¹Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

¹A blížil sa sviatok nekvasených chlebov, zvaný Pascha, to jest Veľká noc.

²Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

²A najvyšší kňazi a zákonníci hľadali spôsob, ako by ho zabili, lebo sa báli ľudu.

³Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

³Vtedy vošiel satan do Judáša, prímenom Iškariotského, ktorý bol z počtu tých dvanástich,

⁴Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

⁴a odišiel a dohovoril sa s najvyššími kňazmi a náčelníkmi chrámovej stráže o tom, ako im ho zradí.

⁵Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

⁵A zaradovali sa a dohodli sa, že mu dajú peniaze.

⁶Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

⁶A sľúbil a hľadal príhodný čas, aby im ho zradil bez zástupu.

⁷Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

⁷Potom prišiel deň nekvasených chlebov, v ktorý bolo treba zabiť baránka.

⁸Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

⁸A poslal Petra a Jána a povedal: Iďte, prihotovte nám baránka, aby sme jedli.

⁹Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

⁹A oni mu povedali: Kde chceš, aby sme prihotovili?

¹⁰Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

¹⁰A on im povedal: Hľa, keď vojdete do mesta, stretne sa s vami človek, ktorý ponesie krčah vody; iďte za ním do domu, do ktorého vojde.

¹¹og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

¹¹A poviete pánovi toho domu: Učiteľ ti odkazuje: Kde je tá jedáleň, kde mám jesť baránka so svojimi učeníkmi?

¹²Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

¹²A on vám ukáže veľkú vrchnú dvoranu očalúnenú, tam prihotovte.

¹³Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

¹³A odíduc našli tak, ako im povedal, a prihotovili baránka.

¹⁴Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

¹⁴A keď nastala hodina, sadol si za stôl i dvanásti apoštolovia s ním.

¹⁵Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

¹⁵A povedal im: Túžobne som si žiadal jesť tohoto baránka s vami, prv ako by som bol trpel.

¹⁶Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

¹⁶Lebo hovorím vám, že ho už viacej nebudem jesť, až keď sa naplní v kráľovstve Božom.

¹⁷Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

¹⁷A vezmúc kalich poďakoval a povedal: Vezmite toto a rozdeľte medzi sebou.

¹⁸Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

¹⁸Lebo hovorím vám, že odteraz už nebudem nikdy piť z plodu viniča, dokiaľ neprijde kráľovstvo Božie.

¹⁹Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

¹⁹A vezmúc chlieb poďakoval a lámal a dával im a povedal: Toto je moje telo, ktoré sa za vás dáva, to čiňte na moju pamiatku.

²⁰Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

²⁰Taktiež i kalich, keď bolo po večeri, povediac: Tento kalich je tá nová smluva v mojej krvi, ktorá sa za vás vylieva.

²¹Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

²¹Ale hľa, ruka môjho zradcu je so mnou za stolom!

²²Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

²²A Syn človeka síce ide, tak ako je uložené, ale beda tomu človekovi, ktorý ho zrádza.

²³Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

²³A oni sa začali medzi sebou dohadovať, ktorý z nich by to asi bol, ktorý by to mal urobiť.

²⁴Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

²⁴A povstal medzi nimi aj svár o tom, ktorý z nich zdá sa byť väčším.

²⁵Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

²⁵A on im povedal: Kráľovia národov panujú nad nimi, a tí, ktorí majú nad nimi moc, volajú sa dobrodincami.

²⁶I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

²⁶Ale vy nie tak, väčší medzi vami nech je ako mladší a vodca jako ten, ktorý slúži.

²⁷Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

²⁷Lebo veď ktože je väčší - ten, kto sedí za stolom, a či ten, kto obsluhuje? Či azda nie ten, kto sedí za stolom? Ale ja som medzi vami jako ten, kto obsluhuje,

²⁸Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

²⁸a vy ste pretrvavší so mnou v mojich pokušeniach.

²⁹Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

²⁹A ja vám závetím, ako mne závetil môj Otec, kráľovstvo,

³⁰at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

³⁰aby ste jedli a pili za mojím stolom v mojom kráľovstve a sedeli na trónoch súdiac dvanásť pokolení Izraelových.

³¹Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

³¹A Pán povedal: Šimone, Šimone, hľa, satan si vás vyžiadal, aby vás preosial ako pšenicu;

³²Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

³²ale ja som prosil za teba, žeby nezašla tvoja viera. A ty, keď sa raz obrátiš, utvrdzuj svojich bratov.

³³Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

³³A on mu povedal: Pane, s tebou hotový som ísť aj do žalára i na smrť.

³⁴Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

³⁴A on povedal: Hovorím ti, Petre, že nezaspieva dnes kohút prv, než tri razy zaprieš, že ma neznáš.

³⁵Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

³⁵A ďalej im povedal: Keď som vás bol poslal bez mešca, bez torby a bez obuvi, či ste aj mali niečoho nedostatok? A oni povedali: Ničoho.

³⁶Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

³⁶Vtedy im povedal: Ale teraz, kto má mešec, nech si ho vezme, podobne aj torbu; a kto ešte nemá, nech predá svoje rúcho a kúpi meč.

³⁷Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

³⁷Lebo hovorím vám, že ešte sa to musí naplniť na mne, čo je napísané: A počítaný bol s bezbožnými. Lebo to, čo je napísané o mne, má koniec.

³⁸Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

³⁸A oni povedali: Pane, hľa, tu sú dva meče. A on im povedal: Dosť je.

³⁹Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

³⁹A vyjdúc išiel podľa obyčaje na Olivový vrch. A išli za ním aj jeho učeníci.

⁴⁰Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

⁴⁰A keď prišiel na miesto, povedal im: Modlite sa, aby ste nevošli do pokušenia!

⁴¹Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

⁴¹A sám sa vzdialil od nich asi jako na dohodenie kameňom a skloniac kolená modlil sa

⁴²"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

⁴²a vravel: Otče, ak chceš, odnes odo mňa tento kalich; avšak nie moja vôľa, ale tvoja nech sa stane!

⁴³Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

⁴³A ukázal sa mu anjel s neba posilňujúc ho.

⁴⁴Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

⁴⁴A súc v smrteľnom zápase ešte napnutejšie sa modlil. A jeho znoj bol ako čo by kvapky krvi, stekajúce na zem.

⁴⁵Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

⁴⁵A keď vstal od modlitby a prišiel k učeníkom, našiel ich spať od zármutku

⁴⁶Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

⁴⁶a povedal im: Čo spíte? Vstaňte a modlite sa, aby ste nevošli do pokušenia!

⁴⁷Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

⁴⁷A kým on ešte hovoril, tu hľa, prišiel zástup, a ten tak zvaný Judáš, jeden z dvanástich, išiel popredku pred nimi a priblížil sa k Ježišovi, aby ho bozkal.

⁴⁸Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

⁴⁸A Ježiš mu povedal: Judášu, či bozkom zrádzaš Syna človeka?

⁴⁹Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

⁴⁹A keď videli tí, ktorí boli okolo neho, čo bude, povedali mu: Pane, či udrieme mečom?

⁵⁰Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

⁵⁰A ktorýsi jeden z nich uderil sluhu najvyššieho kňaza a odťal mu pravé ucho.

⁵¹Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

⁵¹A Ježiš odpovedal a riekol: Nechajte dotiaľ! A dotknúc sa jeho ucha uzdravil ho.

⁵²Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

⁵²A Ježiš povedal najvyšším kňazom, veliteľom chrámu a starším, ktorí prišli na neho: Jako na lotra ste vyšli s mečami a kyjami.

⁵³Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

⁵³Keď som deň po dni býval s vami v chráme, nevztiahli ste na mňa rúk; ale toto je tá vaša hodina a moc temnosti.

⁵⁴Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

⁵⁴A keď ho zajali, odviedli a voviedli ho do domu najvyššieho kňaza. A Peter išiel za ním zďaleka.

⁵⁵Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

⁵⁵A keď rozložili oheň prostred dvora a posadali si dookola, Peter si sadol medzi nich.

⁵⁶Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

⁵⁶A jakási dievčina, keď ho videla sedieť pri svetle, uprela na neho zrak a povedala: Aj tento bol s ním.

⁵⁷Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

⁵⁷Ale on zaprel a povedal: Ženo, neznám ho.

⁵⁸Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

⁵⁸A po malej chvíli iný vidiac ho povedal: Aj ty si z nich. Peter však povedal: Človeče, nie som.

⁵⁹Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

⁵⁹A po čase tak asi jednej hodiny, ktorýsi iný tvrdil a hovoril: Ba, je pravda, i tento bol s ním, lebo však aj je Galilean.

⁶⁰Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

⁶⁰A Peter povedal: Človeče, neviem, čo hovoríš. A naskutku, ešte kým hovoril, zaspieval kohút.

⁶¹Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

⁶¹Vtedy Pán obrátiac sa pozrel na Petra, a Peter sa rozpamätal na slovo Pánovo, jako mu povedal: Prv ako dnes zaspieva kohút, tri razy ma zaprieš.

⁶²Og han gik udenfor og græd bitterligt.

⁶²A Peter vyšiel von a plakal horko.

⁶³Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

⁶³A mužovia, ktorí držali Ježiša, posmievali sa mu a bili ho.

⁶⁴og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

⁶⁴A zakryjúc ho bili ho po tvári a pýtali sa ho a hovorili: Prorokuj, ktorý ťa to uderil!

⁶⁵Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

⁶⁵Aj mnoho iného hovorili proti nemu rúhajúc sa mu.

⁶⁶Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

⁶⁶A keď bol deň, sišli sa starší ľudu, najvyšší kňazi a zákonníci a odviedli ho do svojej vysokej rady

⁶⁷og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

⁶⁷a hovorili: Ak si ty Kristus, povedz nám to teda! A on im povedal: Keď vám poviem, neuveríte,

⁶⁸Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

⁶⁸a keď sa vás aj niečo opýtam, neodpoviete mi ani neprepustíte.

⁶⁹Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

⁶⁹No, odteraz bude Syn človeka sedieť po pravici Moci Božej.

⁷⁰Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

⁷⁰Vtedy povedali všetci: Teda si ty ten Syn Boží? A on im povedal: Vy dobre hovoríte, že ja som.

⁷¹Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"

⁷¹A oni povedali: Čo ešte potrebujeme svedoctvo? Veď sami sme počuli z jeho úst.