¹Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede Jøderne

¹A stalo sa, keď počul Sanballat, že znova staviame múr, rozpálil sa hnevom a veľmi sa rozľútil a posmieval sa Židom

²og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"

²a povedal pred svojimi bratmi a pred vojskom Samárie a riekol: Čo to robia tí mizerní Židia? Či im to ponechajú? Či budú obetovať? Či dokončia za deň? Či azda vzkriesia tie kamene z hromád prachu, ktoré sú predsa spálené?!

³Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!"

³A Tobiáš Ammonský bol vedľa neho a povedal: Ale aj to, čo vystavia, ak prijde hore líška, sborí ich kamenný múr. -

⁴Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot falde tilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger i et Fremmed Land!

⁴Počuj, náš Bože, lebo opovrhujú nami, a obráť ich potupu na ich hlavu a vydaj ich v lúpež v zemi zajatia.

⁵Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!

⁵A neprikry ich neprávosti, a ich hriech nech nie je vytretý zpred tvojej tvári, pretože ťa popudzovali pred staväjúcimi.

⁶Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.

⁶A tak sme staväli múr, až bol celý múr spojený až do svojej polovice. A srdce ľudu bolo ochotné konať.

⁷Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,

⁷A stalo sa, keď počul Sanballat, Tobiáš, Arabi, Ammoniti a Ašdóďania, že sa opravujú múry Jeruzalema, že sa začaly zatarasovať trhliny, veľmi sa rozpálili hnevom.

⁸og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.

⁸A spikli sa všetci dovedna, že prijdú bojovať proti Jeruzalemu a že v ňom spôsobia zmätok.

⁹Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Naf for at værne os imod dem.

⁹Preto sme sa modlili svojmu Bohu a postavili sme stráž proti nim vodne i vnoci, pretože sme sa ich báli.

¹⁰Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!

¹⁰A Júda povedal: Klesá sila nosiča, a narúcaného prachu je mnoho, nuž my nebudeme môcť staväť na múre.

¹¹Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå i Stå!

¹¹A naši protivníci riekli: Nezvedia ani neuvidia, len až vojdeme do ich stredu a pobijeme ich a zastavíme to dielo.

¹²Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,

¹²A stalo sa, keď prišli Židia, ktorí bývali vedľa nich, že nám riekli aj desaťkrát, a to z každého toho miesta, vraj navráťte sa k nám!

¹³og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavere end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg Folket Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;

¹³Preto som postavil stráž od dola miesta za múrom, na otvorených miestach, a postavil som ľud po čeľadiach s ich mečami, s ich kopijami a s ich lukami.

¹⁴og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene og Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og Døtre, eders Hustruer og Huse!

¹⁴A keď som to videl, vstal som a riekol som popredným a pohlavárom správy a ostatným z ľudu: Nebojte sa ich, ale pamätajte na Pána, veľkého a strašného, a bojujte za svojich bratov, za svojich synov a za svoje dcéry, za svoje ženy a za svoje domy!

¹⁵Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at Gud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.

¹⁵A stalo sa, keď počuli naši nepriatelia, že nám je to oznámené, vtedy zmaril Bôh ich radu, a tak sme sa všetci navrátili k múru, každý ku svojej práci.

¹⁶Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,

¹⁶Ale bolo od toho dňa tak, že jedna polovica mojich sluhov konala prácu, a ich druhá polovica držala kopije, štíty a luky a mala oblečené panciere, a kniežatá stály za celým domom Júdovým.

¹⁷der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den ene Hånd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;

¹⁷A teda tí, ktorí staväli na múre, jako aj tí, ktorí nosili bremä, robili; každý jednou svojou rukou robil dielo a druhou držal zbraň.

¹⁸og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet til Lænden. Ved Siden af mig stod Hornblæseren;

¹⁸A tak tedy tí, ktorí staväli, každý mal svoj meč pripásaný na svojich bedrách, a tak staväli, a trubač stál vedľa mňa.

¹⁹og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt fra hverandre;

¹⁹A povedal som popredným a pohlavárom správy jako aj ostatným z ľudu: Práce je mnoho a je rozsiahla, a my sme roztrúsení po múre, ďaleko jeden od druhého.

²⁰hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil stride for os!

²⁰Preto na miesto, z ktorého by ste počuli zvuk trúby, ta sa shromaždíte k nám. Náš Bôh bude bojovať za nás.

²¹Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.

²¹A tak sme pracovali na diele, a polovica ich držala kopije od skorého rána, ako vzišla zora, až dokiaľ nevyšly hviezdy.

²²Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!"

²²Toho času som tiež povedal ľudu: Každý aj so svojím sluhom nech nocuje vnútri v Jeruzaleme, a budú nám vnoci strážou a vodne budú konať prácu.

²³Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med.

²³A tak ani ja ani moji bratia ani moji služobníci ani mužovia stráže, ktorí boli za mnou, nevyzliekali sme svojich šiat. Každý išiel so svojou zbraňou po vodu.