¹Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kår; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.

¹A ľud bol sťa samí takí, ktorí si sťažujú a hovoril zlé v uši Hospodinove. A keď to počul Hospodin, roznietil sa jeho hnev, a zapálil sa proti nim oheň Hospodinov a trávil v zadnom konci tábora.

²Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Så dæmpedes Ilden.

²Vtedy kričal ľud na Mojžiša, a Mojžiš sa modlil Hospodinovi, a oheň zhasol.

³Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild brød løs iblandt dem.

³A nazval meno toho miesta Tabéra, lebo sa bol proti nim zapálil oheň Hospodinov.

⁴Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: "Kunde vi dog få Kød at spise!

⁴A primiešanej sberby, ktorá bola medzi nimi, zmocnila sa veľká žiadosť. A obrátiac sa plakali, aj synovia Izraelovi a vraveli: Kto nám dá jesť mäso?

⁵Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

⁵Rozpomíname sa na ryby, ktoré sme jedli v Egypte zadarmo, na uhorky, na melony, na por, na cibuľu a na cesnak.

⁶og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna."

⁶Ale teraz je naša duša vypráhla; nieto ničoho, nevidia naše oči ničoho iba tú mannu.

⁷Mannaen lignede Horianderfrø og så ud som Bellium.

⁷A manna bola jako semeno koriandrové a farbu mala jako farba bdelium.

⁸Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i Håndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

⁸A ľud chodil sem a ta, a sberali a mleli žernovmi alebo tĺkli v mažiaroch, varili v hrnci a robili z nej koláče, a jej chuť bola jako chuť čerstvého oleja.

⁹Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen ned over den.

⁹A keď padala rosa na tábor vnoci, padala naň i manna.

¹⁰Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op, og det vakte også Moses's Mishag.

¹⁰A Mojžiš počul, že ľud plače radom po svojich čeľadiach, každý pri dveriach svojho stánu. Vtedy sa veľmi roznietil hnev Hospodinov, a bolo to zlé i v očiach Mojžišových.

¹¹Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet så ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nåde for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde på mig?

¹¹A Mojžiš povedal Hospodinovi: Prečo si urobil tak zle svojmu služobníkovi, a prečo som nenašiel milosti v tvojich očiach, že si složil na mňa bremeno všetkého tohoto ľudu?

¹²Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

¹²Či som ja nosil všetok tento ľud v živote? Či som ho ja splodil, že mi hovoríš: Nes ho vo svojom lone, jako nosí pestún nemluvňa, a zanes do zeme, ktorú si prísahou zasľúbil jeho otcom?

¹³Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

¹³Kde odkiaľ vezmem mäso, aby som dal všetkému tomuto ľudu, lebo plačú na mňa a hovoria: Daj nám mäsa, aby sme jedli!

¹⁴Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

¹⁴Nebudem ja sám môcť niesť všetok tento ľud, lebo mi je priťažký.

¹⁵Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan Elendighed!"

¹⁵Ak mi máš takto robiť, zabi ma, prosím, ak som našiel milosť v tvojich očiach; ale nech nehľadím na svoje trápenie.

¹⁶HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

¹⁶A Hospodin riekol Mojžišovi: Shromaždi mi sedemdesiatich mužov zo starších Izraelových, o ktorých vieš, že sú to starší ľudu a jeho správcovia, a pojmeš ich ku stánu shromaždenia, a nech tam stoja s tebou.

¹⁷Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, så du ikke ene skal bære den.

¹⁷A ja sostúpim a budem tam hovoriť s tebou a vezmem z ducha, ktorý je na tebe, a položím ho na nich, a ponesú spolu s tebou bremeno ľudu, a neponesieš ty sám.

¹⁸Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder kød at spise;

¹⁸A ľudu povieš: Posväťte sa na zajtra a budete jesť mäso, lebo ste plakali do uší Hospodinových hovoriac: Kto nám dá jesť mäso, lebo nám lepšie bolo v Egypte, a tedy vám dá Hospodin mäso, a budete jesť.

¹⁹og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

¹⁹Nebudete ho jesť jeden deň ani dva dni ani päť dní ani desať dní ani dvadsať dní.

²⁰men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!"

²⁰Ale za celý mesiac, až vám pojde z vašich nozdier a zoškliví sa vám, pretože ste pohŕdli Hospodinom, ktorý je vo vašom strede, a plakali ste pred ním a vraveli: Prečo sme len vyšli z Egypta?!

²¹Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise en hel Måned!

²¹A Mojžiš riekol: Šesťsto tisíc peších je ľudu, medzi ktorými som ja, a ty hovoríš: Dám im mäsa, aby jedli za celý mesiac.

²²Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?"

²²Či sa im nabije drobného dobytka a rožného statku, aby im postačilo? Či sa im azda shromaždia všetky ryby mora, aby im bolo dosť?

²³HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du få at se, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej."

²³A Hospodin riekol Mojžišovi: Či je azda ruka Hospodinova prikrátka vykonať to? Teraz uvidíš, či sa ti splní moje slovo a či nič.

²⁴Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

²⁴Vtedy vyšiel Mojžiš a hovoril ľudu slová Hospodinove a shromaždil sedemdesiatich mužov zo starších ľudu a postavil ich vôkol stánu.

²⁵Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

²⁵A Hospodin sostúpil v oblaku a hovoril mu a vzal z ducha, ktorý bol na ňom, a dal na sedemdesiatich mužov, na tých starších. A stalo sa, ako spočinul na nich duch, že prorokovali, ale potom nikdy viacej.

²⁶Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

²⁶A dvaja mužovia zostali v tábore; jednému bolo meno Eldád, a druhému bolo meno Médad, a duch spočinul aj na nich, lebo aj oni boli medzi zapísanými, ale neboli vyšli k stánu a prorokovali v tábore.

²⁷Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."

²⁷Tu pribehol mládenec a oznámil Mojžišovi a riekol: Eldád a Médad prorokujú v tábore.

²⁸Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"

²⁸A na to odpovedal Jozua, syn Núnov, služobník Mojžišov, jeden z jeho mládencov, a riekol: Môj pane, Mojžišu, zabráň im!

²⁹Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd komme over dem!"

²⁹Ale Mojžiš mu povedal: Či ty žiarliš za mňa? No, bárs by všetok ľud Hospodinov boli samí proroci. Lebo Hospodin dal na nich svojho ducha.

³⁰Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

³⁰Potom sa odobral Mojžiš zpät do tábora, on i starší Izraelovi.

³¹Da rejste der sig på HERRENs Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

³¹A tu sa vyrútil vietor od Hospodina, ktorý zachvátil prepelice so sebou od mora a spustil ich na tábor asi na deň cesty z jednej strany a asi na deň cesty z druhej strany, vôkol tábora, asi na dva lakte na tvári zeme.

³²Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

³²Vtedy vstal ľud a bol na nohách celý ten deň a celú noc i celý nasledujúci deň, a shromažďovali prepelice. A ten, kto málo nasbieral, nasbieral desať chómerov, a porozkladali si ich všade vôkol tábora.

³³Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget hård Straf ramme Folket.

³³Ale kým ešte bolo mäso medzi ich zubami, prv ako bolo požuvané, zapálil sa hnev Hospodinov na ľud, a Hospodin uderil na ľud a spôsobil porážku, veľmi velikú.

³⁴Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi der blev de lystne Folk jordet.

³⁴Preto nazvali meno toho miesta Kibrót-hattaavé, lebo tam pochovali ľud, tých, ktorí si žiadali.

³⁵Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.

³⁵Z Kibrót-hattaavé sa rušal ľud do Chaceróta, a boli v Chaceróte.