¹Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

¹A Ježiš odpovediac opät im hovoril v podobenstvách a povedal:

²"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

²Nebeské kráľovstvo je podobné človeku-kráľovi, ktorý učinil svojmu synovi svadbu.

³Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

³A poslal svojich sluhov, aby išli povolať pozvaných na svadbu. Ale nechceli prijsť.

⁴Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

⁴Opät poslal iných sluhov a povedal: Povedzte pozvaným: Hľa, svoj obed som prichystal, moje voly a krmný dobytok je pobitý, a všetko je hotové; poďte na svadbu!

⁵Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

⁵Ale oni nedbali a odišli, ktorý na vlastné pole, ktorý po svojom kupectve,

⁶og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

⁶a ostatní schopiac jeho sluhov hanebne ich doriadili a pobili.

⁷Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

⁷A keď to počul kráľ, rozhneval sa a poslal svoje vojská a zahubil tých vrahov a ich mesto podpálil.

⁸Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

⁸Vtedy povedal svojim sluhom: Svadba je síce hotová, ale pozvaní neboli hodni.

⁹Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

⁹Teda iďte na rozcestia a všetkých, ktorých najdete, pozvite na svadbu.

¹⁰Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

¹⁰A tí sluhovia vyšli na cesty a shromaždili všetkých, ktorých našli, zlých i dobrých, a svadobná dvorana sa naplnila hodovníkmi.

¹¹Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

¹¹Ale keď vošiel kráľ podívať sa na hodovníkov, videl tam človeka neodiateho svadobným rúchom,

¹²Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

¹²a povedal mu: Priateľu, jako si sem vošiel, nemajúc svadobného rúcha? A on zanemel.

¹³Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

¹³Vtedy povedal kráľ posluhovačom: Sviažte mu nohy aj ruky a vezmite ho a vyhoďte ho do vonkajšej tmy! Tam bude plač a škrípanie zubami.

¹⁴Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

¹⁴Lebo je mnoho povolaných, ale málo vyvolených.

¹⁵Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

¹⁵Vtedy odišli farizeovia a radili sa, jako by ho lapili v reči.

¹⁶Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

¹⁶A poslali k nemu svojich učeníkov s heródiánmi, ktorí mu povedali: Učiteľu, vieme, že si pravdivý a že ceste Božej učíš v pravde a nedbáš na nikoho, lebo nehľadíš na osobu ľudí;

¹⁷Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

¹⁷povedzže nám tedy, čo sa tebe zdá: či sa má dať cisárovi daň a či nie?

¹⁸Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

¹⁸Ale Ježiš poznal ich zlobu a povedal: Čo ma pokúšate, pokrytci?

¹⁹Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

¹⁹Ukážte mi daňový peniaz! A oni mu doniesli denár.

²⁰Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

²⁰A povedal im: Čí je tento obraz a nápis?

²¹De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

²¹A riekli: Cisárov. Vtedy im povedal: Tedy dajte, čo je cisárovo, cisárovi, a čo je Božie, Bohu.

²²Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

²²A keď to počuli, zadivili sa a zanechajúc ho odišli.

²³Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

²³Toho dňa pristúpili k nemu sadúceovia, ktorí hovoria, že nieto zmŕtvychvstania, a opýtali sa ho

²⁴"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

²⁴a riekli: Učiteľu, Mojžiš povedal: Keby niekto zomrel nemajúc detí, nech si jeho brat švagrovským právom vezme jeho ženu a vzbudí svojmu bratovi semeno.

²⁵Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

²⁵Nuž bolo u nás sedem bratov, a prvý oženiac sa zomrel a pretože nemal semena, zanechal svoju ženu svojmu bratovi.

²⁶Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

²⁶Tak podobne aj druhý aj tretí až do siedmeho.

²⁷men sidst af alle døde Hustruen.

²⁷A naposledy po všetkých zomrela aj žena.

²⁸Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

²⁸Pri zmŕtvychvstaní tedy ktorého z tých siedmich bude ženou, lebo ju všetci mali?

²⁹Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

²⁹A Ježiš odpovedal a riekol im: Blúdite, pretože neznáte písem ani moci Božej;

³⁰Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

³⁰lebo pri zmŕtvychvstaní nebudú sa ani ženiť ani vydávať, ale budú jako anjelia Boží v nebi.

³¹Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

³¹A o zmŕtvychvstaní mŕtvych či ste nečítali, čo vám je povedané od Boha, ktorý povedal:

³²Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

³²Ja som Bôh Abrahámov, Bôh Izákov a Bôh Jakobov? Bôh nie je Bohom mŕtvych, ale živých.

³³Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

³³A keď to počuly zástupy, žasly nad jeho učením.

³⁴Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

³⁴Ale farizeovia počujúc že umlčal sadúceov, sišli sa dovedna,

³⁵Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

³⁵a jeden z nich, zákonník sa opýtal pokúšajúc ho a povedal:

³⁶"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

³⁶Učiteľu, ktoré prikázanie je veľké v zákone?

³⁷Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

³⁷A Ježiš mu riekol: Milovať budeš Pána, svojeho Boha, celým svojím srdcom, celou svojou dušou a celou svojou mysľou!

³⁸Dette er det store og første Bud.

³⁸To je to veľké a prvé prikázanie.

³⁹Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

³⁹A druhé, tomu podobné je: Milovať budeš svojho blížneho jako samého seba!

⁴⁰Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

⁴⁰Na týchto dvoch prikázaniach visí celý zákon i proroci.

⁴¹Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

⁴¹A keď sa sišli farizeovia, opýtal sa ich Ježiš

⁴²"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

⁴²a riekol: Čo sa vám zdá o Kristovi, čí je syn? Povedali mu: Dávidov.

⁴³Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

⁴³A povedal im: Ako ho tedy Dávid v Duchu nazýva Pánom, keď hovorí:

⁴⁴Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

⁴⁴Pán riekol môjmu Pánovi: Seď po mojej pravici, dokiaľ nepoložím tvojich nepriateľov za podnož tvojich nôh.

⁴⁵Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

⁴⁵Ak ho tedy Dávid nazýva svojím Pánom, ako je potom jeho synom?

⁴⁶Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

⁴⁶A nikto mu nemohol odpovedať ani slova, ani sa ho viacej od toho dňa nikto neopovážil opytovať.