¹Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:

¹A Mojžiš povedal synom Izraelovým všetko tak, ako to jemu prikázal Hospodin.

²Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke bryde sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.

²A Mojžiš hovoril hlavám pokolení synov Izraelových a riekol: Toto je to, čo prikázal Hospodin:

³Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.

³Keby muž sľúbil Hospodinovi sľub alebo keby prísahou zaviazal svoju dušu na niečo, nezruší svojho slova; všetko, jako čo vyšlo z jeho úst, tak učiní.

⁴og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger noget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

⁴A keby žena sľúbila Hospodinovi sľub a zaviazala by sa nejakým záväzkom v dome svojho otca vo svojej mladosti,

⁵Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det.

⁵a keby jej otec počul jej sľub a jej záväzok, ktorým zaviazala svoju dušu, a mlčal by jej na to, stáť budú všetky jej sľuby, a bude stáť i každý záväzok, ktorým zaviazala svoju dušu.

⁶Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller en Forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,

⁶Ale keby jej bránil jej otec toho dňa, ktorého to počul, nebude stáť niktorý jej sľub ani záväzok, ktorým zaviazala svoju dušu, a Hospodin jej odpustí, lebo jej zabránil jej otec.

⁷og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får det at høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

⁷Ak je vydatá za muža a má svoje sľuby na sebe, alebo keby niečo nerozmyslene vyriekly jej rty, čím by zaviazala svoju dušu,

⁸Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.

⁸a počul by to jej muž a mlčal by jej toho dňa, ktorého to počul, stáť budú jej sľuby, i jej záväzky, ktorými zaviazala svoju dušu, stáť budú.

⁹En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.

⁹Ale keby toho dňa, ktorého to počuje jej muž, jej to zbraňoval a zrušil by jej sľub, ktorý vzala na seba, i to, čo nerozmyslene vyriekly jej rty, čím zaviazala svoju dušu, Hospodin jej odpustí.

¹⁰Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,

¹⁰A čo do sľubu vdovy alebo zahnanej, všetko, čím by zaviazala svoju dušu, stáť bude u nej.

¹¹og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

¹¹Ale keby sľúbila v dome svojho muža alebo keby nejakým záväzkom zaviazala svoju dušu s prísahou,

¹²Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør det ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal tilgive hende.

¹²a keby to počul jej muž a mlčal jej, nezbraňoval jej, stáť budú všetky jej sľuby, a každý záväzok, ktorým zaviazala svoju dušu, stáť bude.

¹³Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Faste kan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.

¹³Ale keby ich zrušil jej muž toho dňa, ktorého ich počul, nebude stáť nič z toho, čo vyšlo cez jej rty, čo do jej sľubov a čo do nejakého záväzku jej duše. Jej muž ich zrušil, a Hospodin jej odpustí.

¹⁴Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag, stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;

¹⁴Čo do jakéhokoľvek sľubu alebo čo do jakejkoľvek prísahy nejakého záväzku trápiť dušu: jej muž to postaví alebo jej muž to zruší.

¹⁵og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at høre, skal han undgælde for hendes Brøde.

¹⁵Ale ak mlčal jej muž odo dňa ku dňu, vtedy potvrdil všetky jej sľuby alebo všetky jej záväzky, ktoré sú na nej, potvrdil ich, lebo jej mlčal toho dňa, ktorého to počul.

¹⁶Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i hans Hus.

¹⁶A keby ich potom, neskoršie zrušil, keď ich už počul, ponesie jej neprávosť.

¹⁷To sú ustanovenia, ktoré prikázal Hospodin Mojžišovi o veciach medzi mužom a jeho ženou, medzi otcom a jeho dcérou v jej mladosti v dome jej otca.