¹Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.

¹Hovorím tedy: Či azda Bôh zavrhnul svoj ľud? Nech sa nestane! Lebo veď i ja som Izraelita, zo semena Abrahámovho, z pokolenia Benjaminovho.

²Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

²Nezavrhnul Bôh svojho ľudu, ktorý vopred poznal. Alebo či neviete, čo hovorí Písmo, kde je reč o Eliášovi, jako sa modlí Bohu proti Izraelovi a hovorí:

³"Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."

³Pane, tvojich prorokov pobili a tvoje oltáre rozborili, a zostal som len ja sám, a hľadajú i moju dušu.

⁴Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."

⁴Ale čo mu hovorí na to Božia odveta? Zanechal som si sedem tisíc mužov, ktorí nesklonili kolena modle Bálovi.

⁵Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.

⁵Takto tedy stalo sa, že i v terajšom čase je zostatok podľa vyvolenia milosti.

⁶Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.

⁶Ale ak milosťou, vtedy už nie zo skutkov, pretože milosť by už nebola milosťou. A jestli zo skutkov, nie je to už milosť, pretože skutok už nie je skutkom.

⁷Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,

⁷Tak čo tedy? To, čo snažne hľadá Izrael, toho nedosiahol, ale vyvolenie dosiahlo, a ostatní sú zatvrdení.

⁸som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."

⁸Zrovna jako je napísané: Bôh im dal ducha hlbokého spánku. oči, aby nevideli, a uši aby nepočuli, až do dnešného dňa.

⁹Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;

⁹A Dávid hovorí: Nech im je ich stôl osídlom a pascou, kameňom úrazu a odplatou.

¹⁰deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"

¹⁰Nech sa zatmia ich oči, aby nevideli, a ich chrbát zohni navždy.

¹¹Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.

¹¹Hovorím tedy: Či neklesli, aby padli? Nech sa nestane! Ale ich pádom sa dostalo spasenie pohanom, aby ich rozhorlil.

¹²Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

¹²No, ak je ich pád bohatstvom sveta a ich porážka bohatstvom pohanov, o koľko viac ich plnosť!

¹³Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,

¹³Lebo hovorím vám pohanom: Nakoľko teda som ja apoštolom pohanov, vychvaľujem túto svoju službu,

¹⁴om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.

¹⁴ak by som len nejako mohol rozhorliť svoje telo a zachrániť niektorých z nich.

¹⁵Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?

¹⁵Lebo ak je ich zavrhnutie smierením sveta, čo potom iné ich prijatie ako život, život z mŕtvych?!

¹⁶Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.

¹⁶A jestli je prvotina svätá, vtedy aj celé cesto, a jestli je koreň svätý, vtedy aj vetvi.

¹⁷Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

¹⁷Ale ak sú niektoré vetvi vylomené, a ty, ktorý si z divej olivy, vštepený si medzi ne a stal si sa spoluúčastným koreňa a tuku olivy,

¹⁸da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.

¹⁸nechváľ sa proti vetviam: a jestli sa chváliš, vedz, že nie ty nesieš koreň, ale koreň teba.

¹⁹Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

¹⁹Nuž tedy povieš: Vetvi sú vylomené, aby som ja bol vštepený.

²⁰Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!

²⁰Dobre. Vylomené sú neverou, a ty stojíš vierou. Nebuď vysokomyseľný, ale sa boj!

²¹Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.

²¹Lebo ak Bôh neušetril prirodzených vetví, mohol by snáď neušetriť ani teba.

²²Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.

²²Vidz tedy dobrotu i prísnosť Božiu! Na tých, ktorí padli, prísnosť, a na teba dobrota Božia, keď zostaneš v dobrote, ináče budeš aj ty vyťatý.

²³Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

²³A zase oni, keď nezostanú v nevere, budú znova vštepení, pretože Bôh má moc zase ich vštepiť.

²⁴Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!

²⁴Lebo ak si ty vyťatý z olivy, ktorá je prírodou planá, a si proti prírode vštepený do dobrej olivy, o koľko skôr potom títo súc prirodzenými vetvami vštepení budú do svojej vlastnej olivy!

²⁵Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;

²⁵Lebo nechcem, bratia, aby ste nevedeli toho tajomstva, aby ste neboli sami u seba múdrymi, že zatvrdenie z čiastky stihlo Izraela dotiaľ, dokiaľ nevojde plnosť pohanov,

²⁶og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;

²⁶a tak bude celý Izrael spasený, jako je napísané: Prijde zo Siona Vysloboditeľ a odvráti bezbožnosti od Jakoba.

²⁷og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."

²⁷A toto im bude odo mňa smluva, keď odnímem ich hriechy.

²⁸Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;

²⁸Tak podľa evanjelia sú nepriateľmi pre vás, ale podľa vyvolenia milovaní pre otcov.

²⁹thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

²⁹Lebo nijakým činom neželie Bôh darov svojej milosti a svojho povolania.

³⁰Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,

³⁰Lebo zrovna tak, ako ste aj vy kedysi neposlúchali Boha, ale teraz ste došli milosrdenstva ich neposlušnosťou,

³¹således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.

³¹tak aj oni teraz neposlúchajú, aby milosrdenstvom, ktoré sa vám dostalo, aj oni došli milosrdenstva,

³²Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle.

³²pretože Bôh zavrel všetkých do neposlušnosti, aby sa nad všetkými zmiloval.

³³O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!

³³Ó, hlbino bohatstva a múdrosti a známosti Božej! Aké nevyzpytateľné sú jeho súdy a nevystihnuteľné jeho cesty!

³⁴Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?

³⁴Lebo kto poznal myseľ Pánovu? Alebo kto kedy bol jeho radcom, aby sa bol s ním radil?

³⁵eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?

³⁵Alebo kto mu dal prv niečo, aby mu to bolo odplatené?

³⁶Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.

³⁶Lebo z neho, skrze neho a pre neho je všetko, Jemu sláva na veky. Ameň.