1HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
1A Hospodin hovoril Mojžišovi a riekol:
2Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!
2Hovor Áronovi a jeho synom, aby sa oddeľovali od svätých vecí synov Izraelových a aby nepoškvrnili mena mojej svätosti, od vecí, ktoré mne zasvätia. Ja som Hospodin!
3Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit Åsyn. Jeg er HERREN!
3Povedz im: Nech by to bol ktokoľvek a z ktoréhokoľvek vášho semena po vašich pokoleniach, kto by pristúpil k svätým veciam, ktoré by posvätili synovia Izraelovi Hospodinovi, a keby bola jeho nečistota na ňom, tá duša bude vyťatá zpred mojej tvári. Ja som Hospodin!
4Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der går Sæd,
4Ktokoľvek zo semena Áronovho, kto by bol malomocný alebo tečúci, nebude jesť zo svätých vecí, dokiaľ by nebol čistý, ani ten, kto by sa dotknul čohokoľvek nečistého od mŕtveho, alebo ten, z ktorého vyšlo semeno súlože,
5eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan,
5alebo ten, kto by sa dotkol nejakého plazu, ktorým by sa zanečistil, alebo človeka, ktorým by sa zanečistil, nech už by to bola jakákoľvek jeho nečistota.
6enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften og må ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand.
6Duša, ktorá by sa toho dotkla, bude nečistá až do večera a nebude jesť zo svätých vecí, len keď si umyje svoje telo vodou.
7Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad.
7Keď zajde slnko, bude čistý a potom bude jesť zo svätých vecí, lebo je to jeho chlieb.
8Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er HERREN!
8Zdochliny a roztrhaného zverou nebude jesť, aby sa tým zanečistil. Ja som Hospodin!
9De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som helliger dem.
9A tedy budú ostríhať moje nariadenie, aby neniesli preň hriechu a nezomreli zaň, keďby ho poškvrnili. Ja som Hospodin, ktorý ich posväcujem!
10Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige.
10A nikto cudzí nebude jesť svätého ani prišlec, bývajúci u kňaza, ani najatý za mzdu nebude jesť svätého.
11Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad.
11Ale človek, ktorého by kúpil kňaz do majetku za svoje peniaze, bude jesť z toho jako aj zrodený v jeho dome, tí budú jesť z jeho chleba.
12Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af de ydede Helliggaver;
12Ale dcéra kňazova, ktorá by sa vydala za cudzieho, tá nebude jesť z obeti pozdvihnutia svätých vecí.
13men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må spise deraf.
13A dcéra kňazova, keby ovdovela alebo keby bola zahnaná a plodu by nemala a navrátila by sa do domu svojho otca a bola by jako za svojej mladosti, bude jesť z chleba svojho otca, ale nikto cudzí nebude jesť z neho.
14Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel.
14A keby niekto jedol sväté z omylu, pridá k tomu jeho pätinu a dá sväté kňazovi,
15Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder HERREN,
15aby nepoškvrňovali svätých vecí od synov Izraelových, toho, čo by pozdvihnúc obetovali Hospodinovi.
16og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deres Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
16Lebo by vzložili na seba neprávosť previnenia, keby jedli svoje sväté vecí, lebo ja som Hospodin, ktorý ich posväcujem
17HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17A Hospodin hovoril Mojžišovi a riekol:
18Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer HERREN som Brændoffer,
18Hovor Áronovi a jeho synom a všetkým synom Izraelovým a povieš im: Ktokoľvek z domu Izraelovho jako i z pohostínov, ktorí sú v Izraelovi, kto by obetoval svoj obetný dar, nech už by to bol akýkoľvek ich sľub alebo jakákoľvek ich dobrovoľná obeť, ktorú by obetovali Hospodinovi zápalnou obeťou,
19så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne;
19aby vám bolo príjemné, nech je to bez vady a mužského pohlavia z hoviad, z oviec alebo z kôz.
20I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag.
20Ničoho, čo by malo na sebe vadu, nebudete obetovať, lebo vám nebude príjemným.
21Når nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvæget eller Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have;
21A keby niekto obetoval Hospodinovi pokojnú obeť bitnú plniac nejaký zvláštny sľub alebo keby obetoval dobrovoľne, bude obetovať z hoviad alebo z drobného dobytka, a len bezvadné bude príjemné; nebude na ňom nijakej vady!
22et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, sådanne Dyr må I ikke bringe HERREN, og I må ikke lægge noget Ildoffer af den Slags på Alteret for HERREN.
22Slepého alebo polámaného alebo raneného alebo uhrivého alebo chrastavého alebo prašivého nebudete obetovať Hospodinovi ani ohňových obetí nedávajte z toho na oltár Hospodinovi.
23Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
23No, vola alebo dobytča, ktoré by maly na údoch niečo priveľké alebo primalé, môžeš obetovať dobrovoľnou obeťou, ale za sľub nebude príjemné.
24Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe HERREN; således må I ikke bære eder ad i eders Land.
24Ale stlačeného odmuženého alebo stlčeného a toho, čo má niečo urvané, alebo vyškopeného nebudete obetovať Hospodinovi a neučiníte toho vo svojej zemi.
25Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
25A z ruky cudzozemca nebudete obetovať chleba svojho Boha z niktorých tých vecí, lebo ich porušenosť je na nich, vada je na nich, nebudú vám príjemnými.
26HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
26A Hospodin hovoril Mojžišovi a riekol:
27Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave til HERREN.
27Vôl alebo ovca alebo koza, keď sa urodí, za sedem dní bude pod svojou matkou, a len od ôsmeho dňa a ďalej bude príjemné na obetný dar ohňovej obeti Hospodinovi.
28I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag som dets Afkom.
28A hoväda z kráv alebo dobytčaťa, ovce alebo kozy, nezabijete s jeho mladým jedného a toho istého dňa.
29Når I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag.
29A keď budete obetovať Hospodinovi bitnú obeť chvály, budete obetovať tak, aby vám bolo príjemné.
30Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er HERREN!
30Toho istého dňa sa bude jesť, neponecháte z nej ničoho až do rána. Ja som Hospodin!
31I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!
31A budete ostríhať moje prikázania a budete ich činiť. Ja som Hospodin!
32I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,
32Nepoškvrníte mena mojej svätosti, ale budem posvätený medzi synmi Izraelovými. Ja som Hospodin, ktorý vás posväcujem,
33som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er HERREN!
33ktorý som vás vyviedol z Egyptskej zeme, aby som vám bol Bohom. Ja som Hospodin!