustatým mužom chleba?

¹⁶Derpå greb han Byens Ældste, tog Ørkentorne og Tidsler og tærskede Folkene i Sukkot med dem;

¹⁶Preto vezmúc starších mesta i tŕne púšte i bodliaky dal nimi cítiť mužom Sukkóta svoju moc.

¹⁷og Borgen i Penuel brød han ned og dræbte Folkene i Byen.

¹⁷Aj vežu Penuela rozboril a pobil mužov mesta.

¹⁸Men til Zeba og Zalmunna sagde han: "Hvorledes var de Mænd, I ihjelslog ved Tabor?" De svarede: "De lignede dig, de så begge ud som Kongesønner!"

¹⁸Potom riekol Zebachovi a Calmunnovi: Jakí to boli mužovia, ktorých ste zabili na Tábore? A oni povedali: Takí jako ty, každý na pohľad ako kráľovský syn.

¹⁹Da sagde han: "Mine Brødre, min Moders Sønner var det! Så sandt HERREN lever; havde I skånet deres Liv, havde jeg ikke slået eder ihjel!"

¹⁹A riekol: Moji bratia, synovia mojej matky, to boli. Jako že žije Hospodin, keby ste ich boli nechali žiť, nebol by som vás zabil.

²⁰Derpå sagde han til sin førstefødte Søn Jeter: "Stå op og dræb dem!" Men den unge Mand drog ikke sit Sværd; han havde ikke Mod dertil, fordi han endnu var ung.

²⁰A povedal Jeterovi, svojmu prvorodenému: Vstaň, zabi ich! Ale mládenec nevytiahol svojho meča, lebo sa bál, pretože bol ešte len chlapec.

²¹Da sagde Zeba og Zalmunna: "Stå selv op og giv os Dødsstødet, thi som Manden således hans Styrke!" Så stod Gideon op og dræbte Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvmåner, deres Kameler havde om Halsen.

²¹A Zebach a Calmunna povedali: Vstaň ty a obor sa na nás, lebo jaký muž, taká jeho sila. Vtedy vstal Gedeon a zabil Zebacha i Calmunnu a vzal ozdobné mesiačiky, ktoré boly na hrdlách ich veľblúdov.

²²Derefter sagde Israelitterne til Gideon: "Vær vor Hersker, du selv og siden din Søn og din Sønnesøn, da du nu har frelst os af Midjaniternes Hånd!"

²²Potom povedali izraelskí mužovia Gedeonovi: Panuj nad nami i ty i tvoj syn i syn tvojho syna; lebo si nás zachránil z ruky Madiana.

²³Men Gideon svarede dem: "Hverken jeg eller min Søn vil herske over eder; HERREN skal herske over eder!"

²³Ale Gedeon im riekol: Nebudem ja panovať nad vami ani nebude panovať nad vami môj syn. Hospodin bude panovať nad vami.

²⁴Derpå sagde Gideon til dem: "Jeg har noget at bede eder om: Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans Bytte!" Hine havde nemlig Guldringe, thi de var Ismaeliter.

²⁴A ešte im povedal Gedeon: Toto by som žiadal od vás: Dajte mi každý náušnicu zo svojej koristi. Lebo nepriatelia mali zlaté náušnice, pretože boli Izmaeliti.

²⁵De svarede: "Ja, vi vil gerne give dig dem!" Så bredte han sin Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem hans Bytte, derpå.

²⁵Na to mu povedali: Dáme vďačne. A prestreli rúcho a hodili ta každý náušnicu zo svojej koristi.

²⁶Vægten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700 Sekel Guld bortset fra Halvmånerne, Ørenringene og Purpurklæderne, som Midjaniterkongerne bar, og Kæderne på Kamelernes Halse.

²⁶A bolo váhy zlatých náušníc, ktoré vyžiadal, tisíc sedemsto šeklov zlata krome ozdobných mesiačikov a záveskov perlovej podoby a purpurového rúcha, ktoré mali na sebe madianskí kráľovia, a krome nákrčníkov, ktoré boly na hrdlách ich veľblúdov.

²⁷Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin Fødeby Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon og hans Hus en Snare.

²⁷A Gedeon z toho urobil efod a složil ho vo svojom meste, v Ofre. A smilnil tam celý Izrael chodiac ta za ním, a stal sa osídlom Gedeonovi i jeho domu.

²⁸Således bukkede Midjaniterne under for Israelitterne, og de rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve År, så længe Gideon levede.

²⁸A tak bol Madian zohnutý pred synmi Izraelovými, ani viacej nepozdvihli svojej hlavy. A zem mala pokoj štyridsať rokov, vo dňoch Gedeonových.

²⁹Og Jerubba'al, Joasjs Søn, begav sig til sit Hjem og opholdt sig der.

²⁹A Jerubbál, syn Joasov, odišiel a býval vo svojom dome.

³⁰Gideon havde halvfjerdsindstyve Sønner, der var avlede af ham, thi han havde mange Hustruer.

³⁰A Gedeon mal sedemdesiat synov, ktorí pošli z jeho bedra, lebo mal mnoho žien.

³¹Han havde en Medhustru i Sikem; hun fødte ham en Søn, som han gav Navnet Abimelek.

³¹I jeho ženina, ktorú mal v Sicheme, porodila mu syna, a pridal mu meno Abimelech.

³²Gideon, Joasjs Søn, døde i en høj Alder og blev jordet i sin Fader Abiezriten Joasjs Grav i Ofra.

³²A keď zomrel Gedeon, syn Joasov, v dobrej starobe, pochovaný bol v hrobe Joasa, svojho otca, v Ofre Abiezerovej.

³³Men da Gideon var død, gav Israelitterne sig atter til at bole med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud;

³³A stalo sa hneď, ako zomrel Gedeon, že znova smilnili synovia Izraelovi idúc za Bálmi a postavili si Bál-beríta za boha.

³⁴og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, som frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem på alle Kanter.

³⁴A nepamätali synovia Izraelovi na Hospodina, svojho Boha, ktorý ich vytrhol z ruky všetkých ich nepriateľov dookola.

³⁵Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, trods alt det gode, han havde gjort Israel.

³⁵Ani neučinili milosrdenstva s domom Jerubbálovým, Gedeonovým, podľa všetkého toho dobrého, ktoré učinil Izraelovi.