¹Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.

¹No, potom v prvý deň týždňa hlboko za svitu prišly k hrobu nesúc voňavé veci, ktoré prihotovily. A išly s nimi aj niektoré iné ženy.

²Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.

²A našly kameň odvalený od hrobu.

³Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

³A keď vošly do vnútra, nenašly tela Pána Ježiša.

⁴Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.

⁴A stalo sa v tom, čo boly nad tým celé bezradné, že hľa, dvaja mužovia sa postavili vedľa nich v rúchu, skvejúcom sa jako blesk.

⁵Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?

⁵A keď sa naľakaly a sklonily tvár k zemi, povedali im: Čo hľadáte živého medzi mŕtvymi?

⁶Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,

⁶Niet ho tu, ale vstal. Rozpamätajte sa, jako vám hovoril, keď ešte bol v Galilei,

⁷at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."

⁷keď povedal, že Syn človeka musí byť vydaný do rúk hriešnych ľudí, byť ukrižovaný a tretieho dňa vstať z mŕtvych.

⁸Og de kom hans Ord i Hu.

⁸Vtedy sa rozpamätaly na jeho slová.

⁹Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.

⁹A keď sa navrátily od hrobu, zvestovaly to všetko tým jedonástim a všetkým ostatným.

¹⁰Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.

¹⁰A bola to Mária Magdaléna a Johana a Mária Jakobova a tie ostatné s nimi, ktoré to hovorily apoštolom.

¹¹Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.

¹¹Ale tie ich slová sa im zdaly jako bájka, a neverili im, tým ženám.

¹²Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.

¹²A Peter vstanúc bežal k hrobu. A keď sa nahnul, videl povoje ležať samé, a odišiel sám v sebe diviac sa tomu, čo sa to stalo.

¹³Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.

¹³A hľa, dvaja z nich išli toho istého dňa do mestečka, vzdialeného šesťdesiat honov od Jeruzalema, ktoré sa menuje Emaus.

¹⁴Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.

¹⁴A tí sa shovárali medzi sebou o všetkom tom, čo sa to udialo.

¹⁵Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.

¹⁵A stalo sa v tom, keď sa tak shovárali a spolu sa navzájom dopytovali, že i sám Ježiš sa priblížil a išiel s nimi.

¹⁶Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.

¹⁶Ale ich oči boly držané, aby ho nepoznali.

¹⁷Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.

¹⁷A povedal im: Aké sú to veci, o ktorých idúci rozjímate medzi sebou a ste smutní?

¹⁸Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"

¹⁸A jeden z nich, ktorému bolo meno Kleofáš, odpovedal a riekol mu: Či ty jediný pohostíniš v Jeruzaleme, ktorý si nezvedel, čo sa v ňom stalo po tieto dni?

¹⁹Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;

¹⁹A on im povedal: A čože? A oni mu povedali: Čo sa stalo s Ježišom Nazarejským, ktorý bol muž prorok, mocný v skutku i v slove pred Bohom a pred všetkým ľudom,

²⁰og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

²⁰a jako ho vydali najvyšší kňazi a naše kniežatá, aby bol odsúdený na smrť, a ukrižovali ho.

²¹Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.

²¹A my sme sa nadejali, že on je ten, ktorý ide vykúpiť Izraela. No, tomu všetkému je toto už tretí deň, ako sa to stalo.

²²Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,

²²Ale i z nás niektoré ženy, ktoré boly za svitu pri hrobe, naplnily nás úžasom,

²³og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.

²³ktoré nenajdúc jeho tela prišly a hovorily, že aj videnie anjelov videly, ktorí vraj hovoria, že žije.

²⁴Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."

²⁴Potom odišli niektorí z našich k hrobu a našli všetko tak, ako aj tie ženy povedaly, ale jeho nevideli.

²⁵Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!

²⁵A on im povedal: Ó, nesmyselní a spozdilí srdcom veriť všetkému tomu, čo hovorili proroci!

²⁶Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"

²⁶Či to azda nemusel trpieť Kristus a tak vojsť do svojej slávy?

²⁷Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.

²⁷A započnúc od Mojžiša a od všetkých prorokov vykladal im, čo kde vo všetkých písmach je napísané o ňom.

²⁸Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.

²⁸A tak sa priblížili k mestečku, do ktorého išli, a on sa robil tak, že pojde ďalej.

²⁹Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.

²⁹Ale oni ho prinútili hovoriac: Zostaň s nami, lebo sa zvečerieva, a deň sa už nachýlil! A tak vošiel, aby zostal s nimi.

³⁰Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

³⁰A stalo sa, keď si sadol s nimi za stôl, že vzal chlieb a dobrorečil a lámal a podával im.

³¹Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

³¹A v tom sa otvorily ich oči, a poznali ho, a on zmiznul od nich.

³²Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"

³²Vtedy povedali jeden druhému: Či nehorelo v nás naše srdce, keď nám hovoril na ceste a keď nám otváral písma?

³³Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

³³A vstali v tú istú hodinu a navrátili sa do Jeruzalema. A našli shromaždených tých jedonástich aj tých, ktorí boli s nimi,

³⁴"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."

³⁴ktorí hovorili, že Pán skutočne vstal, a že sa ukázal Šimonovi.

³⁵Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.

³⁵A oni zase rozprávali, čo zkúsili na ceste, a jako ho poznali pri lámaní chleba.

³⁶Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"

³⁶A keď hovorili o tom, sám Ježiš sa postavil medzi nimi a povedal im: Pokoj Vám!

³⁷Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.

³⁷Ale oni, celí naľakaní a prestrašení, domnievali sa, že vidia ducha.

³⁸Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?

³⁸A on im povedal: Prečo ste predesení, a prečo vzchádzajú také myšlienky vo vašom srdci?

³⁹Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."

³⁹Vidzte moje ruky i moje nohy, že som ja sám, ten istý. Dotýkajte sa ma a vidzte, lebo duch nemá tela a kostí, a jako vidíte, že ja mám.

⁴⁰Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.

⁴⁰A to povediac ukázal im ruky a nohy.

⁴¹Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"

⁴¹A keď ešte neverili od radosti a divili sa, povedal im: Či tu máte niečo na jedenie?

⁴²Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.

⁴²A oni mu podali kúsok pečenej ryby a medového plásta.

⁴³Og han tog det og spiste det for deres Øjne.

⁴³A vzal a pojedol pred nimi.

⁴⁴Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."

⁴⁴A povedal im: Toto sú moje slová, ktoré som vám hovoril, keď som ešte bol s vami, totiž že sa musí naplniť všetko, čo je napísané o mne v zákone Mojžišovom, v prorokoch i žalmoch.

⁴⁵Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.

⁴⁵Vtedy otvoril ich um, aby rozumeli písmam.

⁴⁶Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,

⁴⁶A povedal im: Tak je napísané, a tak musel Kristus trpieť a vstať z mŕtvych tretieho dňa,

⁴⁷og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.

⁴⁷a musí byť kázané v jeho mene pokánie a odpustenie hriechov medzi všetkými národami počnúc od Jeruzalema.

⁴⁸I ere Vidner om disse Ting.

⁴⁸A vy ste toho svedkami.

⁴⁹Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."

⁴⁹A hľa, ja posielam zasľúbenie svojho Otca na vás, a vy buďte v meste Jeruzaleme, dokiaľ nebudete odiati do moci z výsosti.

⁵⁰Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

⁵⁰Potom ich vyviedol von až do Betánie a pozdvihnúc svoje ruky dal im požehnanie.

⁵¹Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.

⁵¹A stalo sa v tom, keď ich žehnal, že sa bral preč od nich a vznášal sa hore do neba.

⁵²Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

⁵²A oni pokloniac sa mu navrátili sa do Jeruzalema s velikou radosťou.

⁵³Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

⁵³A boli po celý čas v chráme a chválili Boha a dobrorečili mu. Ameň.