¹På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.

¹Toho času išiel Ježiš v sobotu siatinami, a jeho učeníci súc hladní začali trhať klasy a jesť.

²Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."

²A keď to videli farizeovia, povedali mu: Hľa, tvoji učeníci robia to, čo sa nepatrí robiť v sobotu.

³Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?

³A on im povedal: Či ste nečítali, čo urobil Dávid, keď bol hladný, on i tí, ktorí boli s ním?

⁴hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

⁴Ako vošiel do domu Božieho a jedol chleby predloženia, ktoré sa mu nepatrilo jesť ani tým, ktorí boli s ním, krome samým kňazom?

⁵Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?

⁵Alebo či ste nečítali v zákone, že v sobotu kňazi v chráme poškvrňujú sobotu a sú bez viny?

⁶Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.

⁶No, hovorím vám, že tu je väčší ako chrám.

⁷Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.

⁷A keby ste boli poznali, čo je to: Milosrdenstvo chcem a nie obeť, neboli by ste odsúdili nevinných.

⁸Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."

⁸Lebo Syn človeka je pánom i soboty.

⁹Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.

⁹A odíduc odtiaľ prišiel do ich synagógy.

¹⁰Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.

¹⁰A hľa, bol tam človek, ktorý mal uschnutú ruku. A opýtali sa ho a riekli: Či sa smie v sobotu uzdravovať? Aby ho obžalovali.

¹¹Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?

¹¹A on im povedal: Kto z vás bude taký človek, ktorý, keď bude mať jednu ovcu, a keby mu spadla v sobotu do jamy, či jej azda nepochytí a nevytiahne?

¹²Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."

¹²A o koľko viac je človek než ovca! Preto sa smie v sobotu dobré robiť.

¹³Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.

¹³Vtedy povedal človekovi: Vystri svoju ruku! A vystrel, a ruka bola zase zdravá jako tá druhá.

¹⁴Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

¹⁴A farizeovia vyjdúc odtiaľ radili sa proti nemu, jako by ho zmárnili.

¹⁵Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.

¹⁵Ale Ježiš to poznal a ušiel odtiaľ.

¹⁶Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;

¹⁶a zakázal im prísne, aby ho nezjavili,

¹⁷for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:

¹⁷aby sa naplnilo to, čo bolo povedané skrze proroka Izaiáša, ktorý povedal:

¹⁸"Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

¹⁸Hľa, môj služobník, ktorého som vyvolil, môj milovaný, v ktorom sa zaľúbilo mojej duši, položím svojho Ducha na neho, a bude zvestovať národom súd;

¹⁹Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.

¹⁹nebude sa vadiť ani nebude kričať, ani nikto nepočuje na ulici jeho hlasu;

²⁰Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.

²⁰nalomenej trstiny nedolomí a tlejúceho knotu nevyhasí, dokiaľ neprivedie súdu k víťazstvu;

²¹Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."

²¹a v jeho mene dúfať budú národy.

²²Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.

²²Vtedy mu doviedli posadlého démonom, slepého a nemého, a uzdravil ho, takže ten slepý a nemý i hovoril i videl.

²³Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"

²³A všetky tie zástupy žasly a vravely: Či nie je toto ten syn Dávidov?

²⁴Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."

²⁴Ale keď to počuli farizeovia, povedali: Tento nevyháňa démonov, iba Belzebúbom, kniežaťom nad démonami.

²⁵Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.

²⁵A Ježiš vediac ich myšlienky povedal im: Každé kráľovstvo, rozdelené proti sebe, pustne; a niktoré mesto, rozdelené proti sebe, alebo tiež niktorý dom, rozdelený proti sebe, neobstojí.

²⁶Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?

²⁶A jestli satan vyháňa satana, sám so sebou je rozdelený, a jako tedy obstojí jeho kráľovstvo?

²⁷Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

²⁷A jestli ja Belzebúbom vyháňam démonov, vaši synovia ich kým vyháňajú? Preto oni budú vašimi sudcami.

²⁸Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.

²⁸Ale jestli ja Duchom Božím vyháňam démonov, vtedy nečakane prišlo k vám kráľovstvo Božie.

²⁹Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.

²⁹Alebo jako môže niekto vojsť do domu silného a zlúpiť jeho náradie, keby prv nepoviazal toho silného? Len potom olúpi jeho dom.

³⁰Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

³⁰Ten, kto nie je so mnou, je proti mne, a kto neshromažďuje so mnou, rozptyľuje

³¹Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.

³¹Preto vám hovorím, že každý hriech a každé rúhanie bude odpustené ľuďom, ale rúhanie sa proti Duchu nebude odpustené ľuďom.

³²Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.

³²A kto by povedal slovo proti Synovi človeka, bude mu odpustené; ale kto by povedal proti Svätému Duchu, nebude mu odpustené ani v tomto veku ani v budúcom.

³³Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.

³³Ale urobte strom dobrým, a urobíte i jeho ovocie dobrým; alebo urobte strom zlým, a urobíte i jeho ovocie zlým. Lebo strom sa pozná po ovocí.

³⁴I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

³⁴Plemä vreteníc, ako vy môžete vravieť dobré veci, keď ste zlí? Lebo čím je preplnené srdce, to hovoria ústa.

³⁵Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.

³⁵Dobrý človek z dobrého pokladu srdca vynáša dobré veci, a zlý človek zo zlého pokladu vynáša zlé veci.

³⁶Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.

³⁶Ale hovorím vám, že z každého prázdneho slova, ktoré povedia ľudia, vydajú počet v deň súdu;

³⁷Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."

³⁷lebo zo svojich slov budeš ospravedlnený a zo svojich slov budeš odsúdený.

³⁸Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."

³⁸Vtedy mu povedali niektorí zo zákonníkov a z farizeov a povedali: Učiteľu, chceme od teba vidieť znamenie.

³⁹Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.

³⁹Ale on odpovedal a riekol im: Pokolenie, zlé a cudzoložné, vyhľadáva znamenie, ale mu nebude dané znamenie, iba znamenie proroka Jonáša.

⁴⁰Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.

⁴⁰Lebo jako bol Jonáš v bruchu veľryby tri dni a tri noci, tak bude i Syn človeka v srdci zeme tri dni a tri noci.

⁴¹Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

⁴¹Mužovia Ninivänia povstanú na súde s týmto pokolením a odsúdia ho, lebo činili pokánie na kázeň Jonášovu, a hľa, tu je viac ako Jonáš.

⁴²Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

⁴²Kráľovná juhu vstane na súde s týmto pokolením a odsúdi ho, lebo prišla z ďalekých končín zeme počuť múdrosť Šalamúnovu, a hľa, tu je viac ako Šalamún.

⁴³Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.

⁴³Ale keď vyjde nečistý duch z človeka, chodí po miestach, kde nieto vody, hľadajúc odpočinutie a nenachádza,

⁴⁴Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.

⁴⁴vtedy hovorí: Navrátim sa do svojho domu, odkiaľ som vyšiel. A keď prijde, najde prázdny, vymetený a vyzdobený;

⁴⁵Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."

⁴⁵vtedy ide a pojme so sebou sedem iných duchov, horších ako je sám, a vojdúc prebývajú tam, a posledné veci toho človeka bývajú horšie ako prvé. Tak sa stane i tomuto zlému pokoleniu.

⁴⁶Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.

⁴⁶A kým ešte hovoril zástupom, hľa, prišli a stáli vonku jeho matka i jeho bratia hľadajúc príležitosť s ním prehovoriť.

⁴⁷Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."

⁴⁷A ktosi mu povedal: Hľa, tvoja matka i tvoji bratia stoja vonku a chcú s tebou hovoriť.

⁴⁸Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"

⁴⁸Ale on odpovedajúc riekol tomu, kto mu to povedal: Kto je moja matka, a kto sú moji bratia?

⁴⁹Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!

⁴⁹A vztiahnuc svoju ruku na svojich učeníkov povedal: Hľa, moja matka i moji bratia!

⁵⁰Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."

⁵⁰Lebo ktokoľvek by činil vôľu môjho Otca, ktorý je v nebesiach, ten je mojím bratom i sestrou i matkou.