Danish

Slovakian

Matthew

20

1Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.
1Lebo nebeské kráľovstvo je podobné človeku-hospodárovi, ktorý vyšiel skoro ráno najať si robotníkov do svojej vinice.
2Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.
2A zjednajúc sa s robotníkmi, že im dá po denáre na deň, poslal ich do svojej vinice.
3Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,
3A keď vyšiel okolo tretej hodiny, videl iných stáť na trhu a zaháľať.
4og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
4Aj tým povedal: Iďte aj vy do vinice, a čo bude spravedlivé, dám vám. A oni odišli.
5Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.
5Opät vyšiel okolo šiestej a deviatej hodiny a urobil to isté.
6Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?
6Potom vyjdúc okolo jedonástej hodiny našiel iných stáť a zaháľať a povedal im: Čo tu stojíte celý deň a zaháľate?
7De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!
7Povedali mu: Pretože nás nikto nenajal. A on im povedal: Iďte aj vy do vinice, a čo bude spravedlivé, dostanete.
8Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
8A keď bol večer povedal pán vinice svojmu správcovi: Zavolaj robotníkov a zaplať im počnúc od posledných až po prvých.
9Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
9A keď prišli tí okolo jedonástej hodiny najatí, dostali po denáre.
10Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.
10A keď potom prišli tí prví, domnievali sa, že dostanú viacej, ale aj oni dostali po denáre.
11Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
11A keď vzali, reptali proti hospodárovi
12Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.
12a hovorili: Títo poslední pracovali jednu hodinu, a učinil si ich rovných nám, ktorí sme niesli bremeno dňa a páľu slnca.
13Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
13Ale on odpovedal a riekol jednému z nich: Priateľu, nekrivdím ti; či si sa nezjednal so mnou za denár?
14Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
14Vezmi, čo je tvoje, a idi! A chcem tomuto poslednému dať ako i tebe.
15Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
15Alebo či nemám práva urobiť so svojím, čo chcem? Alebo či je tvoje oko zlé, že ja som dobrý?
16Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
16Tak budú poslední prví a prví poslední; lebo mnoho je povolaných, ale málo vyvolených.
17Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:
17A keď išiel Ježiš hore do Jeruzalema, pojal tých dvanástich učeníkov osobitne na ceste a povedal im:
18"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
18Hľa, ideme hore do Jeruzalema, a Syn človeka bude vydaný najvyšším kňazom a zákonníkom, a odsúdia ho na smrť
19og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."
19a vydajú ho pohanom, aby sa mu naposmievali, aby ho zbičovali a ukrižovali, ale na tretí deň vstane z mŕtvych.
20Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
20Vtedy pristúpila k nemu matka synov Zebedeových so svojimi synmi, klaňala sa mu a prosila čosi od neho.
21Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side."
21A on jej povedal: Čo chceš? A riekla mu: Povedz, aby títo moji dvaja synovia sedeli jeden po tvojom pravom a druhý po tvojom ľavom boku v tvojom kráľovstve.
22Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi."
22A Ježiš odpovedal a riekol: Neviete, čo si prosíte. Či môžete piť kalich, ktorý mám ja piť, a pokrstiť sa krstom, ktorým sa ja krstím? Povedali mu: Môžeme.
23Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader."
23A on im povedal: Môj kalich pravda piť budete, i krstom, ktorým sa ja krstím, pokrstení budete; ale dať sedieť po mojom pravom a po mojom ľavom boku nie je mojou vecou, ale to bude dané tým, ktorým je to pripravené od môjho Otca.
24Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.
24A keď to počuli tí desiati, nahnevali sa na tých dvoch bratov.
25Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
25Ale Ježiš privolajúc si povedal: Viete, že kniežatá národov panujú nad nimi, a velikí medzi nimi prevádzajú nad nimi moc.
26Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
26Nie tak bude medzi vami, ale ktokoľvek by chcel byť medzi vami velikým, bude vaším služobníkom;
27og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
27a ktokoľvek by chcel byť medzi vami prvým, bude vaším sluhom,
28Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
28ako ani Syn človeka neprišiel, aby mu slúžili, ale aby slúžil a dal svoj život ako výkupné za mnohých.
29Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
29A keď vychádzali z Jericha, išiel za ním veliký zástup.
30Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"
30A hľa, sedeli tam pri ceste dvaja slepí, ktorí, keď počuli, že tade ide Ježiš, kričali a hovorili: Pane, zmiluj sa nad nami, Synu Dávidov!
31Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"
31Ale zástup im dohováral a vravel, aby mlčali, no, oni ešte väčšmi kričali a hovorili: Zmiluj sa nad nami, Pane, Synu Dávidov!
32Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?"
32A Ježiš postál, zavolal ich a povedal: Čo chcete, aby som vám učinil?
33De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."
33A oni mu povedali: Pane, že by sa otvorily naše oči.
34Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.
34A Ježiš, súc pohnutý ľútosťou, dotknul sa ich očí, a hneď prezreli a išli za ním.