¹Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?

¹Alebo či neviete, bratia, - lebo hovorím znalým zákona - že zákon panuje nad človekom dotiaľ, dokiaľ žije?

²Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.

²Lebo vydatá žena je priviazaná k živému mužovi zákonom. Ale keby muž zomrel, bola by oprostená zákona muža.

³Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.

³A tak tedy, kým žije muž, budú ju volať cudzoložnicou, keby bola ženou inému mužovi. Ale keby zomrel muž, slobodná je od zákona, aby nebola cudzoložnicou, keby bola pripojená inému mužovi.

⁴Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.

⁴Nasledovne, moji bratia, aj vy ste usmrtení zákonu skrze telo Kristovo, aby ste boli vlastníctvom inému, tomu, ktorý to vstal z mŕtvych, aby sme niesli ovocie Bohu.

⁵Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,

⁵Lebo keď sme boli v tele, pôsobily v našich údoch vášne rôznych hriechov, vznikajúce skrze zákon, aby sme niesli ovocie smrti.

⁶Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

⁶Ale teraz sme oprostení zákona zomrúc tomu, kým sme boli držaní, tak aby sme slúžili v novote ducha a nie v starobe litery.

⁷Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."

⁷Čo tedy povieme? Že je zákon hriechom? To nech sa nestane! Ale hriechu som nepoznal, iba skrze zákon. Lebo ani o žiadosti by som nebol vedel, keby nehovoril zákon: Nepožiadaš!

⁸Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.

⁸Ale hriech dostanúc príčinu skrze prikázanie spôsobil vo mne všelijakú žiadosť; lebo bez zákona je hriech mŕtvy.

⁹Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;

⁹A ja som kedysi žil bez zákona, ale keď prišlo prikázanie, hriech ožil,

¹⁰men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;

¹⁰ale ja som zomrel, a ukázalo sa, že prikázanie, ktoré mi malo byť na život, to isté mi bolo na smrť.

¹¹thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.

¹¹Lebo hriech dostanúc príčinu skrze prikázanie zviedol ma a skrzeň zabil.

¹²Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.

¹²Tak tedy je zákon svätý, i prikázanie je sväté i spravedlivé i dobré.

¹³Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.

¹³Či tedy to dobré sa mi stalo smrťou? Nech sa nestane! Ale hriech, aby sa ukázal, že je hriechom, ktorý mi skrze to dobré pôsobí smrť, aby bol hriech svrchovane hriešnym skrze prikázanie.

¹⁴Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.

¹⁴Lebo vieme, že zákon je duchovný, ale ja som telesný, predaný pod hriech.

¹⁵Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

¹⁵Lebo čo robím, neuznávam; lebo nerobím toho, čo chcem, ale činím to, čo nenávidím.

¹⁶Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

¹⁶Ale ak činím to, čoho nechcem, súhlasím so zákonom, že je dobrý.

¹⁷Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

¹⁷A tak teraz už nerobím toho ja, ale hriech, ktorý prebýva vo mne.

¹⁸Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;

¹⁸Lebo viem, že neprebýva vo mne, to jest v mojom tele, dobré. Lebo chcenie leží pri mne, ale robenia dobrého nenachádzam,

¹⁹thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

¹⁹lebo nečiním dobrého, ktoré chcem, ale to zlé, ktorého nechcem, to robím.

²⁰Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.

²⁰Ale ak činím to, čoho nechcem, nerobím toho už viacej ja, ale to robí hriech, ktorý prebýva vo mne.

²¹Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden

²¹Tak tedy nachádzam zákon sebe, ktorý chcem činiť dobré, že leží pri mne zlé.

²²Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;

²²Lebo sa spolu radujem so zákonom Božím podľa vnútorného človeka;

²³men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

²³ale vidím iný, cudzí zákon vo svojich údoch, ktorý bojuje proti zákonu mojej mysle a ktorý ma zajíma v rabstvo zákonu hriechu, ktorý to zákon je v mojich údoch.

²⁴Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?

²⁴Biedny ja človek! Kto ma vytrhne z tela tejto smrti?!

²⁵Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

²⁵Ďakujem Bohu skrze Ježiša Krista, našeho Pána! A tak tedy ja, ten istý, slúžim mysľou zákonu Božiemu a telom zákonu hriechu.