¹Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,

¹Pravdu hovorím v Kristu, neluhám, pri čom mi svedčí aj moje svedomie v Svätom Duchu,

²at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

²že mám veliký zármutok a neprestajnú bolesť vo svojom srdci.

³Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,

³Lebo by som si prial ja sám byť anatema a odlúčený od Krista za svojich bratov, za svojich príbuzných podľa tela,

⁴de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

⁴ktorí sú Izraeliti, ktorých je synovstvo i sláva i smluvy i zákonodarstvo i svätoslužba i zasľúbenia,

⁵hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.

⁵ktorých sú otcovia a tí, z ktorých pošiel Kristus podľa tela, ktorý je nado všetkým, Bôh, požehnaný na veky. Ameň.

⁶Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;

⁶No, nie že by bolo zmarené slovo Božie. Lebo nie všetci, ktorí sú z Izraela, sú Izraelom,

⁷ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."

⁷ani preto, že sú semä Abrahámovo, nie sú všetci deťmi, ale: V Izákovi sa ti bude volať semä,

⁸Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.

⁸to jest, nie deti tela sú deťmi Božími, ale deti zasľúbenia počítajú sa za semä.

⁹Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."

⁹Lebo slovo zasľúbenia je toto: O tomto čase prijdem, a Sára bude mať syna.

¹⁰Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.

¹⁰A nie len to, ale aj Rebeka počala z jedného, z Izáka, nášho otca.

¹¹Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,

¹¹Lebo ešte keď sa neboli narodili ani neboli vykonali ničoho dobrého alebo zlého - aby zostávalo preduloženie Božie podľa vyvolenia, nie zo skutkov, ale z toho, ktorý povoláva -

¹²sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""

¹²ešte vtedy jej bolo povedané, že väčší bude slúžiť menšiemu.

¹³som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."

¹³Jako je napísané: Jakoba som miloval a Ezava som nenávidel.

¹⁴Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

¹⁴Čo tedy povieme? Či nie je nespravedlivosť u Boha? To nech sa nestane!

¹⁵Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."

¹⁵Lebo hovorí Mojžišovi: Zmilujem sa, nad kým sa zmilujem a zľutujem sa, nad kým sa zľutujem.

¹⁶Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

¹⁶Tak tedy nie je to vecou toho, kto chce, ani toho, kto beží, ale vecou Boha, ktorý sa zmilováva.

¹⁷Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."

¹⁷Lebo Písmo hovorí faraonovi: Práve nato som ťa vzbudil, aby som na tebe ukázal svoju moc, a aby sa rozhlasovalo moje meno po celej zemi.

¹⁸Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

¹⁸Tak tedy nad kým sa chce zmilovať, nad tým sa zmilováva, a koho chce zatvrdiť, toho zatvrdzuje.

¹⁹Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?

¹⁹Ale povieš mi tedy: A prečože potom karhá? Lebo veď kto kedy sa sprotivil jeho vôli, keď je tomu tak?

²⁰Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?

²⁰Nuž tedy, ó, človeče, ktože si ty, že odhováraš Bohu?! Či azda povie útvor tomu, kto ho utvoril: Prečo si ma tak učinil?

²¹Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?

²¹Alebo či nemá hrnčiar práva a moci nad hlinou, aby z toho istého blata učinil jednu nádobu na česť a druhú na nečesť?

²²Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,

²²A čo, ak Bôh chcúc ukázať svoj hnev a oznámiť to, čo je jemu možné, znášal vo veľkej zhovievavosti nádoby hnevu, pripravené na záhubu,

²³også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?

²³a aby oznámil bohatstvo svojej slávy na nádobách milosrdenstva, ktoré vopred prihotovil na slávu? -

²⁴Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,

²⁴Ktorých aj povolal, nás, nie len zo Židov, ale aj z pohanov.

²⁵som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;

²⁵Ako aj v Hozeášovi hovorí: Nazoviem nie môj ľud svojím ľudom, a nie milovanú milovanou,

²⁶og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."

²⁶a bude, že na mieste, kde im bolo povedané: Vy nie ste mojím ľudom, že tam budú nazvaní synmi živého Boha.

²⁷Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.

²⁷A Izaiáš volá nad Izraelom: Keby bol počet synov Izraelových ako piesok mora, len zostatok bude spasený.

²⁸Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."

²⁸Lebo zkazu, a rýchlu, vykoná v spravedlivosti; lebo záhubu, rýchlu, učiní Pán na zemi.

²⁹Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."

²⁹A tak ako predpovedal Izaiáš: Keby nám Pán Zástupov nebol zanechal semä, boli by sme jako Sodoma a Gomore by sme boli podobní.

³⁰Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;

³⁰Čo tedy povieme? Že pohania, ktorí sa nehnali za spravedlivosťou, dosiahli spravedlivosť, ale spravedlivosť z viery.

³¹men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.

³¹A Izrael ženúc sa za zákonom spravedlivosti k zákonu spravedlivosti nedospel.

³²Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,

³²Prečo? Preto, že nie z viery, ale jako zo skutkov zákona ho hľadali. Narazili na kameň úrazu,

³³som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."

³³jako je napísané: Hľa, kladiem na Sione kameň úrazu a skalu pohoršenia, a nikto, kto verí naň, nebude zahanbený.