¹Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.

¹A stalo sa jedného z tých dní, keď učil ľud v chráme a zvestoval evanjelium, že si zastali k nemu najvyšší kňazi a zákonníci so staršími

²Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"

²a povedali mu: Povedz nám, akou mocou a jakým právom toto činíš, alebo kto ti dal tú moc?

³Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:

³A on odpovedal a riekol im: I ja sa vás opýtam jednu vec, a povedzte mi:

⁴Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"

⁴Krst Jánov bol z neba a či z ľudí?

⁵Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?

⁵A oni uvažovali medzi sebou a vraveli: Ak povieme: Z neba, povie nám: Prečo ste mu teda neuverili?

⁶Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."

⁶A keď povieme: Z ľudí, všetok ľud nás ukameňuje, lebo je presvedčený, že Ján bol prorok.

⁷Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.

⁷Tak odpovedali, že nevedia, odkiaľ.

⁸Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."

⁸A Ježiš im povedal: Ani ja vám nepoviem, akou mocou toto činím.

⁹Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.

⁹A začal hovoriť ľudu toto podobenstvo: Istý človek vysadil vinicu, prenajal ju vinárom a odcestoval na dlhé časy.

¹⁰Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.

¹⁰A svojím časom poslal k vinárom sluhu, aby mu dali z úrody vinice. Ale vinári ho nabili a poslali s prázdnym.

¹¹Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.

¹¹A poslal druhého sluhu. Oni však i toho nabili a zohaviac poslali s prázdnym.

¹²Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.

¹²Potom poslal i tretieho. Ale oni aj toho zranili a vyhodili von.

¹³Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.

¹³Vtedy povedal pán vinice: Čo urobím? Pošlem svojho milovaného syna, dozaista, keď uvidia toho, budú sa hanbiť.

¹⁴Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.

¹⁴Ale vinári, keď ho videli, rozmýšľali medzi sebou a povedali si: Toto je dedič, poďte, zabime ho, aby bolo dedičstvo naše.

¹⁵Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?

¹⁵A vyhodili ho von z vinice a zabili. Čo im tedy urobí pán vinice?

¹⁶Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"

¹⁶Prijde a zahladí tých vinárov a vinicu dá iným. A keď to počuli. povedali: Nech sa nestane!

¹⁷Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

¹⁷Ale on pozrel na nich a povedal: A čože je tedy to, čo je napísané, že kameň, ktorí zavrhli stavitelia, učinený je hlavou uhla?

¹⁸Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."

¹⁸Každý, kto padne na ten kameň, rozmliaždi sa, a na koho by on padol, toho rozdlávi.

¹⁹Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.

¹⁹A najvyšší kňazi a zákonníci hľadali v tú hodinu vztiahnuť na neho ruky, ale sa báli ľudu. Lebo poznali, že na nich povedal to podobenstvo.

²⁰Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.

²⁰A striehnuc ho poslali k nemu úkladníkov, ktorí sa pokrytecky pretvárali za spravedlivých, aby ho pochytili v reči a potom vydali vrchnosti a moci vladárovej.

²¹Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.

²¹A opýtali sa ho a riekli: Učiteľu, vieme, že dobre hovoríš a učíš a nehľadíš na osobu, ale jako je pravda, ceste Božej učíš;

²²Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

²²či nám sluší dávať cisárovi daň a či nesluší?

²³Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?

²³Ale on prezrel ich podvod a povedal im: Čo ma pokúšate?

²⁴Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."

²⁴Ukážte mi denár, čí má obraz a nápis? A oni povedali: Cisárov.

²⁵Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."

²⁵A on im povedal: Tedy dajte, čo je cisárovo, cisárovi, a čo Božie, Bohu.

²⁶Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.

²⁶A nemohli ho lapiť za slovo pred ľudom a podiviac sa jeho odpovedi umĺkli.

²⁷Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:

²⁷A pristúpili niektorí zo sadúceov, ktorí popierajú a hovoria, že nieto vzkriesenia, a opýtali sa ho a riekli:

²⁸"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.

²⁸Učiteľu, Mojžiš nám napísal: Keby zomrel niekomu brat, ktorý má ženu, a zomrel by bezdetný, aby si vzal jeho brat jeho ženu, a vzbudil svojmu bratovi semeno.

²⁹Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.

²⁹Nuž bolo sedem bratov. A prvý oženiac sa zomrel bezdetný,

³⁰Ligeså den anden.

³⁰a tak si vzal ženu druhý, ale i ten zomrel bezdetný.

³¹Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.

³¹I tretí si ju vzal, a tak podobne i všetci siedmi a nezanechali detí a pomreli.

³²Men til sidst døde også Hustruen.

³²Naposledy po všetkých zomrela i žena.

³³Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."

³³Pri zmŕtvychvstaní teda ktorého z nich bude ženou? Lebo ju mali všetci siedmi za ženu.

³⁴Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes;

³⁴A Ježiš im povedal: Synovia tohoto veku sa ženia a vydávajú sa;

³⁵men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.

³⁵ale tí, ktorí budú uznaní za hodných dojsť tamtoho veku a vzkriesenia z mŕtvych, nebudú sa ani ženiť ani vydávať,

³⁶Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.

³⁶lebo ani zomrieť nebudú viacej môcť, lebo budú rovní anjelom a budú synmi Božími, pretože budú synmi vzkriesenia.

³⁷Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.

³⁷A že mŕtvi vstávajú z mŕtvych, to aj Mojžiš ukázal pri onom kri, keď nazýva Pána Bohom Abrahámovým, Bohom Izákovým a Bohom Jakobovým.

³⁸Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."

³⁸Nuž a Bôh nie je Bohom mŕtvych, ale živých, lebo jemu všetci žijú.

³⁹Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."

³⁹Vtedy odpovedali niektorí zo zákonníkov a riekli: Učiteľu, dobre si povedal.

⁴⁰Og de turde ikke mere spørge ham om noget.

⁴⁰A viacej sa ho neopovážili nič opytovať.

⁴¹Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?

⁴¹A povedal im: Ako to hovoria, že Kristus je synom Dávidovým?

⁴²David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

⁴²Veď aj sám Dávid hovorí v knihe žalmov: Riekol Pán môjmu Pánovi: Seď po mojej pravici,

⁴³indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

⁴³dokiaľ nepoložím tvojich nepriateľov za podnož tvojich nôh!

⁴⁴Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

⁴⁴Dávid ho tedy nazýva Pánom, a jakože je potom jeho synom?

⁴⁵Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:

⁴⁵A keď počúval všetok ľud, povedal svojim učeníkom:

⁴⁶"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,

⁴⁶Vystríhajte sa zákonníkov, ktorí chcú chodiť v dlhom krásnom rúchu a milujú pozdravovania na trhoch a prvé stolice v synagógach a prvé miesta pri večeriach;

⁴⁷de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."

⁴⁷ktorí pohlcujú domy vdôv, a to pod zámienkou dlhej modlitby. Tým sa dostane tým prísnejšieho odsúdenia.