¹På den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde måtte få Adgang til Guds Menighed,

¹Toho dňa bolo čítané z knihy Mojžišovej tak, aby počul ľud, a našlo sa v nej napísané, že Ammonita a Moábita nesmie vojsť do shromaždenia Božieho, a to tak až na veky.

²fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse.

²Pretože neprišli vústrety synom Izraelovým s chlebom a s vodou. Lež najali proti nemu, proti Izraelovi, Baláma za mzdu, aby mu zlorečil. Ale náš Bôh obrátil to zlorečenie na požehnanie.

³Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.

³A stalo sa, keď počuli zákon, že oddelili každého primiešaného od Izraela.

⁴Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib, hvem Opsynet med Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med Tobija,

⁴Ale predtým Eljašib, kňaz, daný do komory nášho Boha, blízky Tobiášov,

⁵ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne, Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne.

⁵bol mu spravil veľkú komoru, kam dávali predtým obetný dar obilný, kadivo a nádoby a desatinu obilia, vína a oleja, nariadenú čiastku Levitov, spevákov a vrátnych ako aj pozdvihnutia obeť kňazov.

⁶Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejst til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse,

⁶Ale kým sa to všetko dialo, nebol som v Jeruzaleme. Lebo v tridsiatom druhom roku Artaxerxa, babylonského kráľa, som bol prišiel ku kráľovi. Ale po nejakom čase som si opät vyžiadal od kráľa odísť.

⁷og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus's Forgårde,

⁷A tak som zase prišiel do Jeruzalema. A srozumel som tomu zlému, ktoré urobil Eljašib pre Tobiáša spraviac mu komoru vo dvoroch domu Božieho.

⁸harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud af Kammeret

⁸A veľmi sa mi to neľúbilo. A tak som vyhádzal všetko náradie domu Tobiášovho von, preč z komory.

⁹og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.

⁹A rozkázal som, aby očistili komory. A zase som ta vniesol nádoby domu Božieho, obetný dar obilný a kadivo.

¹⁰Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;

¹⁰A dozvedel som sa, že sa nedávaly čiastky Levitom, a že sa rozutekali každý na svoje pole, Levitovia i speváci, konajúci prácu.

¹¹så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er Guds Hus blevet vanrøgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og satte dem på deres Pladser.

¹¹Preto som prísne dohováral pohlavárom správy a riekol som: Prečo je opustený dom Boží? A shromaždiac ich postavil som ich na ich miesto.

¹²Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forrådskamrene;

¹²Potom donášali, celý Júda, desatinu obilia i vína i oleja do skladov.

¹³og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til Præsten Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tienden til deres Brødre.

¹³A ustanovil som za skladníkov nad skladmi Šelemiáša, kňaza, a Cádoka, učeného v zákone, a Pedaiáša z Levitov a im k ruke Chanána, syna Zakkúra, syna Mattaniášovho, pretože boli považovaní za verných. A ich úlohou bolo rozdeľovať ich bratom.

¹⁴Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der!

¹⁴Pamätaj na mňa, môj Bože, pre to a nedaj vytrieť mojich dobrodení, ktoré som učinil na dome svojho Boha a na jeho strážach!-

¹⁵I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, og andre så jeg bringe Horn i Hus eller læsse det på deres Æsler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte Levnedsmidler.

¹⁵V tých dňoch som videl v Judsku takých, ktorí šliapali kade hrozna v sobotu a donášali snopy a nakladali na oslov i víno, hrozná a fíky a všelijaké iné bremeno a dopravovali do Jeruzalema v sobotný deň. A svedčil som im a dohováral v deň, v ktorý predávali potraviny.

¹⁶Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og alskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.

¹⁶Aj Týrania bývali v ňom, ktorí donášali ryby a všeličo na predaj a predávali v sobotu synom Júdovým, a to v Jeruzaleme!

¹⁷Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?

¹⁷Preto som prísne dohováral popredným Judska a povedal som im: Čo je to jaká zlá vec, ktorú robíte a poškvrňujete sobotný deň?!

¹⁸Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By, fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!

¹⁸Či nerobili tak aj vaši otcovia? Preto potom uviedol náš Bôh všetko toto zlé na nás i na toto mesto, a vy ešte pridávate pále hnevu na Izraela poškvrňujúc sobotu!

¹⁹Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved Sabbatens Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtte åbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind på Sabbaten.

¹⁹A stalo sa, že hneď, ako boly zatônené brány Jeruzalema pred sobotou, rozkázal som, aby zamkli vráta, a tiež som rozkázal, aby ich neotvorili iba až po sobote. K tomu i niektorých zo svojich služobníkov som postavil pri bránach, aby nevošlo nijaké bremeno v sobotný deň.

²⁰Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,

²⁰A tak nocovali kramári a predavači všeličoho na predaj vonku pred Jeruzalemom raz i dva razy.

²¹advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på eder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.

²¹A svedčil som proti nim a povedal som im: Prečo vy nocujete naproti múru? Ak to urobíte ešte raz, vystriem na vás ruku.- Od toho času neprišli v sobotu.

²²Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed!

²²A rozkázal som Levitom, aby sa očisťovali a prichádzajúc strážili brány, aby ľudia svätili sobotný deň. I čo do toho pamätaj na mňa, môj Bože, a buď mi milostivý podľa množstva svojej milosti.-

²³På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,

²³Aj v tých dňoch som videl Židov, ktorí si boli pobrali za ženy Ašdóďanky, Ammoňanky a Moábänky.

²⁴talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.

²⁴A tak aj ich synovia hovorili zpola ašdódsky a nevedeli hovoriť židovsky, ale hovorili podľa jazyka už či toho a či toho národa.

²⁵Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!

²⁵A dohadoval som sa s nimi a zlorečil som im a bil som niektorých mužov z nich a ruval som ich a zaviazal som ich prísahou na Boha, ak reku dáte svoje dcéry ich synom alebo ak vezmete z ich dcér svojim synom alebo sebe za ženy...!

²⁶Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!

²⁶Či nezhrešil pre to aj Šalamún, kráľ Izraelov, hoci medzi tak mnohými národami nebolo kráľa jemu rovného, a bol milý svojmu Bohu, a Bôh ho ustanovil za kráľa nad celým Izraelom, a ešte aj jeho zviedly hrešiť ženy cudzozemky.

²⁷Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede Kvinder?

²⁷A či by sme mali vám povoliť, aby ste robili všetko toto veliké zlo, aby ste sa dopúšťali nevernosti proti nášmu Bohu a brali si za ženy cudzozemky?

²⁸En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.

²⁸A jeden zo synov Jojadu, syna Eljašiba, najvyššieho kňaza, bol zaťom Sanballata Choronského, a preto som ho zahnal od seba.

²⁹Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og Præsternes og Leviternes Pagt!

²⁹Pamätaj na nich, môj Bože, pre poškvrnenia, ktorými poškvrnili kňazstvo a smluvu kňazstva i Levitov.

³⁰Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver især havde.

³⁰A tak som ich očistil od každého cudzozemca a ustanovil som poradie stráže pre kňazov a pre Levitov; každého som postavil do jeho práce,

³¹og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!

³¹jako som aj určil poriadok pre nosenie dreva na ustanovené časy i pre prvotiny.- Pamätaj na mňa, môj Bože, na moje dobré!