¹I Nisan Måned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsår, da jeg skulde sørge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans Ansigt.

¹A stalo sa v mesiaci nísane dvadsiateho roku kráľa Artaxerxa, keď bolo víno pred ním, že som vzal víno a podal som kráľovi. A nebýval som smutný pred ním.

²Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en Hjertesorg! Da blev jeg såre bange,

²Preto mi povedal kráľ: Prečo je smutná tvoja tvár, keď nie si nemocný? To nie je iné ako zármutok srdca. A bál som sa náramne.

³og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den By, hvor mine Fædres Grave er, ligger øde, og dens Porte er fortæret af Ilden?

³Vtedy som povedal kráľovi: Nech žije kráľ na veky! Jako by nebola smutná moja tvár, keď je mesto, domovina hrobov mojich otcov, spustošené, a keď sú jeho brány strávené ohňom.

⁴Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til Himmelens Gud,"

⁴Na to mi povedal kráľ: O čože tedy žiadaš? A ja som sa medzi tým modlil Bohu nebies.

⁵og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til den By, hvor mine Fædres Grave er, og lade mig bygge den op igen!

⁵A povedal som kráľovi: Jestli sa to vidí kráľovi za dobré, a jestli sa ti ľúbi tvoj služobník, prosím, žeby si ma poslal do Judska, do mesta hrobov mojich otcov, aby som ho zase vystavil.

⁶Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side: "Hvor længe vil den Rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage? Og da Kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en Tid.

⁶A kráľ mi povedal (a kráľovná sedela vedľa neho): Dokedy potrvá tvoja cesta, a kedy sa navrátiš? A ľúbilo sa to kráľovi, a poslal ma a udal som mu istý čas.

⁷Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, så lad mig få Breve med til Statholderne hinsides Floden, så de lader mig drage videre, til jeg når Juda,

⁷Potom som povedal kráľovi: Jestli sa to vidí kráľovi za dobré, nech mi dajú listy na vojvodov za riekou, aby mi dali prejsť, dokiaľ neprijdem do Judska,

⁸og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, at han skal give mig Træ til Bjælkeværket i Tempelborgens Porte og til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig, eftersom min Guds gode Hånd var over mig.

⁸jako aj list na Azafa, dozorcu kráľovho lesa, aby mi dal drevo pokryť hradami brány hradu, ktorý patrí domu Božiemu, a pre múry mesta a pre dom, do ktorého vojdem. A kráľ mi dal všetko podľa toho, jako bola dobrá ruka môjho Boha nado mnou.

⁹Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens Breve; desuden havde Kongen givet mig Hærførere og Ryttere med på Rejsen.

⁹A tak som prišiel k vojvodom za riekou a oddal som im listy kráľove. A kráľ poslal so mnou i veliteľov vojska i jazdcov.

¹⁰Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Træl Tobija hørte det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en Mand for at arbejde på Israeliternes Bedste.

¹⁰A keď to počul Sanballat Choronský a Tobiáš, ammonský sluha, náramne sa im to neľúbilo, že prišiel človek hľadať dobré synov Izraelových.

¹¹Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre Dage,

¹¹A keď som prišiel do Jeruzalema, pobudol som tam tri dni.

¹²brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle få Mænd uden at have sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at gøre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg red på.

¹²Potom som vstal vnoci ja a niekoľko málo mužov so mnou a neoznámil som nikomu, čo dal môj Bôh do môjho srdca, aby som vykonal pre Jeruzalem, a nemal som so sebou hoväda krome hoväda, na ktorom som jazdil.

¹³Jeg red så om Natten ud gennem Dalporten i Retning af Dragekilden og hen til Møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fortæret af Ilden;

¹³A vyšiel som bránou Údolia vnoci, a to von proti Dračej studni a ku Hnojnej bráne a obhliadal som múry Jeruzalema, ktoré boly miestami sborené, a jeho brány boly strávené ohňom.

¹⁴derpå red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.

¹⁴A prešiel som k Studničnej bráne a k rybníku kráľovmu; ale tam nebolo miesta pre hovädo, aby bolo prešlo podo mnou.

¹⁵Så red jeg om Natten op igennem Dalen og undersøgte Muren, forandrede Retning og red så ind igennem Dalporten, hvorpå jeg vendte hjem.

¹⁵A tak som išiel hore dolinou potoka vnoci a obhliadal som múr. Potom som sa vrátil a vošiel som bránou Údolia a tak som sa navrátil.

¹⁶Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg foretog mig; og hverken Jøderne, Præsterne, Stormændene, Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at gøre, havde jeg endnu sagt noget.

¹⁶Ale pohlavári od správy nevedeli, kde som chodil alebo čo som robil, ani som toho dovtedy nebol oznámil ani Židom ani kňazom ani popredným ani pohlavárom ani ostatku tých, ktorí konali prácu.

¹⁷Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes Jerusalem er ødelagt og Portene opbrændt; kom derforog lad os opbygge Jerusalems Mur, så vi ikke mere skal være til Spot!

¹⁷A tak som im povedal: Vy vidíte to zlé, v ktorom sme, že Jeruzalem je spustošený, a že jeho brány sú zničené ohňom. Poďte a vystavme múr Jeruzalema a nebuďme ďalej potupou.

¹⁸Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hånd havde været over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode Værk.

¹⁸A keď som im oznámil o dobrej ruke svojho Boha, ktorá bola nado mnou, a k tomu aj slová kráľove, ktoré mi povedal, riekli: Vstaneme a vystavíme! A tak posilnili svoje ruky na dobré.

¹⁹Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Træl Tobija og Araberen Gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: Hvad er det, I der har for? Sætter I eder op mod Kongen?

¹⁹A keď to počul Sanballat Choronský a Tobiáš, ammonský sluha, a Gešem Arabský, posmievali sa nám, pohŕdali nami a vraveli: Čože je to jaká vec, ktorú to tu robíte? Či sa azda chcete sprotiviť kráľovi?

²⁰Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"

²⁰A ja som im odpovedal a riekol som im: Bôh nebies je to, ktorý nám dá, aby sa nám to podarilo, a my, jeho služobníci, vstaneme a vystavíme. Ale vy nemáte dielu ani práva ani pamiatky v Jeruzaleme.